Iskias og iskiasnerven bliver i daglig tale ofte brugt som fællesbetegnelse for smerter i lænden, ballen og baglåret. Men det varierer meget fra person til person, hvordan smerterne opleves.
Iskiasnerven (nervus ischiadicus) er kroppens længste nerve. Den udspringer fra lænderyggen og korsbenet, løber ned gennem baglåret, hvor den forgrener sig og fortsætter hele vejen ned til foden. På grund af det lange forløb og de mange indsnævringer, som nerven passerer, er der risiko for irritation og afklemning. Hvis iskiasnerven bliver klemt, kan det give symptomer lokalt der, hvor afklemningen sker, eller i nervens videre forløb ned ad benet.
Du kan se vores anatomi-video nederst på siden, hvor vi gennemgår iskiasnerven og forklarer, hvorfor den kan give problemer. Se vores indholdsfortegnelse til højre.
Iskiasnerven
Iskiasnerven, også kaldet nervus ischiadicus, er den største og længste nerve i kroppen.
Den kan nå op på en længde af en meter afhængigt af kropsbygning og have en tykkelse på op til 1–2 centimeter, hvilket gør den til den største perifere nerve, både i længde og diameter.
Nerven udspringer fra plexus sacralis ved korsbenet og dannes af de nederste lumbale og sakrale spinalnerver – specifikt fra L4 til S3. Den passerer ud gennem bækkenet og løber bag på låret, hvor den forsyner flere vigtige muskler og områder med både sensoriske og motoriske funktioner. Anatomisk set kommer iskiasnerven ud gennem foramen ischiadicum major, oftest under piriformismusklen. Herefter løber den mellem musklerne i baglåret og de dybe gluteale muskler.
Iskiasnerven består af to hovedgrene: nervus tibialis og nervus peroneus communis. De forløber samlet, indtil de opdeles typisk i knæhasen.
Motorisk forsyner nerven muskler i baglåret samt en del af lårets indre muskulatur. Efter delingen fortsætter nervus tibialis med at forsyne underbenets bagerste muskelgruppe, mens nervus peroneus communis forsyner underbenets forreste og ydre muskler.
Sensorisk forsyner iskiasnerven store dele af underben og fod: nervus tibialis dækker fodsålen, mens nervus peroneus communis dækker fodens overside.
Der er flere steder, hvor nerven kan blive klemt eller irriteret og derved føre til iskias-symptomer. Det kan være i lænderygsøjlen ved fx diskusprolaps, i bækkenet hvor piriformismusklen kan trykke på nerven (piriformissyndrom), i baglåret eller knæhasen, hvor især nervus peroneus communis er sårbar. Kompression her kan medføre symptomer som dropfod.
Nerven kan også blive afklemt ved lægbenet, og det er derfor vigtigt at undersøge knæet ved mistanke om iskiasproblemer.
Samlet innerverer iskiasnerven omkring 10–12 større muskler, afhængigt af personens anatomi. Klinisk ses iskias-symptomer som smerter, følelsesløshed og muskelsvaghed i benet, ofte med udstråling fra lænden og helt ned til foden. Behandling afhænger af den konkrete årsag – det kan være alt fra diskusprolaps til muskelkompression.
Iskias symptomer
Iskias refererer til smerter, følelsesløshed eller svaghed, der opstår langs forløbet af iskiasnerven (nervus ischiadicus). Denne tilstand er kendetegnet ved smerter, der stråler fra lænden eller hofteregionen og ned gennem benet – oftest baglåret og helt ned til foden. Smerten kan variere fra mild til meget intens og beskrives typisk som skarp, brændende eller stikkende.
Selvom iskias ofte bruges som en generel betegnelse for bensmerter, dækker det specifikt over smerter opstået pga. irritation eller kompression af iskiasnerven eller dens rødder i rygsøjlen.
Symptomer på iskias inkluderer:
-
Skarp, strålende smerte fra lænd eller balle ned i benet
-
Forværring ved hoste, nysen eller bøjning i ryg, hofte eller ben
-
Prikken, følelsesløshed eller brændende fornemmelser i ben eller fod
-
Muskelsvaghed i de områder, der forsynes af nerven

Årsager til iskias problemer
Man kan ikke altid afgøre årsagen til smerterne ud fra placering eller intensitet alene. Smerterne kan stamme fra lænd eller balle – også selvom det kun gør ondt i benet. Derfor kræver iskias altid grundig undersøgelse.
Som osteopat arbejder man med kroppens tre systemer:
-
Det muskuloskeletale (muskler og led)
-
Det viscerale (organer og kredsløb)
-
Det kranio-sakrale (kranie, rygsøjle og korsben)
Iskias kan skyldes dysfunktion i ét eller flere af disse systemer.
I det muskuloskeletale system er årsagen typisk mekanisk:
- Låste lændehvirvler
- Diskusprolaps
- Spinal stenose
- Slidgigt
- Spondylolistese
- Spændt bindevæv/fascier
- Knæproblemer (caput fibula)
- Piriformissyndrom
- Bækkenrotation/skævhed
Viscerale (organrelaterede) årsager ses bl.a. ved dårlig blodcirkulation, som kan påvirke iskiasnerven. Dette skyldes ofte venøse problemer, hvor blodet ikke transporteres effektivt væk fra området omkring nerven – hvilket forværres i hvile og bedres ved bevægelse.
Ved nedsat arteriel blodtilførsel (ilt til musklerne) bliver symptomerne typisk værre under aktivitet. Det kan derfor være nødvendigt at behandle karforsyningen til området samt involverede organer (hjerte, lunger, lever, nyrer, tarm).
Det kranio-sakrale system kan også spille en rolle. Fald eller slag på korsbenet kan give hævelse og inflammation, som trykker på nerven. Ligeledes kan piskesmæld eller hovedtraumer forstyrre det kranio-sakrale system og udløse iskiaslignende symptomer.
Sovestilling iskias
Har du iskias, kan smerterne være mest generende om natten, især når du skal sove.
Vi anbefaler at lave lette stræk og mobilisering for bækken, lænd, hofter og baller, inden du går i seng.
Sov på siden med knæene trukket op mod brystet. Det åbner rygsøjlen og mindsker trykket på nerven. Brug en pude mellem knæene for at holde hofterne i neutral position. En anden god stilling er med det nederste ben strakt og det øverste bøjet op mod brystet – evt. på en pude.
Hvis du foretrækker at ligge på ryggen, så læg en pude under knæene og evt. under lænden for støtte og aflastning.
Eksperimentér dig frem – og find den stilling, der giver dig mest ro.
Iskiasnerven gravid
Iskiasnerven er ofte udsat, når man er gravid.
Dette skyldes ofte den øgede belastning, som en vægtøgning under graviditeten medfører.
Denne vægtøgning kan lægge ekstra pres på rygsøjlen og bækkenet, hvilket kan irritere eller komprimere iskiasnerven.
Hormonelle ændringer under graviditeten medfører en stigning i hormoner som relaxin, som hjælper med at blødgøre ledbåndene i bækkenet for at forberede kroppen på fødslen. Disse hormonelle ændringer kan gøre leddene mindre stabile og påvirke rygsøjlens position, hvilket kan føre til nervekompression. Det stiller samtidig også større krav til muskulaturen omkring bækkenet og lænden, som derved spænder op og kan komprimere nerven.
Jo længere hen man kommer i graviditeten, jo mere ændrer kropsholdningen sig. Som graviditeten skrider frem, ændres kroppens tyngdepunkt, hvilket ofte medfører belastninger på rygsøjlen – især i lænden – som bliver udsat for et markant lændesvaj. Det kan give en irritation af nerverne, herunder iskiasnerven.
Gravide kan naturligt også opleve øget muskelspænding i ryggen og bækkenområdet som følge af ændringer i aktivitetsniveau, de posturale tilpasninger og stress på kroppen. Disse spændinger kan irritere iskiasnerven og er med til at give de typiske iskias-smerter.
Symptomerne på iskias under graviditeten kan omfatte:
- Smerter, der stråler fra lænden og ned i benet
- Følelsesløshed eller prikken i benet
- Muskelsvaghed i det påvirkede ben
- Smerter, der forværres ved visse bevægelser, som at hoste eller nyse
Hvis du har iskiasproblemer og er gravid, kan osteopati hjælpe dig.
Vi kan hjælpe dig med at løsne op i relevante muskelområder, der måtte være spændte, lave udspænding og mobilisering af ryggen, bækkenet og hofterne – ligesom vi kan være behjælpelige med øvelser, du kan bruge derhjemme til selvhjælp.

Piriformis syndrom og iskias
En af de mest hyppige årsager til iskiassmerter er piriformis syndromet.
Det rammer bredt i befolkningen, dog hyppigst folk i 40-50’erne og sportsaktive mennesker.
Piriformis syndrom er en neuromuskulær problematik karakteriseret ved smerter i hofte og balle. Piriformis er en muskel, der udspringer fra korsbenet og hæfter på lårbenets yderside. Funktionen af piriformis er hovedsageligt udadrotation af hoften. Musklen spiller en vigtig rolle i stabiliseringen af bækkenet og hoften, især ved gang, løb og sportsaktiviteter. En overbelastning af denne muskel kan føre til en opspænding og dermed afklemning af iskiasnerven dér, hvor den løber forbi musklen.
Årsagen til piriformis syndrom er ofte en mekanisk komponent (overstræk eller opspænding af musklen på grund af problemer med korsbenet) og en vaskulær komponent (kompression af små blodkar).
Hyppigste tegn på piriformis-afklemning er:
- Smerter i balle, hofte og/eller lænderegionen
- Smerter når man står eller sidder længere end 15 minutter
- Strålende smerter fra ballen og ned på bagsiden af låret, men ikke længere ned end knæet
- Føleforstyrrelser på bagsiden af låret, men ikke længere ned end knæet
- Smerter der bliver bedre under gang
- Smerter der forværres ved indadrotation af hoften
Det er bredt kendt, at man ved symptomer som ovenstående bør strække muskulaturen. Det er dog vigtigt at påpege, at ikke alle har en opspænding af musklen. Den kan ofte være på stræk, og i de tilfælde kan strækøvelser og massage i musklen forværre problemet.
For at kunne iværksætte den korrekte behandling og give relevante øvelser, er det derfor nødvendigt med en grundig udredning.

Røde flag
Oplever du et af de følgende symptomer, skal du kontakte din læge:
-
Smerterne er så voldsomme, at du ikke kan bevæge dig
-
Du er følelsesløs i et område svarende til cykelshorts-afdækning
-
Hvis du har besvær med at holde på vand eller afføring.
Behandling iskias
Det er vigtigt at vide, hvad årsagen til problemet er – og den kan være multifaktoriel. Hos CPH Osteopati gør vores mangeårige kliniske erfaring os i stand til at finde frem til netop din årsag og behandle den effektivt, uanset hvilket system der er involveret. Vi arbejder med hele kroppen og undersøger, hvor den egentlige ubalance ligger, frem for blot at behandle der, hvor du har ondt.
Ved iskiasproblemer kan det være nødvendigt at se på samspillet mellem rygsøjlen, bækkenet, organernes bevægelighed og blod- og nerveforsyningen til området. Det betyder, at vi ikke kun ser på lænden og ballemuskulaturen, men også undersøger om eksempelvis en spændt psoas-muskel, et dysfunktionelt bækken eller nedsat bevægelighed i tarmene og bindevævet omkring dem, kan spille en rolle.
Vi behandler både lokalt – med fokus på at mindske irritation og øge blodgennemstrømningen – og mere holistisk, hvor vi optimerer hele blodsystemet og nervesystemets funktion. Det kan indebære behandling af mellemgulvet (diafragma), karforsyningen til hofter og ben eller venepumpens funktion. I nogle tilfælde er det nødvendigt at løsne arvæv i bækkenet eller balancen omkring nyrer og organer i bughulen, hvis disse skaber træk i vævet omkring nerven.
Når kroppen får bedre forudsætninger for at regulere spændinger, inflammation og kredsløb, oplever mange, at smerterne aftager og bevægeligheden forbedres. Som en vigtig del af forløbet tilpasser vi også øvelser, der støtter din behandling og hjælper med at genoprette balancen i kroppen på sigt.
Iskiassmerter og piriformissyndrom video
Øvelser for iskiassmerter
