Babygylp er en normal del af det at have en nyfødt. Men når mavesyre kommer med op i spiserøret og fremkalder ubehag for den lille, kaldes det refluks eller reflux.
Refluxen kan løbe ud af munden, blive spyttet ud eller komme som en stråle. Men det kan også være det, man kalder for “silent reflux”, hvor mavesyren og maveindhold løber op i spiserøret og generer, uden at dette opdages af forældrene. Dette kan give en utilpas og grædende baby – især omkring lure eller ved sengetid, da tilstanden ofte forværres, når barnet ligger ned. Et andet tegn på reflux kan være, hvis barnet stopper med at græde, når det bliver ammet. Ofte vil modermælken lindre irritationen i spiserøret, og babyen vil falde til ro. Derfor vil en baby med reflux ofte søge at få mad hyppigt. Dette kan medføre overspisning og ekstra meget gylp. I sidste ende vil det give en baby, der mistrives og kan føre til en grædende baby. Læs mere om kolik hos babyer her.
Vi anbefaler vores dygtige behandlere med speciale inden for baby behandling.
AMAGER: Henriette, Rene B. A, Adrian H, Sonia, Emilie, Christoffer, Adrian V
ØSTERBRO: Adrian H, Henriette, Sonia, Adrian V.
BALLERUP: René K, Joel, Daniel, Martin
BIRKERØD: Daniel, Theis, Alex
KØGE: Rene B. A, Martin
HELSINGØR: Alex, Jens
SYMPTOMER PÅ REFLUX HOS SMÅ BØRN, SPÆDBARN OG BABY
- Gylp/opkast, mere end normalt
- Gråd
- Gråd der starter, når amning slutter
- Dårligt søvnmønster
- Dårlig ånde
- Hoste
- Kolik
- Urolig baby
- Klagende og klynkende baby

Årsager til reflux hos babyer
Reflux hos babyer opstår, når indhold fra mavesækken løber tilbage op i spiserøret. Det sker oftest fordi den lille lukkemuskel (cardia), som sidder mellem mavesæk og spiserør, ikke er fuldt udviklet hos spædbørn og derfor ikke lukker helt tæt. Dette er ganske normalt i de første måneder af livet og kaldes fysiologisk refluks – men for nogle børn bliver det en decideret gene.
En vigtig årsag er det øgede tryk i maven, som kan skyldes, at babyens fordøjelsessystem endnu er umodent. Dette tryk kan presse maveindhold op i spiserøret, især når barnet ligger ned. Babyer, der har spist for meget, slugt meget luft under amning eller er blevet lagt hurtigt ned efter måltid, har ofte større risiko for reflux.
Spændinger i åndedrætsmusklen (diafragma) kan også spille en rolle. Spiserøret løber gennem diafragma, og hvis der er spændinger her, kan det give lukkemusklen sværere vilkår og føre til, at syren lettere løber op. Ligeledes kan arvæv eller stramhed i mavens bindevæv efter f.eks. infektioner, kejsersnit eller anden påvirkning skabe ubalance.
Hos CPH Osteopati vurderer vi helheden – ikke bare symptomerne. Osteopatisk behandling kan hjælpe ved at afspænde mave, diafragma og nakke samt forbedre kroppens generelle balance, så refluxsymptomerne reduceres naturligt og nænsomt.
Årsager til silent reflux hos babyer
Silent reflux minder om almindelig reflux, men uden de synlige tegn på gylp eller opkast. Det betyder, at mavesyre og maveindhold løber op i spiserøret og skaber ubehag – men sluges igen uden at komme ud af munden. Det kan gøre det sværere for forældre at opdage problemet, da symptomerne ofte er mere skjulte og opstår i bestemte situationer, som ved amning, efter måltider eller når babyen lægges ned.
Silent reflux skyldes oftest en svaghed i den samme lukkemuskel (cardia) som ved almindelig reflux. Men fordi symptomerne er mere skjulte, overses den ofte. Babyen kan fremstå urolig, have dårlig søvn, græde kort tid efter amning eller vise tegn på ubehag ved at ligge fladt. Man ser også tit, at babyen søger brystet meget hyppigt, fordi modermælken kortvarigt lindrer syreirritationen i spiserøret.
En vigtig årsag til silent reflux kan være spændinger eller låsninger i nakken og kraniet, som påvirker den nerve (n. vagus), der styrer fordøjelsen og lukkemekanismen mellem mavesæk og spiserør. Hvis denne nerve ikke fungerer optimalt pga. fødselstraume, kejsersnit, skævt kranie eller lignende, kan det medføre refluxsymptomer uden gylp.
Ved hjælp af blide, osteopatiske teknikker kan vi hjælpe med at løsne spændinger og optimere funktionen af både nerve- og fordøjelsessystemet. Det giver lindring – også ved silent reflux – og hjælper babyen til større ro og trivsel.
Osteopatisk behandling ved refluks
Hos CPH Osteopati ser vi kroppen som en helhed. Vi undersøger og behandler de bagvedliggende årsager til refluks – f.eks. spændinger i mellemgulvet, nakken, kraniet og fordøjelsessystemet. Behandlingen er blid, tryg og manuel – og altid tilpasset din babys behov.
Målet er at genoprette balance i nervesystemet og forbedre kroppens evne til at fordøje og regulere sig selv. Vi kombinerer behandlingen med vejledning om søvn, lejring og amning, så I får konkrete råd til hverdagen.
Antal behandlinger
Langt de fleste babyer har behov for mere end én behandling. Ofte strækker et forløb sig over 3–5 gange – afhængigt af symptomerne. Ved komplekse problematikker, fx silent reflux kombineret med kraniespændinger eller fordøjelsesproblemer, kan det tage lidt længere tid. Vi følger jer tæt og justerer behandlingsplanen efter jeres babys udvikling.
Vores dygtige babybehandlere
Hos CPH Osteopati har vi stor erfaring med refluks og fordøjelsesproblemer hos spædbørn. Vores osteopater videreuddanner sig løbende og har specialviden inden for behandling af babyer og små børn. Jeres baby er i trygge hænder hos os.
AMAGER: Henriette, Rene B. A, Daniel, Adrian, Sonia, Emilie
ØSTERBRO: Adrian, Henriette, Sonia
BALLERUP: René K, Joel, Daniel, Martin
BIRKERØD: Daniel, Theis, Alex
KØGE: Rene B. A, Martin
HELSINGØR: Alex
