Er du gravid og lider du af bækkenløsning?

Årsager til bækkenløsning

Alle gravide kan som udgangspunkt udvikle bækkenløsning. Generelt må det siges, at god fysisk form og stærke stabiliserende muskler omkring bækken og ryg kan være med til at forebygge bækkenløsning. Det kan dog være svært at afgøre, hvornår der er tale om almindelige graviditetsgener, og hvornår der er tale om egentlig bækkenløsning, da symptomerne i starten ofte kan minde om hinanden. I begge tilfælde vil behandlingen og tilgangen som regel være ens.

Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor hyppigt bækkenløsning optræder, men i en italiensk undersøgelse var det omkring 8 ud af 100 gravide, der havde svære gener. Tilstanden ses især hos gravide med fysisk belastende arbejde, og kvinder, som i forvejen har tendens til lænde- og rygsmerter, er også i højere risiko. Af ukendte årsager forekommer bækkenløsning lidt hyppigere ved graviditeter med drengebørn end med piger. Efter fødslen forsvinder generne som regel hurtigt, men hos nogle kan symptomerne vare ved i en periode.

Årsager kan også være stress og psykiske belastninger, dysfunktioner i hormonproducerende kirtler, forstyrrelser i det autonome nervesystem, ubalance i stofskiftet, nakkeproblemer og rygproblemer. Det kan desuden skyldes nedsat bevægelighed i hofte, knæ og ankel, som kan skabe ændrede belastningsmønstre i bækkenet.

Diagnosen bækkenløsning stilles, når de typiske symptomer kan påvises, dvs. at bækkenets led er ømme, og der opstår smerte, når der trykkes eller vrides i bækkenet.

Behandling af bækkenløsning

Langt de fleste gravide med bækkenløsning oplever lindring ved at komme til behandling hos en osteopat. Behandlingen tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse for at identificere præcist, hvilke led og strukturer der er påvirkede, og hvordan kroppen kompenserer. Herefter sammensættes en målrettet plan, der både lindrer smerter og styrker bækkenets stabilitet.

Osteopaten kan vejlede i specifikke, skånsomme øvelser, som aktiverer og styrker de dybe stabiliserende muskler omkring bækken, lænd og hofter. Disse muskler fungerer som kroppens naturlige “bælte” og hjælper med at holde bækkenleddene stabile, selv når hormonpåvirkningen gør ledbåndene mere elastiske. Samtidig undersøges andre led som ankler, knæ og hofter, da problemer her kan ændre kropsstillingen og øge belastningen på bækkenet.

Behandlingen kan også indebære blide mobiliseringsteknikker til at forbedre bevægelsen i bækkenets led og frigøre spændinger i muskler og bindevæv. Ved at optimere blodgennemstrømning og nerveforsyning til området skabes bedre betingelser for heling og smertelindring. I nogle tilfælde kan man også arbejde med relaterede områder som rygsøjle, skuldre og åndedrætsmuskler for at afhjælpe sekundære spændinger.

Det er dog vigtigt at tilpasse dagligdagen, så man undgår unødvendige belastninger. Dette kan betyde at ændre arbejdsstillinger, reducere tunge løft, tage flere pauser i løbet af dagen eller bruge hjælpemidler som bækkenseler. I sværere tilfælde kan en midlertidig sygemelding være nødvendig for at give kroppen ro og mindske risikoen for at smerterne forværres eller bliver kroniske.

Hos CPH Osteopati kombinerer vi behandlingen med rådgivning om ergonomi, bevægelsesmønstre og selvhjælpsstrategier, så du får de bedste forudsætninger for at kunne bevæge dig smertefrit både under graviditeten og efter fødslen.

Hjælp dig selv med 10 gode råd

1. Undgå vrid i kroppen, der fremkalder smerte – forsøg at dreje hele kroppen som én enhed i stedet for kun at rotere i ryg eller bækken.

2. Fordel vægten ligeligt på begge ben – undgå at “hænge” på det ene ben, da det kan skabe ubalance og øge belastningen på bækkenet.

3. Sid korrekt – undgå korslagte ben eller skrædderstilling i længere tid. Sid med begge fødder fladt i gulvet og ryggen godt støttet.

4. Vær opmærksom ved vending i sengen – hold knæene samlede, og brug evt. armene til at hjælpe med at trække kroppen rundt.

5. Undgå tunge løft – bær ikke mere, end kroppen kan håndtere uden smerter. Brug benene til at løfte, og hold genstanden tæt ind til kroppen.

6. Begræns støvsugning og andre ensformige bevægelser – planlæg husarbejdet i små intervaller for at undgå overbelastning.

7. Tilpas din skridtlængde – tag kortere skridt, hvis smerterne forværres ved at gå. Små skridt giver mindre vrid i bækkenet.

8. Tag trapper roligt – gå ét trin ad gangen, især hvis du mærker smerter ved trappegang. Brug gelænderet som støtte.

9. Kom ind og ud af bilen skånsomt – sæt dig baglæns ind, hold benene samlede, og drej derefter hele kroppen ind mod rattet.

10. Respekter dine smerter – se smerter som kroppens signal om at justere aktiviteten. Vær aktiv, men inden for en smertegrænse, så du undgår forværring.