Lider du af knæsmerter?

Løberknæ

Løberknæ, også kendt som runner’s knee, er en overbelastningsskade, der ofte viser sig som smerter på ydersiden af knæet. Tilstanden omtales med mange forskellige betegnelser såsom ondt i knæet, smerter ved løb, løbeskader eller smerter på ydersiden af knæet – men fælles for dem alle er, at problemet relaterer sig til gentagne belastninger af knæet, typisk i forbindelse med fysisk aktivitet som løb og cykling.

Knæproblemer forbundet med løberknæ opstår som følge af gentagne, ensartede bevægelser i knæleddet. Under aktivitet glider det kraftige senebånd, tractus iliotibialis, frem og tilbage hen over den ydre del af lårbensknoglen lige over knæet. Ved overbelastning kan dette medføre irritation og betændelse i senen eller i den underliggende slimsæk (bursa), hvilket gradvist fremkalder smerte. Symptomerne mærkes typisk som en langsomt indsættende smerte på ydersiden af knæet, der forværres ved tryk, udspænding af senebåndet og især under løb.

Det er karakteristisk for løberknæ, at smerterne tiltager under aktivitet og kan være særligt generende efter længere tids belastning. Mange oplever, at smerten forværres i dagene efter intens fysisk aktivitet, især hvis man har presset sig gennem ubehaget. Tidlig indsats med aflastning og målrettet behandling er derfor vigtig for at undgå forværring og langvarige gener.

Årsager til løberknæ

Skaden ved løberknæ udløses typisk af ensartede og gentagne belastninger, som over tid fører til irritation i vævet omkring knæet. Mange forskellige faktorer kan være medvirkende årsag til, at skaden opstår, og det er sjældent kun ét enkelt forhold, der alene forklarer problemet.

Som osteopater ser vi ofte, at nedsat bevægelighed i andre dele af kroppen kan spille en vigtig rolle. Vi undersøger og behandler derfor altid også bækken, hofte, fod og ankel, da begrænset funktion i et eller flere af disse led kan skabe uhensigtsmæssige belastningsmønstre ned gennem benet. Disse kompensationer kan føre til øget friktion og irritation i det væv, der ligger hen over ydersiden af knæet – og dermed udløse eller vedligeholde løberknæ.

Derfor er det vigtigt at vurdere hele kroppens funktion, ikke kun selve knæet, for at finde den bagvedliggende årsag og sikre, at problemet ikke vender tilbage.

Betændt slimhindefold (Plica)

Selve knæleddet er på indersiden beklædt med en meget tynd ledhinde, som danner et beskyttende lag. I denne ledhinde kan der opstå fire små slimhindefolder, også kaldet plica’er. Hos nogle personer bliver en af disse folder ved med at være fremtrædende, og hvis den udsættes for gentagen irritation, afklemning eller en mindre blødning, kan der udvikles betændelse (inflammation) i folden.

Denne tilstand opleves som en trykkende smerte omkring og over knæskallen, ofte ledsaget af jagende fornemmelser under aktivitet. Længere løbeture, bakketræning eller intervaltræning kan fremprovokere inflammation og medføre væskeansamling i knæet. I nogle tilfælde opstår tilstanden også pludseligt, f.eks. ved en uvant eller skarp bevægelse i knæet.

Hvis en flig af slimhindefolden kommer i klemme i knæleddet, kan det medføre en låsning af knæet, hvor man ikke kan bøje eller strække det normalt. Denne mekaniske låsning kan gøre det svært at skelne tilstanden fra en meniskskade, og derfor er en grundig undersøgelse afgørende for korrekt diagnose og behandling.

Springerknæ

Vores store lårmuskel, rectus femoris, som er en del af den firhovede lårmuskel (quadriceps femoris), udspringer fra hoften og fæster sig på den øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med den øverste, forreste del af skinnebenet (tibia).

Ved gentagne og ensformige belastninger – som eksempelvis ved spring, spark eller andre eksplosive bevægelser – kan der opstå mikroskopiske småbristninger i knæskalssenen, især ved dens fæste på den nedre kant af knæskallen. Det er netop denne belastningsskade, der betegnes som springerknæ.

Tilstanden mærkes typisk som smerter under eller lige ved den nederste kant af knæskallen. Smerterne opstår ofte under fysisk aktivitet og forværres, hvis man fortsætter belastningen trods ubehag. Hvis der ikke gives tilstrækkelig hvile eller behandling, kan der udvikles en kronisk betændelsestilstand i senen. Dette medfører betydeligt øgede smerter og gør det i mange tilfælde umuligt at fortsætte med sport eller anden belastende aktivitet.

Menisk skader

I knæet har vi to menisker – den inderste og den yderste (medial og lateral menisk). Meniskerne er halvmåneformede bruskskiver, som er placeret mellem lårbensknoglen (femur) og skinnebenet (tibia), hvor de fungerer som støddæmpere og hjælper med at fordele trykket i knæleddet under belastning.

Meniskerne holdes fast på underbensknoglen af forskellige ledbånd, og deres blodforsyning er begrænset. Det er primært den ydre tredjedel af menisken, der har reel blodgennemstrømning, hvilket betyder, at kun denne del har potentiale for naturlig heling. Skader, der opstår dybere inde i menisken, har derfor svært ved at hele af sig selv.

Meniskskader kan være både strukturelle og funktionelle. Traditionelt har mange meniskskader været behandlet med operation, men nyere forskning peger på, at genoptræning ofte kan være lige så effektiv – især ved mindre eller degenerative skader. Meniskernes primære funktion er at sikre stabilitet i knæleddet og at fordele belastningen jævnt, så slid og overbelastning mindskes.

I nogle tilfælde kan funktionelle problemer med menisken – eksempelvis hvis en spændt baglårsmuskulatur trækker menisken skævt – føre til smerter og låsninger i knæet. Disse symptomer kan forveksles med en strukturel skade. I sådanne tilfælde kan osteopatisk behandling være effektiv til at afhjælpe problemet og genskabe balancen i vævet.

Knæskader, menisk skader, løberknæ, springerknæ mm. og osteopatisk behandling.

Knæskader skyldes ofte nedsat bevægelse, gamle skader eller arvæv i andre dele af kroppen – typisk i ankel, hofte, bækken eller ryg. Over 85 % af knæskader, som ikke opstår i forbindelse med et direkte traume eller uheld, har deres egentlige årsag andre steder i kroppen. Disse områder påvirker knæets funktion gennem kompensation, ubalance i bevægemønstre eller nedsat stabilitet.

I visse tilfælde kan knæsmerter også skyldes problemer i kroppens indre systemer – herunder kredsløbssystemet (hjerte, lunger, nyrer m.m.) og fordøjelsessystemet (lever, mave, tarme m.m.). Disse systemer spiller en væsentlig rolle i kroppens evne til restitution og heling. Hvis de ikke fungerer optimalt, øges risikoen for overbelastning, nedsat helingsevne og udvikling af kroniske inflammatoriske tilstande. Du kan læse om hvilke teknikker en osteopat bruger her:

Osteopatisk behandling af knæproblemer tager udgangspunkt i årsagerne til smerterne, som ofte er multifaktorielle. Derfor foretager osteopaten altid en grundig undersøgelse af hele kroppen og behandler dér, hvor der findes dysfunktion – ikke kun i knæet, men også i de omkringliggende eller relaterede strukturer.

Vi er specialister i knæproblematikker. Vores osteopater er også færdiguddannede fysioterapeuter og har mange års erfaring med genoptræning og øvelser, både som en del af et helhedsorienteret behandlingsforløb og som forebyggende indsats. Kombinationen af manuel behandling og målrettet træning giver et effektivt udgangspunkt for varig bedring.