Nedsunken forfod

32 96 60 02

Nedsunken forfod

Bliv fri for nedsunken forfod med Osteopati

 

Forfodsnedfald, forfodsfald, forfods smerter og nedsunken forfod er betegnelser for smerter i den forreste del af foden især under gang, løb, sport og generelle aktiviteter. Se øvelser og træningsvejledning her på siden.

 

Symptomer på nedsunken forfod.

Hvis man har nedsunken forfod eller forfodsfald vil det medføre øget tryk på foden under de tre midterste tæer, og der kan dannes hård hud. Hver gang du tager et skridt kan det derfor føles som om knoglerne i foden træder direkte ned på

en hård sten eller en spids nål.

 

Du kan foruden at have smerter og irritation i den forreste del af foden og også opleve sovende fornemmelse i fod og tæer.

Derudover vil der ofte opstå en spænding af såvel bøje-, som strækkesenerne til tæerne så hammertæer kan forekomme.

 

Anatomi - nedsunken forfod og forfodsfald

Ved forfodsfald/nedsunken forfod er grundleddene/ledhovederne på de tre midterste tæer sunket ned så belastningen ved gang nu kommer på de tre midterste trædepuder. Samtidig bevirker trykket fra de nedsunkne ledhoveder, at trædepudens fedtvæv, der ligger under knoglerne og beskytter mod tryk, forsvinder og derfor opstår smerterne

Under normale forhold har forfoden en såkaldt "tværbue", hvilket betyder, at når man træder ned på foden, så belaster man først trædepuden under storetåen og under lilletåen. Det vil sige man aflaster midten af buen. Ved denne opbygning opstår der en vis elastisk effekt, hvor trædepuderne på de tre midterste tæer bevæger sig nedefter under belastning og "op på plads" igen når foden løftes. Ved nedsunken forfod belaster man de tre midterste tæer først, uden denne fjedrene aflastning.

 

Årsagerne til forfods nedfald

Der kan være et arveligt moment i forbindelse med nedsunken forfod. Alderen spiller også en rolle, da der over tid kan opstå en vis svaghed af muskler og ledbånd der skal opretholde fodbuen. Forfodsfald kan også ses som led i visse gigtlidelser eller neurologiske lidelser.

Derudover får gravide ofte nedsunken forfod, dette skylde de hormoner der udskilles under graviditeten som er med til at blødgøre ledbånd og led. Den øgede vægt vil så være med til at tynge fodbuen ned og man risikerer nedsunken forfod.

Hvad kan du selv gøre

Det er begrænset hvad man selv kan gøre for at bremse processen. Men har man tendens til forfodsfald er det vigtigste at forsøge at styrke sin fod.

 

Her er lidt gode råd til hvad du selv kan gøre.

-Træning af foden, instruktion i korrekte øvelser.

-Fjern alt unødig belastning af din forfod er du overvægtig hjælper det at tabe sig.

-Undgå smalt fodtøj sørg for fodtøjet er rummeligt

-Undgå høje hæle.

-Hvis du dyrker sport skal du sørge for at snøre skoen til.

-Få fjernet hårdhud og ligtorne under foden, det vil smerte lindre.

-Indlæg kan i visse tilfælde hjælpe.

 

 

 

 

 

 

Osteopati behandling og nedsunken forfod.

 

Osteopaten vil forsøge at sikre, at fodens knogler bevæger sig optimalt.

Det vil sige, at vi vil forsøge at frigøre de led der ikke bevæger sig optimalt med manipulationer og mobiliseringer. Manglede ledbevægelighed i fodens knogler kan være medvirkende årsag til smerter i forfoden

Her ud over vil vi undersøge og behandle resten af kæden fra foden via ankel, knæ, hofte og til sidst bækken og ryg, for at sikre os, at der ikke er dysfunktioner her der påvirker fodens funktion. Vi vil arbejde med blodgennemstrømningen til underben og fod for at sikre optimal heling af beskadiget og eller overbelastet væv.

 

Hos CPH Osteopati er vores osteopater også uddannede fysioterapeuter, vi kan derfor også instruere i relevante genoptrænings øvelser til din fod. Genoptræning af foden er en meget vigtig for at komme af med forfodssmerter, men de skal tit tilpasses individuelt.

 

Her kan du set et eksempelt på øvelser til nedsunken forfod. Disse øvelser er udviklet i samarbejde mellem fysioterapeuter og satsautorisede fodterapeuter og blev publiceret i iform.

RING TIL OS

BOOK ONLINE

FIND OS HER

 

CPH OSTEOPATI - KIRKEGÅRDSVEJ 25, 2300 KØBENHAVN S - TLF 32 96 60 02