Menstruationssmerter?

Oplever du mavesmerter, kramper eller ubehag under din menstruation? Osteopati kan være en effektiv og naturlig vej til lindring. Vi ser kroppen som en helhed og behandler både de fysiske og hormonelle årsager bag dine smerter.

Online booking +45 93 888 303

Erfarne behandlere
Vores behandlere er autoriserede osteopater og fysioterapeuter med høj faglighed.

Central placering
Klinikker beliggende på Amager, Østerbro, Birkerød, Ballerup, Køge & Helsingør. Tæt på offentlig transport og nem parkering.

Hurtig booking
Book online og få tid hurtigt – ofte samme uge. Vi prioriterer kort ventetid og høj tilgængelighed.

Skrevet af: Matti Kelmann

Studier har påvist, at op imod 90 % af kvinder oplever menstruationssmerter, hvorfor tilstanden flere steder betegnes som normal. I Danmark anslås det, at op mod 25 % af alle kvinder lider af så kraftige menstruationssmerter, at det er behandlingskrævende.

Smerter under menstruation føles som en krampelignende tilstand og opstår typisk lige inden eller under menstruationen.

Smerterne sidder i den nedre del af maveregionen og kan trække om i ryggen. Det er ofte den yngre generation af kvinder, der har problemerne.

Tilstanden kan skyldes strukturelle årsager såsom myomer, arvæv, endometriose og andre former for muskelknuder i underlivet.

Men det kan ligeledes skyldes mere funktionelle årsager såsom hormonelle ubalancer, stress, spændinger i underliv og livmoder, spiral, infektioner og arvævsdannelse mellem livmoderen og henholdsvis blære og endetarm.

Funktionelle årsager til menstruationssmerter

Når menstruationssmerter bliver mere end bare let ubehag, bør man kigge på de bagvedliggende funktionelle årsager. Mange kvinder oplever månedlige smerter i underlivet uden nogen synlig patologi som fx endometriose eller muskelknuder – og her kan osteopaten ofte hjælpe.

En af de mest oversete årsager er spændinger i psoas-musklen, som løber fra lænderygsøjlen ned til hofteleddet og passerer tæt på livmoderen. Stramhed her kan påvirke bækkenets dynamik og skabe tryk eller træk i underlivet. Det samme gælder ved låsninger i lænden og korsbenet, som kan forstyrre både det neurologiske input og den mekaniske bevægelse i området.

Livmoderen skal have fri bevægelighed i bughulen. Efter fx kejsersnit, underlivsoperationer eller infektioner kan der dannes arvæv, som begrænser denne bevægelse og skaber træk på omkringliggende strukturer som blære, tarm og ledbånd. Det kan føre til nedsat blodgennemstrømning og vævscongestion – altså ophobning af væske, der skaber inflammation og smerte.

Desuden ser vi ofte at mave-tarm-systemet spiller ind: oppustethed, forstoppelse og irritabel tyktarm (IBS) kan give øget tryk i bækkenet og forværre menstruationssmerter. Osteopatisk behandling retter fokus mod hele det funktionelle samspil: lænd, bækken, nerver, blodkar og organer – og kan dermed give lindring, hvor medicin kun dækker symptomet.

Nedsat blodcirkulation og menstruationssmerter

Et område, der ofte overses, når det gælder menstruationssmerter, er blodcirkulationen i bækkenet. For at livmoderen kan fungere optimalt, kræver den fri blodtilførsel fra arterier og drænage gennem vener og lymfesystem. Hvis dette flow hæmmes, opstår der vævscongestion og øget tryk i området, som kan udløse eller forstærke smerter.

Når bækkenets venøse system ikke kan dræne blodet tilstrækkeligt, opstår der en slags “overfyldning”, der kan føles som tyngde, tryk eller konstante murrende smerter i underlivet. Det kan skyldes stillesiddende arbejde, nedsat bevægelse i bækkenets led, tidligere kejsersnit, arvæv eller spændinger i omkringliggende væv. Desuden kan hæmmet venedrænage forværres ved forstoppelse og manglende bevægelse i tarmene.

Osteopatisk behandling arbejder med at løsne spændinger og skabe bedre flow gennem det venøse og lymfatiske system. Det handler ikke kun om blodårer, men også om bindevævets elasticitet, organernes bevægelighed og trykket i bughulen. Når bækkenet kommer i balance, og blod og lymfe flyder frit, kan mange kvinder mærke en markant forskel i deres menstruationssmerter – og i deres generelle velvære.

Online booking +45 93 888 303

Fordøjelsen og underlivssmerter

Fordøjelsessystemet og underlivet deler plads og forbindelser i bughulen. Mange kvinder med menstruationssmerter oplever samtidig oppustethed, ændret afføring eller generel fordøjelsesbesvær. Det skyldes, at tarm og livmoder er tæt forbundne gennem bindevæv, nerver og blodkar.

Når der er spændinger i tarmen, for eksempel ved IBS eller forstoppelse, kan det skabe et øget tryk mod livmoderen og dens ophæng. Det kan nedsætte livmoderens naturlige bevægelighed og forårsage ubehag eller smerte under menstruationen. Derudover kan inflammation i tarmvæggen aktivere de samme smertereceptorer som ved menstruationskramper.

Osteopater ser kroppen som en helhed. Vi undersøger både tarmens mobilitet, spændinger i bughinden, og de neuromuskulære forbindelser mellem tarm og bækkenorganer. Ved at forbedre bevægelsen og funktionen i tarmen kan vi ofte afhjælpe spændinger i hele det viscerale system – og dermed også mindske menstruationssmerter.

Denne tilgang er særlig relevant, når klassiske undersøgelser ikke viser nogen tydelig årsag til smerterne. Ved at behandle tarmens bevægelighed, optimere blodforsyning og dæmpe spændinger i underlivet, kan vi ofte gøre en mærkbar forskel.

Osteopatisk behandling og menstruationssmerter

Lettere ubehag er helt normalt i forbindelse med menstruation, men stærke smerter bliver ofte behandlet med smertestillende medicin (NSAID, fx ibuprofen, Ibumetin, naproxen eller kodein).

Lægernes råd vil i de fleste tilfælde være smertestillende tabletter, p-piller eller hormonspiral. Det kan måske være ideelt for nogle, men især for unge piger kan det være en dårlig idé at starte tidligt med p-piller.

Osteopati kan dæmpe – og i mange tilfælde helt fjerne – smerterne. Osteopaten vil undersøge og behandle din lænd og dit bækken med manipulationsteknikker for at rette op på eventuelle dysfunktioner i kroppen. Det kan også være nødvendigt at undersøge og behandle livmoderens bevægelighed, det omkringliggende væv og organer samt alle andre strukturer, der har relation til livmoderen og æggestokkene.

Det hormonelle system spiller også ofte en vigtig rolle, og her kan osteopaten påvirke det hormonelle system ved brug af kraniosakrale teknikker. Du kan læse mere om, hvilke teknikker en osteopat bruger, ved at klikke her.

Online booking +45 93 888 303
Information

Det siger vores kunder

Kontakt os

Du booker nemmest tid via vores online booking. Du opretter en profil på den person, der skal behandles og booker en tid via vores online booking.

Du kan altid kontakte os på telefon +45 93 888 303, hvis du ikke har mulighed for at online booke eller har brug for hjælp til at booke.

Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

Book online