Er du gravid og har du graviditets gener?

Osteopatisk behandling til gravide er en blid og effektiv måde at lindre typiske graviditetsgener som bækkensmerter, kvalme, rygsmerter og forstoppelse. Vi tager udgangspunkt i netop din krop og tilpasser behandlingen til din graviditet.

Online booking +45 93 888 303

Erfarne behandlere
Vores behandlere er autoriserede osteopater og fysioterapeuter med høj faglighed.

Central placering
Klinikker beliggende på Amager, Østerbro, Birkerød, Ballerup, Køge & Helsingør. Tæt på offentlig transport og nem parkering.

Hurtig booking
Book online og få tid hurtigt – ofte samme uge. Vi prioriterer kort ventetid og høj tilgængelighed.

Skrevet af: Matti Kelmann

I Danmark bliver der årligt født ca. 65.000 babyer.

Langt de fleste kvinder vil gennem deres graviditet opleve alt fra gener og ubehag til stærke smerter.

Det er ofte symptomer som kvalme, bækkenløsning, rygsmerter, hovedpine og svimmelhed, der er årsag til problemerne. Nyere undersøgelser lavet på offentligt ansatte på hospital i Nordsjælland viser, at gravide har tre gange så meget fravær som deres ikke-gravide kolleger.

Dette kan skyldes forskellige faktorer, men tæller blandt andet: bækkenløsning, rygsmerter, svimmelhed, kvalme, forstoppelse og meget mere.

Gravid og bækkensmerter

Bækkensmerter opstår rigtig ofte under graviditet. De kan være forbigående og er en naturlig del af kroppens udvikling under graviditeten.

Presset på bækkenet øges i takt med, at babyen vokser, og moren tager på i vægt. Der kan derfor komme smerter fra bækkenets “SI”-led ved lænderyggen eller foran til ved skambenet. Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, hvis man oplever bækkensmerter, og nedsætte aktivitet, da det ellers kan føre til bækkenløsning.

Du kan læse meget mere om bækkensmerter her.

Gravid og bækkenløsning

De fleste gravide oplever i løbet af graviditeten en betydelig ekstra fysisk belastning. Det er normalt, at der kommer en del ubehag med belastningssmerter i og omkring bækkenet som tidligere nævnt.

Bækkenringen bærer kroppens vægt. Musklerne, som hæfter sig på bækkenringen, sørger for, at leddene ikke overbelastes eller fejlbelastes.

De hormoner, som findes i blodet under graviditeten, påvirker leddenes bevægelighed og er med til at smidiggøre dem. Leddene bliver lidt “blødere”, således at barnets hoved ved fødslen lettere kan komme igennem fødselsvejen. Det betyder også, at leddene lettere kan blive overbelastede, fordi de bliver blødere og mere bevægelige, og ledbånd og muskler derved ikke er i stand til at beskytte leddene i samme omfang. Det kan medføre overbelastning og inflammation i bækkenets led og tilhørende ledbånd.

Du kan læse meget mere om bækkenløsning her og få 10 gode råd til dig med bækkenløsning her.

Online booking +45 93 888 303

 

Gravid og hovedpine

Hovedpine er en meget almindelig lidelse under graviditeten.

Der findes flere forskellige former for hovedpine, men den typiske form for hovedpine man oplever som gravid er hormonrelateret hovedpine.

Den er ofte forårsaget af stofskifte og hormonelle forandringer, som man går igennem i graviditeten.

Andre former for hovedpine kan være spændingshovedpine og migræne, som oftest mindskes under graviditeten, hvis man i forvejen er ramt af dette.

Du kan læse mere om hovedpine her.

Gravid og svimmelhed

Den hyppigste årsag til svimmelhed, som vi møder, er nakkespændinger.

Spændingerne i kroppen stiger, som presset stiger, og det kan medføre ubehag og svimmelhed.

Nakkespændinger giver ofte symptomer som hovedpine, øget træthed, svie og smerter i nakkemusklerne, hvilket i sidste ende kan medføre svimmelhed.

Nakkeproblemer som hold i nakken og stivhed i nakken kan alle påvirke udviklingen af svimmelhed. For det første fordi det kan skabe nedsat bevægelighed af nakken og dermed medføre spændinger, og for det andet fordi de blodkar, der forsyner hjernen med blod og ilt, passerer i nakken og på halsen.

Svimmelheden kan også opstå på grund af blodtryksproblemer. Under graviditeten er blodtrykket hos de fleste kvinder nemlig ganske lavt. Det vil sige, at et lidt lavt blodtryk er normalt. Nogle vil dog opleve svimmelhed ved hurtige bevægelser, men det er ganske ufarligt og skyldes det lave blodtryk.

Du kan læse mere om svimmelhed ved at klikke her.

Gravid og rygsmerter

Der kan ofte forekomme smerter fra ryggen i løbet af graviditeten. Smerterne er ofte i lænden, og de opstår typisk fra omkring uge 20. Det kommer i takt med den stigende vægt og med den tiltagende nedsatte mobilitet i bækken og ryg.

Mange bliver ofte også mere immobile, og den nedsatte evne til at bevæge sig kan være medvirkende årsag til smerter fra ryggen og lænden især.

Du kan læse mere om rygsmerter ved at klikke her.

Gravid og kvalme

Mange kvinder oplever kvalme af varierende intensitet gennem deres graviditet. Kvalmen kan medføre opkastninger flere gange om dagen, fordelt over hele dagen. Hvis kvalmen er efterfulgt af opkastninger, er det essentielt med væske i form af vand, da man kan dehydrere ved at kaste op jævnligt.

Den bagvedliggende årsag til kvalme er ukendt, men skønnes at skyldes hormonelle forandringer i kroppen.

Osteopatisk behandling er ikke indikeret her, men gode råd kan være at undgå tom mave. Snack gerne ofte, og sørg for hele tiden at spise og drikke, hvis det er dét, du har lyst til.

Få bevæget kroppen inden for, hvad der er tåleligt med din kvalme. Det kan være en rask gå- eller cykeltur.

Gravid, forstoppelse og hård mave

Kvalmen kan være årsag til ændrede spise- og drikkevaner. Den ændrede kost kan være direkte årsag til forstoppelse. Sørg for at spise så tæt på din normale kost som muligt.

Mange bliver ramt af forstoppelse eller hård mave efter uge 10, hvor man begynder på jerntabletter. Indtagelsen af jern kan ofte medføre forstoppelse.

Forstoppelse kan også senere i graviditeten skyldes pladsmangel til fordøjelsessystemet, hvilket kan opstå, når babyen vokser. Det kan medføre nedsat peristaltik af tarmsystemet, for eksempel fordi livmoderen trykker på tarmen.

En hormonel årsag til forstoppelse skyldes øgning af hormonet progesteron i graviditeten. Progesteron forhindrer kroppen i at gå i fødsel for tidligt ved at virke afslappende på livmodermuskulaturen. Effekten er den samme på tarmenes muskler, som bruges til at transportere afføring – og det kan medføre forstoppelse.

Det er igen vigtigt her at drikke rigeligt med væske samt huske at spise fibre. Tilskud som HUSK kan være en god ting, hvis du lider af forstoppelse under din graviditet.

Bevægelse er også noget, der kan sætte gang i tarmsystemet, så hyppige gåture kan anbefales.

Gravid og hæmorider

Hæmorider er udposninger af blodårerne i endetarmen. De kan sidde både udvendigt og indvendigt på tarmen og kan variere i størrelse. Symptomer kan være perioder med kløe og smerter.

Ved toiletbesøg kan der være blødning – både når man tørrer sig, men også i større mængder i toilettet.

Hæmoriderne skyldes ofte øget tryk på endetarmens blodårer i forbindelse med graviditeten. Forstoppelse kan ligeledes være med til at forværre eller forårsage problemet.

Gravid og tissetrang

Den voksende livmoder og urinblæren ligger direkte op ad hinanden.

Du kan derfor allerede tidligt i graviditeten opleve øget tissetrang, da livmoderen vokser hurtigt.

Det påvirker pladsen i bækkenet, og det øgede pres på blæren sender signal til nervesystemet om, at du skal tisse. Det sker, fordi trykket i blæren vokser – normalt sker det, når blæren fyldes med urin. Men trykket øges altså også, når livmoderen vokser.

Gravid og vejrtrækning

Det øgede pres i maven kan skabe problemer med vejrtrækningen. Det skyldes som oftest, at vejrtrækningsmusklen (diafragma) får trange pladsforhold, som babyen vokser i maven.

Det vil typisk medføre, at vejrtrækningen bliver mere overfladisk, da det ikke er muligt at trække vejret helt ned i maven. Den overfladiske vejrtrækning kan medføre stivhed i brystkasse og ryg, hvilket også vil være med til at begrænse vejrtrækningen.

Lungerne vil ligeledes have mere trykkede pladsforhold, og man kan få svært ved at fylde lungerne helt med luft. Problemerne tager gradvist til, jo længere hen man når i graviditeten.

Osteopatisk behandling af gravide

Hos CPH Osteopati har vi specialiseret os i at finde og behandle årsagerne til graviditetsproblemer. Ingen graviditeter er ens, og vi tager højde for dig og din situation i behandlingen og undersøgelsen af årsagerne.

Vi kommer altid med råd og vejledning til, hvordan du selv kan forbedre din situation – hvad end dine graviditetsproblemer måtte skyldes.

Vi bruger blide osteopatiske behandlingsteknikker, der er skånsomme for dig og dit kommende barn. Hos os er I begge i trygge hænder.

Behandlingen kan omfatte blid mobilisering af bækkenet, lindring af spændinger i lænden, arbejde med brystkasse og mellemgulv samt støtte til vejrtrækning og fordøjelse. Vi tilpasser altid behandlingen efter, hvor du er i din graviditet og hvilke gener du oplever – det kan være alt fra bækkensmerter og hovedpine til kvalme, åndedrætsbesvær eller forstoppelse.

Osteopati kan også hjælpe med at forberede kroppen til fødslen ved at skabe mere bevægelsesfrihed i bækkenet og bedre balance i kroppen. Mange oplever en følelse af lettelse allerede efter første behandling, og vi støtter dig hele vejen – både fysisk og med forståelse for de mange forandringer, du gennemgår.

Vi samarbejder med jordemødre, læger og andre fagpersoner, hvis der er behov for det, og du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.

Information

Det siger vores kunder

Kontakt os

Du booker nemmest tid via vores online booking. Du opretter en profil på den person, der skal behandles og booker en tid via vores online booking.

Du kan altid kontakte os på telefon +45 93 888 303, hvis du ikke har mulighed for at online booke eller har brug for hjælp til at booke.

Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

Book online