Bækkenløsning

Har du bækkenløsning?


Osteopati til dine bækkensmerter er effektivt fordi:

  • Vi sørger for at optimere blodgennemstrømningen til smerteområdet så du heler hurtigere.
  • Vi søger for at behandle årsagen til smerterne, ved at undersøge og behandle hele kroppen, dvs ryggen, hoften, knæ, ankel, fod, bækkenets organer, bindevæv, fascier mv
  • Vi giver de korrekte øvelser tilpasset til din krop og din situation, hvad end skaden skyldes overbelastning, graviditet, arbejde, sport eller uheld,
  • Vi supplerer op manuel behandling samt kost og træningsråd hvor det skønnes nødvendigt.
  • Behandling er en kombilation af både osteopati og fysioterapi, der involverer korrekte øvelser, for at opnå et langvarigt resultat, så smerten ikke kommer igen,



Bækkenløsning og osteopati

 

De fleste gravide oplever i løbet af graviditeten en betydelig ekstra fysisk belastning. Det er normalt, at der kommer en del ubehag med belastningssmerter i og omkring bækkenet Til tider bliver belastningen så stor, at der er behov for behandling. Tilstanden kaldes da bækkenløsning. Nederst på denne side finder du 10 gode råd til dig med bækkenløsning.


ondt i bækken gravid bækkenløsning osteopat

Hvad er bækkenløsning?

I den normale graviditet vil bækkenets led i løbet af graviditeten blive mere bevægelige, således at barnets hoved lettere kan passere gennem fødselskanalen. Dette skyldes udskillelsen af hormonet relaxin.

 

Bækkenet udgøres af 3 knogler - to hofteben og korsbenet. De danner tilsammen en ring - bækkenringen. De tre knogler er forbundet med tre led. Fortil ved skambenet kaldes leddet symfysen. Bagtil findes to led - sacroiliacaled eller SI- led mellem hoftebenene og korsbenet. Bageste bækkenled Korsben Venstre bækkenknogle - Forreste bækkenled

Bækkenringen bærer kroppens vægt. Musklerne, som hæfter sig på bækkenringen, sørger for, at leddene ikke overbelastes eller fejlbelastes.  De hormoner, som findes i blodet under graviditeten, påvirker leddenes bevægelighed. Leddene bliver lidt løsere, således at barnets hoved ved fødslen lettere kan komme igennem fødselsvejen.

Det betyder også, at leddene lettere kan blive overbelastede, når ledbånd og muskler ikke er i stand til at beskytte leddene tilstrækkeligt.

 

Symptomer på bækkenløsning

Ved bækkenløsning er den gravide generet af smerter i bækkenet, som skyldes overbelastning eller fejlbelastning af bækkenled, ledbånd og muskler, men smerterne kan også udløses fra andre strukturer som livmoderens bånd og muskler, ledbånd, nerver og kar i bækkenet.

Den gravide kan få fornemmelsen af, at bækkenet ikke er stabilt.
Smerterne kan komme fra alle 3 bækkenled eller fra et enkelt led. Hos enkelte gravide opstår smerterne tidligt i graviditeten, specielt hvis man tidligere har haft bækkenløsning.  Smerterne kan udvikles langsomt og gradvist blive forværret, men de kan også opstå pludseligt.

Smerterne sidder ofte lavt over lænden, ned på bagsiden af lårene eller ved skambenet og ned på indersiden af lårene. Af og til kan det føles som om benene svigter.
Smerterne kan variere en del fra dag til dag og kan provokeres af at ligge på ryggen, vending i sengen, gåture og gang på trapper.

Bækkenløsning gravid bækkensmerter

Årsager til bækkenløsning?

Alle gravide kan som udgangspunkt udvikle bækkenløsning. Generelt må det siges, at god fysisk form forebygger bækkenløsning. Det kan  være svært at afgøre, hvornår der er tale om almindelige graviditetsgener, og hvornår der er tale om direkte bækkenløsning og oftest vil behandlingen og tilgangen være ens.

Der findes ingen gode opgørelser over, hvor hyppigt bækkenløsning optræder, men i en italiensk opgørelse var det omkring 8 af 100 gravide, der havde svære gener.  Det er især gravide med fysisk belastende arbejde, som udvikler bækkenløsning og kvinder, som i forvejen har tendens til lændesmerter er også i risikogruppen.
Af ukendte årsager er det lidt hyppigere ved graviditeter med drengebørn end med piger. Efter fødslen forsvinder generne som regel hurtigt.

Årsager kan også være stress og psykiske problemer, dysfunktioner i hormonproducerende kirtler, dysfunktion i det autonomiske nervesystem, dysfunktion i metabolisme og stofskifte, nakkeproblemer (læs mere her) og rygproblemer (læs mere her).

Det kan dog også skyldes problemer med bevægelighed af hofte (læs mere her), knæ (læs mere her), og ankel.


Hvordan stilles diagnosen bækkenløsning?

Diagnosen stilles på de typiske nævnte symptomer når det kan påvises, at bækkenets led er ømme, og det gør ondt, når der trykkes eller vrides i bækkenet.

 

Osteopatisk behandling af bækkenløsning?

Lang de fleste har glæde af at komme til behandling hos en osteopat og fysioterapeut, som kan vejlede med øvelser, som skal stabilisere bækkenet. Osteopaten vil desuden undersøge led som ankel knæ og hofte da de har direkte indvirkning på bækkenet under bevægelse.

Ydermere kan osteopaten undersøge og behandle problemer med bevægelse i bækkenet og samt arbejde på at forbedre blodgennemstrømingen til de berørte områer.

Det er dog meget vigtigt først at tilpasse belastningen og nedsætte aktvitet der kan med medvirkende til bækkensmerterne. Har man  bækkenløsning må man derfor ofte sygemeldes fra arbejde.

 

10 gode råd til dig med ondt i bækkenet eller bækkenløsning.

  1. Undgå vridninger i kroppen der medfører smerter.
  2. Undgå at "hænge" på et ben. Prøv så vidt muligt at fordele vægten lige meget på begge ben.
  3. Undgå at sidde med korslagte ben eller i skrædderstilling længere tid af gangen. Sid lige på stolen.
  4. Hold knæene samlede, når du vender dig i sengen.
  5. Undgå at løfte og bære så tunge ting at det medfører smerter eller ubehag.
  6. Undgå længerevarende støvsugning.
  7. Afpas din skridtlængde efter smerterne. Hvis du har meget ondt, kan det anbefales at gå med mindre skridt.
  8. Tag et trin ad gangen på trappen hvis du har smerter ved trappegang
  9. Ind og ud af en bil: Baglæns ind på sædet og drej rundt mod bilens front med samlede ben.
  10. Respekter dine smerter, smerter er en adfærdsregulator og bør ikke ignoreret, og vær generelt så aktiv som muligt inden for smertegrænsen.

 

Skærmbillede 2020-07-29 kl. 17.48.55
Skærmbillede 2020-07-29 kl. 17.20.53
Skærmbillede 2020-07-29 kl. 16.25.05
Skærmbillede 2020-07-29 kl. 17.30.20
Skærmbillede 2020-07-29 kl. 18.10.46
Skærmbillede 2020-07-29 kl. 17.16.56
Skærmbillede 2020-07-29 kl. 17.25.33
Skærmbillede 2020-07-29 kl. 18.14.57
Skærmbillede 2020-07-29 kl. 17.58.11
Skærmbillede 2020-07-29 kl. 18.03.42

hvad siger vores klienter

Adresser

CPH OSTEOPATI - AMAGER OSTEOPATI

ELIASGADE 10 th

2300 KØBENHAVN S

CPH OSTEOPATI - BALLERUP OSTEOPATI

INDUSTRIPARKEN 44A, 1.sal lok. 1.10

2750 BALLERUP - (SUNPARK)

CPH OSTEOPATI - KØGE OSTEOPATI

GAMMEL LYNGVEJ 2

4600 KØGE - (SUNPARK)

Kontakt

Spørgsmål eller booking?

Telefon: 93 888 303

Kontakt os på mail

kontakt@cphosteopati.com

Book tid online 

Klik her

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Godkend