Skoliose er en betegnelse for skævhed i rygsøjlen, hvor ryggen kan synes skæv eller krum. Det ses ofte som en S-form af rygsøjlen i det frontale plan, hvilket betyder, at det bagfra ser ud som om ryggen kurver mod venstre eller højre (se billede nedenunder). Skævheden kan også forekomme som en torkvering eller rotation af rygsøjlen i længderetningen, hvor den drejer om egen akse – og nogle gange ses de to bevægelser i kombination.
I Danmark er skoliose en relativt hyppig lidelse, men også en tilstand der langt fra altid giver symptomer. Kun i ca. 0,4 % af skoliose-tilfældene er der behov for behandling på baggrund af gener og smerter direkte i ryggen. Det ses dog ofte, at en ryg med skoliose kan være årsag til kompensering i andre dele af kroppen – eksempelvis nakke, skuldre, hofter, knæ og bækken. Disse kompensationer kan give smerter og ubehag, selvom selve ryggen ikke føles øm.
Skoliose-symptomer opstår som regel i 10–16-årsalderen. En tommelfingerregel er, at jo tidligere symptomerne opstår, desto større er risikoen for, at skævheden udvikler sig. Skoliose kan forværres med alderen, men efter det 20. år stopper udviklingen oftest. Dog kan eksisterende skævhed fortsat give biomekaniske udfordringer og belaste kroppen uhensigtsmæssigt.
Denne side henvender sig til dig, der lider af smerter fra ryggen, eller som har fået konstateret skoliose og ønsker mere viden eller behandling. Den er også til dig, der har ondt andre steder i kroppen, men samtidig har skoliose, og derfor mistænker en sammenhæng.
Udredning for skoliose/scoliose
Skoliose er relativt nemt at opdage – og i de fleste tilfælde bliver det diagnosticeret allerede i barndommen eller teenageårene. Det skyldes, at skævheden ofte kan ses med det blotte øje, især hvis man ved, hvad man skal kigge efter.
Et af de mest iøjnefaldende områder, der kan afsløre en skoliose, er skulderregionen. På grund af rygsøjlens krumning og rotation vil skulderen og skulderbladet i samme side som krumningen ofte fremstå højere eller mere eleveret end den modsatte side. Det kan få kroppen til at se asymmetrisk ud. En forskel i skulderhøjde kan dog også skyldes andre kompensatoriske mønstre og er ikke nødvendigvis ensbetydende med skoliose.
Ofte ses det også, at skulderbladet vinger ud – det vil sige, at det står væk fra brystkassen bagtil. Dette kaldes scapula alata, og det kan være et tegn på ubalance i muskelkæderne, som ofte ses ved skoliose.
En skævhed i hoftekammen er også et typisk fund. Det kan se ud som om den ene hofte sidder højere end den anden, hvilket i nogle tilfælde skyldes at rygsøjlens krumning trækker hoften op. Det kan give indtryk af benlængdeforskel. Faktisk er benlængdeforskel ofte medvirkende årsag til det, man kalder funktionel skoliose – mere om det senere.
Et andet tydeligt tegn på skoliose er et såkaldt shift af hoften og bækkenet i forhold til lænden. Her vil det være synligt, at bækkenet stikker mere ud til den ene side, som om underkroppen er forskudt i forhold til overkroppen. Dette giver et karakteristisk kropsmønster, som ofte bemærkes både i stående og gående position.
Personer med skoliose klager desuden ofte over stramhed og smerter midt på ryggen – især omkring toppunkterne af kurverne. Det kan opleves som ømhed, en syrende fornemmelse eller jagende smerte. Rygmuskulaturen i området vil som regel være spændt og stiv. Ofte sker der også en rotation (torkvering) af rygsøjlen til den side, hvor krumningen er mest udtalt. Det kan medføre, at ribbenene bliver mere fremtrædende i denne side – en skævhed, der er synlig ved foroverbøjning.
For at være helt sikker på, at der er tale om en egentlig skoliose i selve rygsøjlen – og ikke en skævhed, der stammer fra f.eks. benlængdeforskel – kræver det billeddiagnostik, typisk et røntgenbillede. Det er den eneste måde, man med sikkerhed kan vurdere, om skævheden er strukturel.
Årsager til skoliose
Skoliose kan skyldes tre overordnede typer årsager:
Funktionelle, hvor skævheden stammer fra ubalancer som f.eks. benlængdeforskel eller muskelspændinger.
Strukturelle, hvor selve ryghvirvlerne er fejludviklede.
Idiopatiske, hvor årsagen er ukendt – ofte medfødt og udvikler sig gradvist i barndommen eller puberteten.
Strukturelle årsager til skoliose
Strukturelle årsager til scoliose er årsager f.eks. skader i muskel-, væv- og nervesystem. Det kan være et tidligere kompliceret brud på et ben, der har gjort benet kortere. Det kan være skader direkte på ryggens led eller skader på nervesystem, der kan gøre det svært at aktivere muskulatur. Strukturelle skader på væv i kroppen er ikke indikator for osteopatisk behandling, til gengæld vil vi kunne hjælpe med råd, vejledning og træning.
Strukturel skoliose er ofte mere permanent og kan ikke korrigeres fuldstændigt, men der kan opnås stor lindring og funktionel forbedring med den rette tilgang. Ved at optimere bevægeligheden i omkringliggende led og styrke den relevante muskulatur kan man reducere smerter og forbedre kroppens balance.
Funktionelle årsager til skoliose
Ved de funktionelle årsager til skoliose er der ingen strukturelle problemstillinger. Funktionelle årsager betyder, at det vil være en anden struktur i kroppen, der påvirker ryggen til at opnå den karakteristiske S-form.
Det kunne være skævhed i bækkenet, benlængdeforskel, dominerende arm eller ben, stramheder eller spændinger i væv som muskulatur, sener og fascie. Spændinger og stivhed omkring bindevæv omkring organer kan medvirke til funktionel scoliose, ligesom arvæv efter operationer som blindtarmsbetændelse, kejsersnit, galdeblæreoperationer osv. kan give problemer. Funktionelle problemstillinger har den klart bedste udsigt, og her er osteopati særligt effektivt. Vi behandler alle de ovenstående vævstyper og strukturer.
Den store fordel ved funktionel skoliose er, at den ofte kan rettes delvist eller helt op, hvis den underliggende årsag findes og behandles korrekt. Vores tilgang fokuserer på både symptomlindring og årsagsbehandling for at opnå varige forbedringer.
Idiopatiske årsager til skoliose
Idiopatiske årsager udgør 80-85 % af alle opståede skoliose-tilstande og betragtes ofte som ikke at have nogen tydelig årsag. Det antages, at idiopatiske årsager til scoliose skyldes arvelige, familiære eller genetiske faktorer, som stadig mangler at blive fuldt belyst. Som osteopater kan vi ikke behandle idiopatiske skolioser i deres struktur, men vi kan hjælpe med smertelindring, og forskning viser, at træning og bevægelse kan lindre smerterne.
I de idiopatiske tilfælde kan vi også være hjælpsomme med at behandle områder, som kompenserer for scoliosen. Det kan være spændte muskler, nedsat bevægelighed i rygsøjlen, eller ubalance i bækken og skuldre, der opstår som følge af kroppens forsøg på at tilpasse sig krumningen. Vores mål er at optimere funktionen og øge din livskvalitet – også selvom selve krumningen ikke kan ændres.
Skoliose symptomer
Skoliose kan være årsag til mange smerter. Rygsmerter er de hyppigste symptomer ved skoliose. Ofte smerter ved midt ryggen, eller smerter i lænden. Det kan være stikkende, brændende, sviende smerter, som forværres ved at være inaktiv og f.eks. sidde ned længere tid ad gangen.
Det kan også være en murrende smerte eller meget skarpe, jagende smerter fra rygsøjlen, der forværres i visse positioner i kroppen. Symptomer kan også vise sig som påvirkning af hjerte- og lungefunktion, hvor man får en trykken for brystet, åndedrætsbesvær, herunder spændinger i vejrtrækningsmusklen, problemer med fordøjelsen, herunder forstoppelse, oppustethed og diarré.
Der kan yderligere ses symptomer som nakkesmerter, hovedpine, kæbesmerter, benlængdeforskel, hoftesmerter og bækkensmerter, hvilket også kan skyldes din scoliose, læs mere om det herunder. Mange af disse symptomer skyldes kroppens kompensation for skævheden, hvor vævet arbejder hårdere på den ene side og skaber spændinger, stivhed og irritation, som gradvist kan give ubehag andre steder end i selve ryggen.
Skoliose og nakkesmerter
Grundet den kompensatoriske S-form, der er i rygsøjlen, når man har scoliose, så vil andre steder i kroppen skulle kompensere.
Denne kompensering ender oppe i nakken. Derfor kan man opleve nedsat bevægelse af nakken ved scoliose, man kan opleve spændinger og ømhed i nakken. Mange bliver derfor også trætte i nakken efter en arbejdsdag foran computeren.
Selvom man ikke kan fjerne skoliosen, så vil man kunne dæmpe smerter fra nakken med rette øvelser, instruktion og vejledning.
Nakkens muskler og led er nemlig ofte nødt til at arbejde asymmetrisk, hvilket kan føre til spændingshovedpine, stivhed og ubehag i skuldre og øvre ryg. Ved målrettet behandling og aflastning kan generne reduceres betydeligt i hverdagen.
Skoliose og hovedpine og migræne
Kompensationen fra nakken, som opstår med en S-formet skoliose i rygsøjlen, kan medføre spændinger, som kan forplante sig til hovedpine – mere specifikt spændingshovedpine. Spændingshovedpine er den mest almindelige hovedpine, som ca. 70 % af befolkningen oplever. Årsagerne til hovedpinen kan være meget forskellige fra person til person og have mange årsager, og skoliose kan være en af dem. Symptomerne er ofte smerter i panden, bag øjnene, ved tindingerne eller intens hovedpine, som starter bagerst på kraniet, hvor nakkemuskulaturen hæfter.
Ligesom med nakkesmerterne kan man reducere spændingshovedpinen med korrekt instruktion og øvelser, træning, ligesom manuel behandling med ledmanipulation, mobilisering og muskulær frigørelse kan hjælpe på smerterne.
Spændingshovedpine er ofte en udløser til migræne, så det er vigtigt at få gjort noget ved problemet i tide – især hvis man oplever, at smerterne vender tilbage regelmæssigt.
Skoliose og kæbesmerter
Kæbeleddet er meget følsomt over for kompenseringer fra rygsøjlen, som scoliose er årsag til.
Det medfører ofte en klikken eller skuren fra kæbeleddet, det kan også være, der opstår smerter fra kæbeleddet, der gør ondt, når man tygger eller gaber. Scoliose kan ligeledes give problemer med funktionen af kæbeleddet og give problemer med at åbne og lukke kæben.
Selve kæben kan ikke påvirke kroppen til at få scoliose. Men mange scoliose-patienter oplever kæbespændinger.
Vi har speciale i smerter og problemer fra kæbeleddet.
Ofte ser vi, at spændinger i nakkemuskulatur og tyggemuskler hænger sammen – og at det kan skabe en ond cirkel, hvor spændinger og asymmetri i nakke og rygsøjle forplanter sig til kæben. Det kan påvirke både tyggefunktion, søvn og livskvalitet, og derfor er det vigtigt at få en helhedsorienteret vurdering og behandling.
Skoliose og benlængdeforskel
Benlængdeforskel er den mest hyppige årsag til funktionel scoliose. Benlængdeforskel er som udgangspunkt både en funktionel og strukturel problematik – i alle tilfælde påvirkes ryggen til en funktionel scoliose. Funktionel benlængdeforskel kan opstå pga. spændinger og låsninger i muskler og led i ryggen, som trækker benet opad. Det kan opstå pga. spændinger eller låsninger omkring hofte, knæ, fod og ankel, der kan påvirke funktionen af leddene, der er med til at kompensere i en kæde. Som osteopater undersøger og behandler vi altid hofte, bækken, knæ, fod og ankel, hvis du har scoliose – læs mere om behandling senere.
Små benlængdeforskelle under 2 cm giver ikke flere gener fra ryggen eller andre led i kroppen end i normalbefolkningen. Men helt op til 90% af befolkningen har benlængdeforskel i større eller mindre grad. Skævheden i ryggen rettes op, hvis benlængdeforskellen ophører, eller man behandler årsagen hertil.
Vi kan hjælpe dig, hvis du har funktionel benlængdeforskel, som giver funktionel scoliose. Der er ikke umiddelbart direkte sammenhæng mellem smerter i ryggen og benlængdeforskel.
Dog ser vi ofte, at vedvarende kompensationer over tid kan føre til irritation i rygsøjlen og asymmetrisk belastning af muskler og led – og derfor er det vigtigt at få det undersøgt grundigt.
Skoliose, hoftesmerter og bækkensmerter
Som tidligere nævnt opstår der ofte et shift eller en forskel i højden på hoftekarmene ved problemer fra en scoliose.
Det kan medføre smerter fra hoften eller fra bækkenet, det såkaldte SI-led, som sidder bagpå under korsbenet. Det kan være skarpe smerter, jagende smerter, stikkende smerter eller dybe smerter fra bækken og hofte.
Det er meget normalt, at kompenseringer fra andre led, der mangler bevægelse – som i dette tilfælde hoften – kan forplante sig til led lige omkring, hvilket medfører kompensationer, som kan give smerter.
Men funktionelle problemer fra hoften og bækken, som nedsat bevægelse, skader i hoften/bækkenet eller smerter i hoften/bækkenet, kan få kroppen til at kompensere, og en funktionel scoliose kan opstå. Hoften og bækkenet kan sagtens være årsag til scoliose, uden at man har smerter her.
Vi ser ofte, at netop asymmetrisk belastning i hofte- og bækkenregionen over tid skaber ubalancer i rygsøjlens stilling og funktion, hvilket gør tidlig indsats og behandling særlig vigtig.
Skoliose og åndedrætsbesvær
Scoliose kan give problemer med åndedrættet og vejrtrækningen. Hvis scoliosen er meget udtalt, kan den give problemer med at få udvidet brystkassen, og derved kan man få svært ved at trække vejret dybt. Det kan også være med til at give en stikkende skarp smerte omkring ribben og lunger, når man trækker vejret ind. Det kan ligeledes påvirke funktionen af vores åndedræts- og vejrtrækningsmuskel, diafragma.
Den sidder på indersiden af ribbenene og vil blive påvirket, hvis vi har større scolioser.
Som osteopater kan vi arbejde med at frigøre og mobilisere ribben og ryg, som kan have en mulig positiv effekt på vejrtrækningen over en periode, lige som vi kan strække fibrene af vejrtrækningsmusklen diafragma og øge bevægeligheden af den.
Derudover arbejder vi ofte med relaterede områder som brystryg, nakke og mave, som også spiller en vigtig rolle for et frit og naturligt åndedræt – især hos personer med strukturelle skævheder i kroppen.
Slip for problemer med vagus nerven
