Mavesmerter og ubehag i maven er noget, rigtig mange danskere døjer med – og årsagerne kan være mange og meget forskellige. I Danmark anslås det, at op mod en million mennesker hver dag er generet af hård mave, oppustethed, luft i maven eller andre former for mavegener. Det er ikke kun ubehageligt i hverdagen, men også en stor belastning for både den enkelte og sundhedssystemet. Overordnet set kan mavesmerter deles op i akutte og kroniske problemer. Akutte smerter kan fx skyldes maveinfektioner, betændelse i tarmene, galdesten eller i nogle tilfælde hjerteproblemer, der viser sig som smerter i maven. Kroniske smerter kan skyldes tilstande som irritabel tyktarm (IBS), inflammatorisk tarmsygdom (IBD), mavesår, refluks (GERD), cøliaki eller i sjældne tilfælde kræft i mave-tarmsystemet. Langt de fleste, der har ondt i maven, fejler dog ikke noget alvorligt. Mange har fået at vide hos lægen, at der ikke er noget galt – men smerterne og ubehaget er der stadig. Her handler det ofte om funktionelle problemer, som kan skyldes ting som stress, kost, livsstil eller nedsat bevægelighed i kroppen. Hos CPH Osteopati har vi stor erfaring med netop denne type maveproblemer, og vi kan ofte hjælpe, hvor andre har givet op. Herunder finder du alt det, du har brug for at vide om mavesmerter. Du kan vælge et bestemt emne fra oversigten – eller bare scrolle og læse videre.
Mavesmerter symptomer
Mavesmerter kan vise sig på mange forskellige måder og med varierende intensitet. De typiske symptomer, som folk oplever, er fordøjelsesbesvær som oppustethed, luft i maven, kvalme og i nogle tilfælde opkast. Mange beskriver også ændringer i afføringsmønsteret, for eksempel diarré, forstoppelse eller en skiftende kombination af begge dele. Mavekramper, mavekneb eller generelt ubehag i maven er også meget almindeligt i befolkningen. Smerterne kan være milde eller kraftige, konstante eller komme og gå i perioder.
Omkring 15-25 % af voksne i Danmark har symptomer på irritabel tyktarm. Derudover er der også mange, der døjer med kroniske tarmsygdomme som morbus Crohn, colitis ulcerosa og problemer med candida.
Selvom mavesmerter ofte skyldes mindre alvorlige ting som forstoppelse eller let fordøjelsesbesvær, kan de også være tegn på mere alvorlige tilstande, som mavesår, inflammatorisk tarmsygdom eller i sjældne tilfælde kræft. Derfor er det vigtigt at tage det alvorligt, især hvis smerterne er vedvarende, voldsomme eller ledsaget af andre symptomer.
Hos CPH Osteopati har vi tilknyttet læge og er autoriserede osteopater og fysioterapeuter. Vi hjælper dig, som har mavegener uden behov for medicinsk behandling, og vi har særligt fokus på funktionelle maveproblemer, hvor årsagen ofte er skjult i kroppens måde at fungere på.
Funktionelle mavesmerter
Vi behandler en lang række maveproblemer, men har særligt fokus på de funktionelle – altså de smerter og gener, hvor man ikke kan finde nogen egentlig sygdom ved klassiske lægeundersøgelser. Det betyder ikke, at dine smerter ikke er virkelige. Tværtimod. Mange oplever langvarige og belastende symptomer, selvom der ikke er noget synligt på en scanning eller blodprøve.
Funktionelle mavesmerter dækker over tilbagevendende eller kroniske mavesmerter, hvor der ikke findes en strukturel eller organisk årsag. Disse smerter kan skyldes ubalancer i kroppens systemer – fx nervesystemet, fordøjelsen eller bindevævet – og de kan påvirkes af både fysisk og psykisk stress, tarmens bevægelser og kroppens evne til at regulere spændinger.
Eksempler på årsager kan være problemer med hoftebøjer (psoas), irritabel tyktarm (IBS), reflux (GERD), forstoppelse, diarré, kvalme, kostrelaterede ubalancer, leaky gut syndrom, menstruationssmerter, blæresmerter, arvæv eller tidligere mavesår.
Hos CPH Osteopati har vi mange års erfaring med at finde og behandle netop disse sammenhænge. Vi arbejder grundigt og helhedsorienteret – og vi hjælper dig med at forstå, hvad der ligger bag dine symptomer, og hvordan kroppen kan komme i balance igen.

Ondt i venstre side af maven
Smerter i venstre side af maven kan have mange forskellige årsager, og placeringen af smerten kan ofte give vigtige ledetråde. Det kan blandt andet skyldes irritabel tyktarm (IBS), divertikulitis, tarmobstruktion, inflammatorisk tarmsygdom, nyreproblemer eller smerter fra milten, mavesækken eller bugspytkirtlen.
I nogle tilfælde kan smerterne også stamme fra spændinger i din vejrtrækningsmuskel, diafragma. Smerter fra venstre side af ryggen eller ribbenene kan ligeledes opleves som ubehag i venstre side af maven. Det er derfor vigtigt at se kroppen som en helhed, når man skal finde årsagen til symptomerne.
Ondt i højre side af maven
Smerter i højre side af maven kan ligeledes have mange mulige årsager. Det kan være tegn på blindtarmsbetændelse, galdesten, leverproblemer eller lungebetændelse, hvor smerten kan føles i maven, selvom årsagen sidder andetsteds. Hos kvinder kan visse gynækologiske tilstande, såsom æggestokscyster eller endometriose, også give smerter i højre side.
Desuden kan spændinger i vejrtrækningsmusklen, psoas (hoftebøjer), ribbenene eller fra selve leveren give smerter, der føles som om de kommer fra maven. Derfor er det vigtigt at vurdere både de indre organer og kroppens muskler og led for at finde frem til den rigtige årsag.
Ondt i midterste del af maven
Smerter i midten af maven – også kaldet den mesogastriske region – kan skyldes både funktionelle og mere alvorlige tilstande. Irritabel tyktarm (IBS) er en af de mest almindelige årsager og kan give smerter, oppustethed og ændret afføringsmønster.
Andre mulige årsager inkluderer inflammatorisk tarmsygdom som Crohns sygdom og colitis ulcerosa, tarminfektioner, mavesår, forstoppelse eller tarmobstruktion. Desuden kan spændinger eller skader i mavemuskulaturen give smerter i samme område. Vi ser ofte, at flere ting spiller sammen – og derfor er en helhedsorienteret tilgang vigtig.
Ondt i øverste del af maven
Smerter i den øverste del af maven, også kaldet den epigastriske region, kan skyldes tilstande som halsbrand, refluks (GERD), mavesår eller betændelse i maveslimhinden (gastritis). Disse symptomer opstår ofte på grund af tilbageløb af mavesyre eller irritation i mavesækken og spiserøret.
Andre årsager kan være galdesten, betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) eller i mere sjældne tilfælde hjerteproblemer som angina eller begyndende hjerteinfarkt, hvor smerterne kan udstråle til den øvre del af maven. Det er vigtigt at få vurderet symptomerne grundigt, især hvis de er nye, stærke eller vedvarende.

Livsstil og mavesmerter
Din livsstil har stor betydning for, hvordan din mave fungerer. Kost, bevægelse, søvn og stressniveau spiller alle en rolle for, om du oplever ubehag eller smerter i maven.
En usund kost med meget fedt, sukker og for lidt fibre kan irritere tarmen og føre til forstoppelse, oppustethed og ondt i maven. For lidt væske og for lidt bevægelse gør det ofte værre. Mange sidder stille det meste af dagen, og det hæmmer tarmens bevægelse. For meget eller meget hård træning kan omvendt give diarré og kramper.
Stress påvirker også maven direkte og kan forværre symptomer ved fx irritabel tyktarm og refluks. Søvn spiller også en rolle – dårlig eller for lidt søvn kan skabe ubalance i både hormoner og fordøjelse.
Alkohol, rygning og visse typer medicin (fx smertestillende og antibiotika) kan ligeledes irritere mavesystemet og føre til mavegener.
Vil du hjælpe din mave, kan du starte med at kigge på din livsstil. Små ændringer i kost, søvn, motion og stresshåndtering kan gøre en stor forskel.
Nervesystemet og ondt i maven
Vores nervesystem spiller en central rolle for fordøjelsen. Når kroppen er i ro, er det det parasympatiske nervesystem, der er aktivt. Det sørger bl.a. for, at tarmen arbejder, at vi producerer mavesyre og enzymer, og at fordøjelsen fungerer. Det er derfor, vi kalder det “rest and digest”-systemet.
Omvendt aktiveres det sympatiske nervesystem, når vi er stressede. Det sætter kroppen i alarmberedskab og bremser tarmens bevægelser og funktion. Når balancen mellem de to systemer forstyrres – fx ved langvarig stress – kan det føre til problemer som oppustethed, uregelmæssig afføring og ondt i maven. Hos CPH Osteopati arbejder vi med kroppens nervesystem som en del af behandlingen – fordi det er afgørende for en sund mave.
Stress og ondt i maven
Stress påvirker maven mere, end mange tror. Når vi er stressede, aktiveres kroppens kamp-eller-flugt-system, og det sætter fordøjelsen på pause. Det kan føre til symptomer som forstoppelse, oppustethed, kramper, diarré og fordøjelsesbesvær – især hvis kroppen er i alarmtilstand i længere tid.
Vi ser ofte, at stress forværrer symptomerne hos dem, der har irritabel tyktarm eller funktionelle maveproblemer. Derfor arbejder vi ikke kun med kroppen, men også med nervesystemets påvirkning på maven. Ved at skabe ro i kroppen og arbejde med spændinger og stressrespons, kan vi hjælpe maven tilbage i balance.
Maven og immunforsvaret
80 % af immunforsvaret sidder i tarmen – så hvis tarmen ikke fungerer, gør resten af kroppen det heller ikke. Maven fungerer som en vigtig barriere mod bakterier, og tarmens mikrobiota (de gode bakterier) spiller en afgørende rolle i immunforsvarets balance.
Når tarmfloraen er i ubalance, kan det føre til inflammation, følsomhed, fordøjelsesproblemer og nedsat optagelse af næringsstoffer. Hos CPH Osteopati ser vi ofte sammenhænge mellem maveproblemer og et overbelastet immunsystem. Behandlingen kan derfor både rette fokus mod fordøjelsen og støtte immunforsvaret.
Ondt i maven og vagusnerven
Vagusnerven er bindeleddet mellem mave og hjerne. Den er med til at styre både fordøjelsen og vores mentale tilstand. Hele 80 % af vagusnervens signaler går fra maven op til hjernen – ikke omvendt. Derfor giver det mening, at maveproblemer kan føre til uro, angst, humørsvingninger og lav energi.
Vagusnerven kan blive hæmmet af spændinger i kroppen, dårlig tarmfunktion og langvarig stress. Det kan skabe en ond cirkel, hvor hverken maven eller nervesystemet fungerer optimalt. I osteopatien arbejder vi med netop de strukturer, der påvirker vagusnerven, og vi har god erfaring med at hjælpe både fordøjelse og velvære i balance igen.

Angst, depression og mavesmerter
Sammenhængen mellem maveproblemer og psykiske tilstande som angst, depression og humørsvingninger er kompleks og ofte gensidigt påvirkende.
Forskning har vist, at der er en tæt forbindelse mellem fordøjelsesproblemer og psykiske lidelser, og at tilstanden i maven kan have en betydelig indflydelse på ens mentale velbefindende – og omvendt.
For det første er fordøjelsessystemet og hjernen forbundet gennem det såkaldte tarm-hjerne-akse, der muliggør kommunikation mellem tarmens mikrobiota, slimhinden i fordøjelseskanalen og det centrale nervesystem. Ændringer i tarmens mikrobiota eller slimhindebarriere kan påvirke signaleringen til hjernen og potentielt bidrage til udviklingen af psykiske lidelser.
Samtidig kan psykiske faktorer som stress, angst og depression påvirke fordøjelsessystemet gennem ændringer i tarmens motilitet, sekretion af fordøjelsesenzymer og permeabilitet. Stresshormoner som cortisol kan forårsage inflammation i fordøjelseskanalen og ændre sammensætningen af tarmens mikrobiota, hvilket kan resultere i fordøjelsesproblemer.
Desuden kan personer med kroniske maveproblemer opleve en betydelig forringelse af livskvaliteten, hvilket kan føre til følelser af håbløshed, isolation og tab af glæde – karakteristisk for depression og angst.
Humørsvingninger kan også være en reaktion på smerter og ubehag forbundet med maveproblemer. Kroniske smerter og ubehag kan være invaliderende og påvirke ens evne til at fungere i hverdagen, hvilket kan resultere i irritabilitet, frustration og andre humørsvingninger.
Behandlingen af både maveproblemer og psykiske lidelser fokuserer ofte på en helhedsorienteret tilgang, der adresserer både de fysiske og mentale aspekter af helbredet. Dette kan omfatte livsstilsændringer som kost og motion, stresshåndteringsteknikker, manuel behandling, osteopatisk kranio-sakral behandling m.m.
At identificere og håndtere både fysiske og psykiske faktorer kan være afgørende for at opnå bedre sundhed og livskvalitet for personer, der oplever disse udfordringer.
Vi har lang erfaring med at behandle dit mave-tarmsystem og kan hjælpe dig.
Travlhed og ondt i maven
Travlhed omkring måltider kan være en almindelig årsag til mavesmerter og fordøjelsesbesvær. Når vi spiser i en stresset eller travl situation, kan kroppen reagere på flere måder, der påvirker fordøjelsesprocessen negativt:
Højere stressniveau: Når vi er stressede eller travle, producerer kroppen stresshormoner som cortisol, hvilket kan påvirke fordøjelsessystemet negativt. Høje niveauer af stresshormoner kan bremse fordøjelsesprocessen og føre til symptomer som oppustethed, mavesmerter og fordøjelsesbesvær som følge af sympaticus-aktivitet.
Hurtig indtagelse af mad: I travle situationer spiser vi ofte hurtigt og tygger måske ikke maden ordentligt. Det betyder, at større stykker mad når maven, og det gør fordøjelsen mere besværlig.
Mangel på fordøjelsesro: Fordøjelsen kræver ro og tilstedeværelse. Hvis vi ikke er afslappede, når vi spiser, kan det hæmme fordøjelsen og give ubehag.
Valg af usund mad: Når vi har travlt, vælger vi ofte hurtige løsninger, som kan være fedt- og sukkerholdige eller indeholde kunstige tilsætningsstoffer. Det kan irritere mave-tarm-systemet og give symptomer som halsbrand, oppustethed og mavesmerter.
For at undgå mavesmerter og fordøjelsesproblemer forbundet med travlhed omkring måltider, er det vigtigt at skabe ro og nærvær, når du spiser. Sid ned, tyg maden grundigt, vælg nærende fødevarer, og spis langsomt. Øvelser som dyb vejrtrækning eller mindfulness kan også hjælpe med at fremme en sund fordøjelse.
IBS – irritabel tyktarm
Irritabel tarmsyndrom (IBS) er en funktionel mave-tarm-lidelse, der påvirker fordøjelsessystemet og giver symptomer som mavesmerter, oppustethed, fordøjelsesbesvær og ændringer i afføringsmønster – uden at der findes en påviselig organisk årsag.
IBS er en meget almindelig tilstand og kan påvirke livskvaliteten markant, selvom den ikke er farlig eller fører til alvorlige komplikationer. Årsagerne til IBS er komplekse og kan inkludere øget følsomhed i tarmen, forstyrrelser i tarmens bevægelser (motilitet), forandringer i tarmens nervesystem og ubalancer i tarmens mikrobiota.
Symptomerne varierer fra person til person og kan inkludere diarré, forstoppelse, luft i maven eller skiftevis begge dele. Diagnosen stilles typisk ud fra symptombilledet og ved at udelukke andre sygdomme via blodprøver, afføringsprøver, skanninger og evt. kikkertundersøgelser.
Behandlingen handler om at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten. Det kan omfatte ændringer i kost og livsstil, håndtering af stress, medicinsk behandling og osteopati. Fordi IBS er en kronisk tilstand, kræver den ofte en langsigtet og helhedsorienteret tilgang med løbende tilpasning af behandling og støtte.
Hos CPH Osteopati har vi læge tilknyttet, og vi arbejder tæt sammen med dig om at finde den rigtige vej frem.
GERD, reflux og sure opstød
GERD (gastroøsofageal reflukssygdom) er en tilstand, hvor maveindhold regelmæssigt løber op i spiserøret. Det kaldes reflux og giver symptomer som halsbrand, sure opstød, brændende fornemmelse bag brystbenet og en sur smag i munden.
Årsagerne kan være svækkelse af lukkemusklen mellem spiserøret og mavesækken, for meget mavesyre, visse fødevarer, rygning, overvægt, graviditet eller visse typer medicin.
Diagnosen stilles som regel ud fra symptomerne, men kan bekræftes med undersøgelser som endoskopi, pH-målinger og trykmålinger (manometri) i spiserøret.
Behandlingen går ud på at lindre symptomer og beskytte spiserøret mod syreskade. Det kan ske med livsstilsændringer som vægttab, undgåelse af syreprovokerende fødevarer, og medicin som syreneutraliserende præparater eller syrehæmmere.
Ubehandlet GERD kan føre til komplikationer som betændelse i spiserøret, celleforandringer (Barrett’s øsofagus) og i sjældne tilfælde kræft. Som osteopater kan vi hjælpe dig, der lider af reflux eller GERD, bl.a. ved at arbejde med spændinger i mellemgulvet, ribbenene og hele kroppens mekanik omkring fordøjelsessystemet.

Leakygut syndrom – permeabel tyktarm
Permeabel tyktarm, også kendt som “leaky gut syndrome” på engelsk, er en tilstand, hvor tarmens slimhinde bliver beskadiget og mere gennemtrængelig end normalt. Den normale funktion af tarmens slimhinde er at fungere som en barriere, der tillader næringsstoffer at blive absorberet, samtidig med at den forhindrer uønskede stoffer som toksiner, bakterier og ufordøjede fødevarepartikler i at passere ind i blodbanen.
Når tarmens slimhinde bliver beskadiget eller inflammeret, kan huller eller sprækker opstå, hvilket tillader uønskede stoffer at passere gennem slimhindens barriere og ind i blodbanen og lymfesystemet.
Dette kan udløse en immunrespons i kroppen, hvor immunsystemet reagerer på de fremmede stoffer, hvilket kan resultere i betændelse og symptomer i hele kroppen.
Årsagerne til en permeabel tyktarm er komplekse og kan omfatte faktorer såsom kost, stress, alkoholforbrug, brug af visse lægemidler, infektioner, autoimmune lidelser og genetisk disposition.
Disse faktorer kan bidrage til at øge tarmens permeabilitet og forårsage skade på slimhinden.
Symptomerne på en permeabel tyktarm kan variere fra person til person, men de kan omfatte fordøjelsesbesvær, oppustethed, mavesmerter, træthed, hudproblemer, fødevareintolerancer, led- og muskelsmerter og autoimmune reaktioner.
Diagnosen af en permeabel tyktarm kan være udfordrende, da der ikke findes en specifik test til at diagnosticere tilstanden. Lægen vil typisk basere diagnosen på en kombination af symptomer, medicinsk historie og udelukkelse af andre tilstande med lignende symptomer.
Behandlingen af en permeabel tyktarm fokuserer normalt på at identificere og adressere de underliggende årsager til tarmens permeabilitet, såsom kost- og livsstilsændringer, stresshåndtering, probiotika, kosttilskud og medicinering for at lindre symptomer og støtte helingsprocessen i tarmen.
Som osteopater hjælper vi kroppens immunforsvar ved at behandle og optimere din krop for at skabe balance. Det er behandling af organer, muskler, led, lymfe, blodsystem og meget mere.
Mavesår
Et mavesår, også kendt som et ventrikel- eller gastrisk sår, er et sår eller en åbning i slimhinden i maven, tolvfingertarmen eller spiserøret. Mavesår opstår, når den beskyttende slimhinde, der normalt omkranser maven og tarmene, bliver beskadiget eller nedbrudt, hvilket tillader mavesyre at komme i kontakt med de underliggende væv.
Den primære årsag til mavesår er infektion med bakterien Helicobacter pylori (H. pylori) og/eller langvarig brug af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) som ibuprofen eller aspirin.
Andre faktorer, der kan øge risikoen for mavesår, inkluderer overdreven alkoholforbrug, rygning, stress og spiseforstyrrelser. Symptomerne på et mavesår kan omfatte en brændende eller stikkende smerte i den øvre del af maven, halsbrand, kvalme, opkastning, appetitløshed og vægttab.
Diagnosen stilles normalt ved hjælp af en kombination af patientens symptomer, medicinsk historie, endoskopi og eventuelle yderligere tests som en blodprøve eller en afføringsprøve for at påvise H. pylori-infektion.
Behandlingen af mavesår afhænger af årsagen og sværhedsgraden af tilstanden og kan omfatte medicinering såsom protonpumpehæmmere og antibiotika til at behandle H. pylori-infektion, samt ændringer i livsstil såsom at undgå NSAID’er, alkohol og rygning.
Kvalme og ondt i maven
Kvalme og ondt i maven kan have flere årsager og kan være både relaterede og uafhængige af hinanden. Kvalme – en ubehagelig følelse af at skulle kaste op – kan være et symptom på mange forskellige tilstande, herunder fordøjelsesproblemer, infektioner, medicinbivirkninger, graviditet, migræne, angst og andre sygdomme eller lidelser.
Årsagerne til kvalme kan variere fra midlertidige og harmløse til mere alvorlige og potentielt livstruende tilstande.
Kvalme og ondt i maven kan også være relateret, da mange af de tilstande, der forårsager disse symptomer, har overlappende årsager eller udløsere. For eksempel kan stress og angst forværre symptomerne på fordøjelsesproblemer som IBS eller GERD, hvilket kan føre til både kvalme og mavesmerter. Ligeledes kan visse infektioner eller betændelser, der påvirker maven eller tarmene, forårsage både kvalme og mavesmerter samtidigt.
Ondt i mave og ryg
Sammenhængen mellem mave- og rygsmerter kan være kompleks og skyldes forskellige årsager. Nogle gange kan mavesmerter resultere i rygsmerter, mens rygsmerter i andre tilfælde kan føre til mavesmerter.
Når mavesmerter fører til rygsmerter, kan det skyldes irritation eller betændelse i organer eller strukturer i maveregionen, der deler nerveforsyning med ryggen. For eksempel kan galdesten, pancreatitis (bugspytkirtelbetændelse), mavesår eller tarmobstruktion forårsage smerter, der stråler ud i ryggen.
Omvendt kan rygsmerter forårsage mavesmerter på grund af irritation eller kompression af nerverødder i ryggen, som sender smerter til maveområdet. Det ses ved tilstande som degenerative disksygdomme, spinal stenose, skoliose eller muskulære spændinger og smerter.
Desuden kan både mave- og rygsmerter være symptomer på mere alvorlige tilstande, der påvirker begge områder, såsom nyreproblemer, betændelse i bughinden (peritonitis), aortaaneurismer eller kræft.
Ryg- og mavesmerter kan også være forbundet med faktorer som dårlig kropsholdning, overvægt, stress og psykologiske belastninger. For eksempel kan stress og angst ofte manifestere sig som smerter i både maven og ryggen.
For at fastslå årsagen til mave- og rygsmerter er det vigtigt at søge lægehjælp for en grundig vurdering og diagnosticering. Det kan omfatte en fysisk undersøgelse, gennemgang af medicinsk historie og evt. supplerende undersøgelser som billeddiagnostik, blodprøver eller endoskopi. Behandlingen vil afhænge af den underliggende årsag og kan inkludere medicin, fysioterapi, livsstilsændringer eller kirurgisk indgreb efter behov.

Arvæv og mavesmerter
Efter diverse operationer kan dannelse af arvæv, også kendt som arvævsdannelse eller arfibrose, forekomme som en naturlig del af helingsprocessen. Arvæv dannes, når kroppen reagerer på skade eller kirurgi ved at reparere og erstatte beskadiget væv med bindevæv. Dette bindevæv kan nogle gange danne sig på en uregelmæssig måde og resultere i arvæv, der kan være smertefuldt og begrænse bevægeligheden i det berørte område. Efter operationer i maveområdet, såsom fjernelse af galdeblæren (cholecystektomi), fjernelse af blindtarmen (appendektomi) eller operationer relateret til tarmen, kan dannelse af arvæv være en potentiel komplikation.
Arvæv kan forårsage forskellige former for smerter og ubehag i maven. Dette kan inkludere smerter, der føles som en stramning eller trækning i det område, hvor arvævet er dannet. Derudover kan arvæv også forårsage smerter, der stråler ud til andre områder af maven eller endda til ryggen. I nogle tilfælde kan arvæv også forårsage gastrointestinal dysfunktion, hvilket resulterer i symptomer som oppustethed, fordøjelsesbesvær, kvalme eller ændringer i afføringsmønstre.
Der er også en sammenhæng mellem arvæv og smerter i maven og fordøjelsessystemet. Dannelse af arvæv i tarmen efter operationer eller betændelsestilstande såsom Crohns sygdom eller divertikulitis kan forårsage ardannelser, der kan indsnævre tarmens lumen og forårsage smerter, oppustethed og forstyrrelser i fordøjelsen. Disse ardannelser kan også forstyrre tarmens bevægelighed og føre til tilbagevendende tarmobstruktioner, der kan forårsage alvorlige mavesmerter og kræve øjeblikkelig medicinsk behandling.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alt arvæv vil forårsage symptomer eller smerter. Nogle mennesker kan have arvæv efter operationer uden at opleve nogen form for ubehag eller begrænsninger. Imidlertid kan arvæv forårsage betydeligt ubehag for andre og kan kræve behandling eller intervention for at lindre symptomerne. Behandling af arvævssmerter kan omfatte smertestillende medicin, fysioterapi, massage, træningsterapi eller i nogle tilfælde kirurgisk revision af arvævet for at frigøre eventuelle adhæsioner eller indsnævringer. En grundig vurdering og diagnose af en sundhedsperson bør søges, hvis man oplever vedvarende eller alvorlige smerter eller ubehag relateret til arvæv efter en operation.
Vi vil typisk behandle arvæv og de ledsagende smerter og begrænsninger ved at anvende en holistisk tilgang til kroppen. Vi fokuserer på at genoprette balance og funktion i kroppen ved at manipulere muskler, led, bindevæv og organer.
Menstruation og ondt i maven, dysmenoré
Menstruationssmerter, også kendt som dysmenoré, er almindelige smerter, der ofte opstår hos kvinder under menstruationscyklussen. Disse smerter opstår som følge af livmoderkontraktioner, der sker for at hjælpe med at afstøde livmoderslimhinden. Mens nogle kvinder oplever milde til moderate smerter under menstruation, kan andre opleve mere intense smerter, der signifikant påvirker deres daglige aktiviteter og livskvalitet.
Menstruationssmerter kan variere i karakter og intensitet. Nogle kvinder beskriver smerterne som kramper eller trykkende smerter i underlivet, mens andre oplever mere skarpe eller stikkende smerter. Disse smerter kan stråle ud til ryggen, lænden, lår eller andre områder af kroppen.
De underliggende årsager til menstruationssmerter kan variere. En af de primære årsager er produktionen af prostaglandiner, hormonlignende stoffer, der stimulerer livmoderkontraktioner. Høje niveauer af prostaglandiner kan resultere i stærkere og mere smertefulde sammentrækninger, hvilket fører til øget smerte under menstruationen. Andre faktorer, der kan bidrage til menstruationssmerter, inkluderer hormonelle ændringer i kroppen, såsom østrogen- og progesteronniveauer, samt genetiske faktorer og livsstilsfaktorer som kost, stress og fysisk aktivitet.
Der er også en sammenhæng mellem menstruationssmerter og andre former for mavesmerter og fordøjelsesproblemer. Nogle kvinder kan opleve, at menstruationssmerter forværres af fordøjelsesproblemer som oppustethed, kvalme, diarré eller forstoppelse. Dette skyldes delvist den øgede produktion af prostaglandiner, der ikke kun påvirker livmoderen, men også kan påvirke tarmens bevægelighed og forårsage mave-tarmproblemer.
Behandlingen af menstruationssmerter kan variere afhængigt af sværhedsgraden af smerterne og individuelle faktorer. Dette kan omfatte smertestillende medicin som NSAID’er (ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler) for at reducere produktionen af prostaglandiner og lindre smerterne. Derudover kan hormonelle præventionsmetoder som p-piller, hormonspiral eller hormonbehandling også være effektive til at regulere menstruationscyklussen og reducere smerter. Livsstilsændringer såsom regelmæssig motion, sund kost, stresshåndteringsteknikker og varmebehandling kan også hjælpe med at lindre smerterne og forbedre livskvaliteten for kvinder, der lider af menstruationssmerter.
Vi kan hjælpe dig. Vores behandling vil tage en helhedsorienteret tilgang til behandling af menstruationssmerter ved at anvende forskellige manuelle teknikker og strategier. Først og fremmest vil osteopaten udføre en grundig evaluering af patientens tilstand, herunder en fysisk undersøgelse og en gennemgang af medicinsk historie og symptomer.
Under behandlingen vil osteopaten anvende blide manuelle teknikker til at manipulere og mobilisere bækkenet, lænden og maveområdet. Dette kan omfatte massage, strækøvelser og manipulation af muskler, led og bindevæv for at lindre spændinger og forbedre blodcirkulationen i området. Osteopaten kan også udføre justeringer af bækkenet og rygsøjlen for at forbedre kroppens biomekanik og lindre eventuelle dysfunktioner, der kan bidrage til smerter under menstruationen.
Differential diagnoser til mavesmerter
Der findes et væld af problemstillinger der har med mave-tarm systemet (fordøjelsen). Nedenstående er de mest ofte forekommende diagnoser. Vi henviser til lægen hvis vi vurderer at du har behov for yderligere udredning, eller hvis din maveproblem stilling ikke er funktionel.
Nyresten
Nyresten dannes, når kemikalier i urinen krystalliserer og danner faste partikler i nyrerne. Disse sten kan variere i størrelse fra sandkorn til større sten, der kan være flere centimeter i diameter. Nyresten dannes af flere forskellige stoffer, herunder calcium, oxalat, urinsyre og cystin.
De fleste mennesker med nyresten oplever intense smerter, når stenene bevæger sig gennem urinvejene og forsøger at passere ud gennem urinrøret. Denne smerte, kendt som nyrekolik, er ofte lokaliseret i den nedre del af ryggen og kan stråle ud mod maven, lysken eller kønsorganerne. Andre symptomer på nyresten kan omfatte blod i urinen, hyppig vandladning, kvalme, opkastning og en følelse af at skulle tisse hele tiden, selvom der kun kommer små mængder urin.
Behandling af nyresten afhænger af stenens størrelse og placering samt sværhedsgraden af symptomerne. Små sten kan passere ud af kroppen på egen hånd gennem øget væskeindtag og smertestillende medicin til at lindre smerterne. Større sten, der ikke kan passere naturligt, kan kræve medicinsk intervention, såsom ekstrakorporeal shockbølgebehandling (ESWL), hvor stenene knuses ved hjælp af lydbølger, eller ureteroskopi, hvor en lille kameraført enhed indsættes i urinvejen for at fjerne stenene kirurgisk.
Forebyggelse af nyresten omfatter at opretholde en sund livsstil med tilstrækkeligt væskeindtag for at forhindre de kemikalier, der danner sten, i at blive for koncentrerede i urinen. Desuden kan kostændringer, der reducerer indtaget af oxalat- og purinrige fødevarer, hjælpe med at reducere risikoen for nyrestendannelse. Det er vigtigt at konsultere en læge for at få en nøjagtig diagnose og behandlingsplan, hvis man oplever symptomer på nyresten.
Galdesten
Galdesten dannes, når kemikalier i galde, såsom kolesterol og bilirubin, krystalliserer og danner faste partikler i galdeblæren.
Disse sten kan variere i størrelse fra sandkorn til større sten, der kan være flere centimeter i diameter. Galdesten kan dannes af flere årsager, herunder overskydende kolesterol i galde, nedsat kontraktion af galdeblæren, eller overskydende bilirubinproduktion.
Mange mennesker med galdesten oplever ingen symptomer, men hvis en sten blokerer galdegangene, kan det forårsage pludselige og intense smerter i det øvre højre eller midterste del af maven, der kan stråle ud mod ryggen eller skulderbladene. Dette kaldes galdestensanfald og kan ledsages af kvalme, opkastning og feber.
Behandling af galdesten afhænger af symptomer og komplikationer. Hvis stenene ikke forårsager symptomer, kan lægen vælge at overvåge tilstanden over tid. Hvis der opstår galdestensanfald eller komplikationer som betændelse eller infektion, kan lægen anbefale fjernelse af galdeblæren gennem en operation kendt som laparoskopisk cholecystektomi.
Livsstilsændringer, herunder kostændringer for at undgå fedtholdige fødevarer, kan også bidrage til at reducere risikoen for galdesten dannelse. Hvis en person har gentagne galdestensanfald eller komplikationer, kan lægen anbefale medicin for at opløse stenene eller forebygge yderligere dannelse af sten. Det er vigtigt at søge lægehjælp, hvis man oplever symptomer på galdesten, da ubehandlet galdesten kan føre til alvorlige komplikationer såsom galdeblærebetændelse, gulsot eller pankreatitis.
Fedtlever
Fedtlever, også kendt som steatose, er en tilstand, hvor for meget fedt ophobes i leveren. Dette kan forekomme af flere årsager, herunder overforbrug af alkohol (alkoholisk fedtlever) eller på grund af andre faktorer, såsom fedme, insulinresistens, type 2-diabetes, højt kolesteroltal eller højt blodtryk (ikke-alkoholisk fedtleversygdom).
Når leveren ophober for meget fedt, kan det føre til betændelse og skader på levercellerne. Symptomerne på fedtlever kan være milde eller fraværende i de tidlige stadier, men som tilstanden skrider frem, kan der opstå symptomer som træthed, ubehag i maven, vægttab eller nedsat appetit.
Det er vigtigt at diagnosticere og behandle fedtlever i de tidlige stadier for at forhindre udviklingen af mere alvorlige komplikationer såsom leverfibrose, levercirrose eller leverkræft.
Behandlingen af fedtlever involverer ofte ændringer i livsstil, herunder vægttab, motion og kostændringer med fokus på at reducere indtaget af sukkerholdige fødevarer og mættede fedtstoffer og øge indtaget af grøntsager, frugt, fuldkorn og magert protein. Hvis tilstanden skyldes alkoholmisbrug, vil det være nødvendigt at stoppe med at drikke alkohol for at forhindre yderligere skade på leveren.
I nogle tilfælde kan lægen ordinere medicin eller andre behandlinger for at hjælpe med at kontrollere symptomerne og forhindre komplikationer. Regelmæssig opfølgning og overvågning af leverfunktionen er vigtig for personer med fedtlever for at sikre, at tilstanden håndteres effektivt og forhindre udviklingen af alvorlige komplikationer.
Tarm invagination
Tarminvagination, også kendt som en tarmblokering, er en tilstand, hvor en del af tarmen “teleskoperer” ind i en tilstødende del af tarmen. Dette skaber en blokering, der forhindrer passage af fordøjelsesmateriale gennem tarmen. Tarminvagination kan forekomme i enhver alder, men er mest almindelig hos små børn og spædbørn.
Symptomerne på tarminvagination kan variere, men inkluderer normalt pludselige og kraftige mavesmerter, som kan komme og gå, opkastning, blodigt afføring, og en følelse af, at tarmen ikke tømmes fuldstændigt. Hos spædbørn kan symptomerne også omfatte irritabilitet, gråd og opkastning af grønligt afføring (bile).
Tarminvagination er en akut medicinsk tilstand, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. Ubehandlet kan det føre til alvorlige komplikationer som tarmnekrose (vævsdød i tarmen), perforation af tarmen og infektioner. Behandlingen af tarminvagination involverer normalt en medicinsk nødsituation, hvor lægen vil forsøge at reducere invaginationen ved hjælp af en procedure kaldet bariumlavement eller lufttrykslavement. I tilfælde af kompliceret tarminvagination kan kirurgi være nødvendig for at rette op på problemet og fjerne beskadiget væv.
Det er vigtigt at søge lægehjælp med det samme, hvis man oplever symptomer på tarminvagination, da tidlig diagnose og behandling kan forhindre alvorlige komplikationer og potentielt redde liv.
Livercirrose
Levercirrose er en avanceret, irreversible leversygdom, hvor normalt levervæv gradvist erstattes af arvæv. Den primære årsag til levercirrose er langvarig leverskade og inflammation, ofte som følge af alkoholmisbrug, viral hepatitis (især hepatitis B og C), fedtlever sygdom, autoimmune sygdomme eller langvarig stofmisbrug.
Arvævet, der dannes i leveren, forstyrrer dens normale struktur og funktion, hvilket påvirker leverens evne til at udføre sine vitale funktioner, såsom produktion af proteiner, afgiftning af kroppen og regulering af blodkoagulationen. Dette kan resultere i en række alvorlige komplikationer, herunder ascites (ophobning af væske i bughulen), esophageal varicer (udvidede blodårer i spiserøret, der kan briste og forårsage livstruende blødning), hepatisk encephalopati (kognitiv dysfunktion på grund af ophobning af toksiner i blodet), og leverkoma (en livstruende tilstand karakteriseret ved bevidsthedstab og alvorlig leversvigt).
Symptomerne på levercirrose kan være milde eller fraværende i de tidlige stadier, men som sygdommen skrider frem, kan symptomer som træthed, vægttab, gulfarvning af hud og øjne (ikterus), mavesmerter, hævelse af mave eller ben og en tendens til blødning og blå mærker blive mere udtalte.
Desværre er levercirrose en irreversibel tilstand, og behandlingen sigter primært mod at bremse sygdomsprogressionen, lindre symptomer og forhindre eller håndtere komplikationer. Dette kan omfatte ændringer i livsstil, medicin (f.eks. diuretika for at håndtere ascites) og i nogle tilfælde levertransplantation. Tidlig opdagelse og behandling af de underliggende årsager til levercirrose er afgørende for at bremse sygdomsprogressionen og forbedre prognosen.
Portal hypertension
Portal hypertension er en tilstand, hvor der er en abnormt høj blodtryk i portåren, som er den vene, der fører blodet fra forskellige organer i maveregionen til leveren. Normalt er trykket i portåren lavt, men hvis der er blokering eller indsnævring af blodkarrene, der leder blodet til leveren, eller hvis der er en stigning i blodtrykket i leverens blodkar, kan portal hypertension udvikles.
Den primære årsag til portal hypertension er levercirrose, hvor fibrose og arvæv erstatter sundt levervæv, hvilket fører til en forstyrrelse i blodcirkulationen i leveren. Dette kan føre til en stigning i trykket i portåren, hvilket igen kan forårsage alvorlige komplikationer.
Portal hypertension kan medføre udvikling af esophageal varicer, som er udvidede blodårer i spiserøret. Disse varicer er tilbøjelige til at briste, hvilket kan føre til alvorlig, potentielt livstruende blødning i mave-tarmkanalen. Andre komplikationer af portal hypertension inkluderer ascites (ophobning af væske i bughulen), splenomegali (forstørrelse af milten) og hepatisk encephalopati (kognitiv dysfunktion forårsaget af leversvigt).
Behandlingen af portal hypertension sigter mod at reducere trykket i portåren og forebygge komplikationer. Dette kan omfatte medicin for at sænke blodtrykket, procedurer som transjugular intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) for at skabe en shunt mellem leverens blodkar og portalvenen, eller kirurgi for at fjerne årsagen til portal hypertension, såsom behandling af levercirrose. Tidlig diagnose og behandling af portal hypertension er afgørende for at forhindre alvorlige komplikationer og forbedre prognosen.

Osteopatisk behandling af mavesmerter
Osteopatisk behandling af funktionelle maveproblemer fokuserer på at genoprette balance og funktion i det viscerale, organmæssige system, muskuloskeletale system, herunder muskler, led, bindevæv og nervesystemet, med det formål at forbedre mavens funktion og lindre symptomerne på forskellige maveproblemer.
En osteopatisk tilgang til behandling af funktionelle maveproblemer begynder med en grundig evaluering af din medicinske historie, symptomer og fysiske tilstand. Dette kan omfatte en analyse af din holdning, mobilitet i rygsøjlen, bækkenet og ribbenene samt en vurdering af muskelspændinger og stramheder i mavemuskulaturen.
En vigtig del af osteopatisk behandling er at identificere og korrigere eventuelle dysfunktioner eller blokeringer i det muskuloskeletale system, der kan påvirke mavens funktion. Dette kan omfatte manuelle teknikker såsom blid manipulation og strækning af muskler og led for at genoprette normal bevægelse og muskelfunktion.
Desuden kan en osteopatisk tilgang involvere manipulation af det neurologiske system for at regulere nervesignaler, der styrer mavens funktion. Dette kan omfatte teknikker såsom visceral manipulation, hvor osteopaten bruger blide, manuelle teknikker til at påvirke organernes position og bevægelse for at forbedre deres funktion og lindre eventuelle spændinger eller dysfunktioner.
Osteopatisk behandling af funktionelle maveproblemer kan også omfatte rådgivning om kost og livsstil, da disse faktorer kan have en betydelig indflydelse på mavens funktion og symptomerne på maveproblemer. Osteopaten kan give vejledning om kostændringer, kosttilskud og stresshåndteringsteknikker for at støtte fordøjelsessystemet og fremme generel sundhed.
Det er vigtigt at bemærke, at osteopatisk behandling af funktionelle maveproblemer er individuel og skræddersyet til dine behov og tilstand. Behandlingen kan variere afhængigt af årsagen og sværhedsgraden af maveproblemerne samt din generelle helbred og respons på behandlingen. En holistisk tilgang, der adresserer både fysiske og psykiske faktorer, kan være nøglen til effektiv behandling af funktionelle maveproblemer med osteopati.