Har du irritabel tyktarm/IBS? – Vi kan hjælpe

Irritabel tyktarm og symptomer

Irritabel tyktarm (Irritable Bowel Syndrome – IBS) er ikke en egentlig sygdom, men derimod en funktionel forstyrrelse i tarmen og en fællesbetegnelse for en række symptomer fra den nedre del af mave-tarmkanalen. Op mod 30 procent af befolkningen menes at være påvirket af tilstanden i større eller mindre grad. Selvom den præcise årsag til IBS stadig er ukendt, tyder meget på, at der er tale om en kompleks sammensætning af faktorer – herunder tarmflora, kost, stress, tarmens bevægelighed og kommunikation med nervesystemet.

De mest almindelige symptomer ved irritabel tyktarm inkluderer:

• Oppustethed og en følelse af at være “fyldt op”
• Udspilet mave og en generel fornemmelse af utilpashed
• Mavesmerter, som ofte lindres ved afføring
• Skiftende afføringsmønster med enten diarré eller hård og knoldet afføring
• Slimafgang ved afføring
• Hyppige toiletbesøg – særligt om morgenen
• Kramper i maven og ubehag efter måltider
• Kvalme og nedsat appetit i perioder

Symptomerne kan være meget individuelle og svinge i intensitet fra dag til dag. Mange oplever, at deres symptomer forværres i forbindelse med stress eller ændringer i kost og livsstil. Netop fordi irritabel tyktarm er en funktionel lidelse uden synlig skade på vævet, kan det være frustrerende at få stillet en diagnose og finde effektiv lindring.

Årsager til irritabel tyktarm, oppustethed, forstoppelse mv.

Irritabel tyktarm er ikke en sygdom i traditionel forstand, men derimod et syndrom – det vil sige en samling af symptomer, som tilsammen udgør en klinisk tilstand. Diagnosen stilles oftest ud fra de karakteristiske symptomer (som nævnt ovenfor) og ved udelukkelse af andre sygdomme. Det betyder, at man først skal sikre sig, at der ikke er tale om mere alvorlige tilstande som fx inflammatoriske tarmsygdomme, cøliaki eller cancer. Dette sker typisk gennem blodprøver, afføringsprøver, scanninger samt kikkertundersøgelser (endoskopi eller koloskopi).

Der er ikke én entydig årsag til udviklingen af irritabel tyktarm, men forskning og klinisk erfaring peger på, at følgende faktorer kan spille en væsentlig rolle – især hvis de optræder i kombination med hinanden:

• Emotionelle traumer: Oplevelser af psykisk karakter, som fx uforløst sorg, chok eller langvarig psykisk belastning, kan sætte sig i kroppen og påvirke tarmens funktion.
• Stress, angst og depression: Der er en tæt forbindelse mellem hjernen og tarmen – den såkaldte tarm-hjerne-akse – og psykisk ubalance har ofte en direkte effekt på fordøjelsen.
• Tidligere tarminfektion: Nogle udvikler irritabel tyktarm som følge af en voldsom mavetarminfektion. Dette kaldes post-infektiøs IBS.
• Dårlig kost: Kost med mange tilsætningsstoffer, lavt fiberindhold, eller et højt indtag af sukker og raffinerede kulhydrater kan belaste tarmmiljøet.
• For lidt motion: Regelmæssig fysisk aktivitet har en positiv effekt på tarmens bevægelighed og generelle funktion.
• Genetisk disposition: Hvis IBS forekommer hos andre i familien, er risikoen for selv at udvikle symptomer større.
• Ændret tarmmotorik og nervøs regulering: Forstyrrelser i tarmens bevægelsesmønster og signaleringen fra det enteriske nervesystem kan føre til smerter, forstoppelse eller diarré.
• Søvnmangel: Dårlig søvnkvalitet kan forværre symptomerne og nedsætte kroppens evne til at regulere tarmens funktion.
• Ubalance i tarmfloraen: En forstyrret mikrobiota – altså sammensætningen af bakterier i tarmen – kan være medvirkende til oppustethed, gas og uregelmæssig afføring.

Sammenhængen mellem de fysiske og psykiske årsager betyder, at irritabel tyktarm bør betragtes som en helkropsproblematik, hvor både livsstil, kost, nervesystem og tarmmiljø spiller ind

Online booking +45 93 888 303

Stress og irritabel tyktarm

Kroppens autonome nervesystem består af to hoveddele: det parasympatiske og det sympatiske system (også kaldet henholdsvis parasympatikus og orthosympatikus). Det autonome nervesystem regulerer kroppens ubevidste funktioner – altså de processer, vi ikke selv har kontrol over. Det gælder blandt andet vejrtrækning, hjertefrekvens, blodtryk, fordøjelse og tarmens bevægelser.

Det parasympatiske nervesystem er ansvarligt for kroppens “rest and digest”-funktioner – det vil sige ro, fordøjelse, restitution og genopbygning. Det sympatiske system (orthosympatikus) er derimod aktivt i kroppens beredskabstilstand – den såkaldte “fight or flight”-reaktion. Her prioriteres blodtilførsel til musklerne, og kroppen er klar til hurtig handling, mens fordøjelsen nedprioriteres.

Når man er stresset – særligt ved længerevarende stress – er det det sympatiske nervesystem, der dominerer. Det betyder, at fordøjelsen og mave-tarmfunktionen bliver hæmmet, da kroppen ikke bruger energi på at fordøje mad i en tilstand af alarmberedskab. Hvis denne tilstand varer ved over længere tid, kan det få alvorlige konsekvenser for tarmens funktion og miljø.

Langvarig stress fører til ubalance i tarmfloraen og kan svække tarmens barrierefunktion, hvilket gør fordøjelsessystemet mere sårbart over for inflammation, oppustethed og smerter. Mange med irritabel tyktarm oplever netop forværring af deres symptomer i perioder med psykisk belastning. Stress er derfor ikke kun en udløsende faktor, men også en væsentlig vedligeholdende årsag i udviklingen og forløbet af IBS.

Balanceret tarmflora er vigtigt for en sund krop

Kosten spiller en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af symptomer ved irritabel tyktarm. Mange personer med IBS oplever forværring efter indtagelse af visse fødevarer, særligt dem der indeholder såkaldte FODMAPs – fermenterbare kulhydrater, som findes i bl.a. løg, hvidløg, mælkeprodukter, bælgfrugter, hvede, rug, visse frugter og sødemidler. Disse stoffer kan føre til øget gasdannelse, oppustethed og ændret afføringsmønster, fordi de fermenteres af bakterierne i tarmen og trækker væske ind i tarmsystemet.

En kost med meget sukker, forarbejdede fødevarer, kunstige tilsætningsstoffer og lavt fiberindhold kan også medføre irritation i tarmen og forstyrre balancen i tarmfloraen. Over tid kan det medføre en lavgradig inflammationstilstand, der påvirker tarmens evne til at fungere optimalt. Hvis tarmen ikke får de rette næringsstoffer, og bakteriefloraen bringes i ubalance, kan symptomer som mavesmerter, forstoppelse og oppustethed forværres markant.

Derfor anbefales det ofte, at man justerer sin kost og i visse tilfælde får professionel vejledning til en kostplan, der tager højde for netop de fødevarer, man reagerer på. Samtidig kan det være nødvendigt at understøtte fordøjelsen gennem målrettede tiltag, der forbedrer tarmmiljøet og støtter tarmens bevægelighed og funktion.

Irritabel tyktarm og påvirkning af psyken

Et velfungerende tarmsystem er afgørende for både fysisk og mental sundhed, og nyere forskning viser, at ubalance i tarmen kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af en række alvorlige sygdomme. Det gælder blandt andet kræft, type 2-diabetes, Parkinsons, Alzheimers samt tilstande som angst, depression, stress og fedme. Tarmens sundhed har langt større betydning for vores generelle trivsel, end mange er klar over.

I et eksperiment, hvor man ønskede at undersøge forbindelsen mellem tarmsystemet og hjernens reaktioner, pustede forskere en ballon op i tarmen på en forsøgsperson. Samtidig målte man hjerneaktiviteten, og resultaterne viste tydelig øget aktivitet i hjernens emotionelle center – det område, der bearbejder ubehagelige følelser. Dette indikerer, at irritation i tarmen kan udløse psykisk ubehag og påvirke vores følelsesmæssige tilstand.

Dette mønster ses ikke kun ved irritabel tyktarm, men også ved andre tarmsygdomme som Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. Fællesnævneren er kommunikationen mellem tarmen og hjernen via vagusnerven. Vagusnerven har en todelt funktion: den regulerer mave-tarmkanalens aktivitet, men i endnu højere grad sender den information tilbage til hjernen om, hvordan tilstanden i tarmen er. Faktisk menes det, at op mod 70 % af vagusnervens aktivitet går fra tarmen til hjernen – ikke omvendt.

Denne tætte forbindelse forklarer, hvorfor tarmproblemer i så høj grad kan påvirke vores psykiske velbefindende og hvorfor en holistisk tilgang, hvor både krop og sind inddrages, ofte er nødvendig i behandlingen af irritabel tyktarm.

Osteopatisk perspektiv på fordøjelsessystemet

Hvis man har irritabel tyktarm, påvirkes både optagelsen af næringsstoffer og kroppens evne til at komme af med affaldsstoffer via afføringen. Fordøjelsen er en kompleks proces, der starter i munden og slutter med udskillelse gennem endetarmen. Hver del af fordøjelsessystemet spiller en vigtig rolle i denne kæde, og selv mindre forstyrrelser kan skabe ubalance i hele systemet.

Når vi spiser, begynder nedbrydningen allerede i munden med spyt og tygning. I mavesækken bliver føden herefter blandet med mavesaft, som både dræber bakterier og nedbryder maden yderligere. Efter cirka fire timers ophold i maven bevæger den nu flydende føde sig videre til tolvfingertarmen, hvor galde og bugspyt tilsættes. Disse væsker opdeler maden i endnu mindre bestanddele, så kroppen kan begynde optagelsen af næringsstoffer.

Dernæst føres maden videre til tyndtarmen, som er omkring 6–8 meter lang. Her foregår hoveddelen af næringsoptagelsen. Tarmvæggenes fine struktur gør det muligt for næringsstofferne at passere over i blodbanen og videre til de organer og celler, der har behov for dem. Restprodukter, som kroppen ikke kan bruge, sendes videre til nyrerne og udskilles som urin. Den flydende fødemasse opholder sig i tyndtarmen i op til fem timer, før den transporteres videre til tyktarmen.

Tyktarmen er omkring 1,5 meter lang og styres – ligesom resten af fordøjelseskanalen – af det autonome nervesystem. Udover at optage væske og salte har tyktarmen også en vigtig funktion i dannelsen af K- og B-vitaminer via tarmbakterierne. I denne fase bliver føden gradvist mere fast, indtil det til sidst udskilles som afføring. Transporten gennem tyktarmen tager i gennemsnit 10–16 timer, men kan variere betydeligt fra person til person.

En irriteret tyktarm kan påvirke flere af disse funktioner – især balancen mellem væskeoptag, tarmflora og nervestyring – hvilket kan føre til symptomer som oppustethed, kramper, uregelmæssig afføring og ubehag. Fra et osteopatisk perspektiv handler det om at forstå og støtte hele fordøjelseskæden for at fremme balance og velvære i systemet.

Online booking +45 93 888 303

Osteopatisk behandling af mavesmerter, oppustethed, ibs etc.

For at kunne behandle irritabel tyktarm og andre maverelaterede problemer effektivt, er det vigtigt at forstå, at behandlingen altid skal tilpasses individuelt. Årsagerne til symptomerne kan variere betydeligt fra person til person, og derfor kræver det en helhedsorienteret tilgang. Osteopaten arbejder grundlæggende ud fra kroppens tre overordnede systemer: det muskuloskeletale system, organsystemet og det kraniosakrale system.

Det kraniosakrale system spiller en central rolle, når det gælder reguleringen af kroppens nervesystem. For at skabe balance mellem det sympatiske nervesystem (vores kamp/flugt-beredskab) og det parasympatiske nervesystem (som styrer blandt andet fordøjelsen), benyttes blide mobiliseringsteknikker. Disse teknikker har til formål at forbedre bevægeligheden i kraniets led og hinder. En af fordelene ved denne tilgang er, at den kan stimulere centrale områder i hjernen og derved fremme en sund balance mellem nervesystemerne – noget der er særligt vigtigt for mennesker, som lever med højt stressniveau eller har en hektisk hverdag. Også bevægeligheden i korsbenet (sacrum) har betydning, da det via rygsøjlen er forbundet med kraniet, og dermed også indgår i den kraniosakrale helhed.

I det muskuloskeletale system fokuseres der især på bevægeligheden i den øverste del af nakken. Begrænsninger eller dysfunktioner i dette område kan påvirke vagusnerven, som har direkte forbindelse til vores fordøjelsesorganer. Da vagusnerven spiller en vigtig rolle i reguleringen af tarmens funktion, er det væsentligt at sikre optimal nervefunktion. Osteopaten benytter derfor teknikker som ledmobilisering og blid manipulation i nakke og ryg, alt efter hvor problemerne vurderes at stamme fra. Det er ikke ualmindeligt, at fordøjelsesproblemer giver smerter andre steder i kroppen – især i lænden og ryggen.

Når det gælder organsystemet, er det nødvendigt at sikre, at selve tyktarmen har fri bevægelighed. Det gør man blandt andet ved manuelt at løsne eventuelle spændinger eller arvæv, der begrænser tarmens mobilitet. Også andre nærtliggende strukturer, såsom muskler og organer med direkte eller indirekte tilknytning til tarmen, undersøges og behandles. Målet er at sikre optimal blodforsyning til tarmen og øvrige fordøjelsesorganer, hvilket er afgørende for både fordøjelsen og kroppens evne til at hele. Når mobiliteten i maveorganerne forbedres, understøttes den naturlige funktion og balancen i hele fordøjelsessystemet.

Hjælp til selvhjælp

Selvom professionel behandling kan gøre en stor forskel, er der også meget, du selv kan gøre i hverdagen for at støtte din fordøjelse og mindske symptomer. Små ændringer i vaner og livsstil kan have stor effekt – især når de gøres kontinuerligt over tid. Her er en række konkrete tiltag, du kan arbejde med:

• Reducér stress i din hverdag, da stress direkte påvirker tarmens funktion og balancen i dit autonome nervesystem.
• Spis varieret og sundt. Skær ned på sukker, alkohol og fedt – og fokuser i stedet på grove grøntsager, fuldkorn og naturlige råvarer.
• Dyrk daglig motion – gerne 30 til 60 minutter. Både gang, løb og rolig bevægelse som yoga eller strækøvelser tæller med.
• Drik rigeligt med vand – gerne op til to liter dagligt, og husk at drikke mellem måltiderne, ikke kun under dem.
• Gå på toilettet, når behovet melder sig. Undgå at udsætte toiletbesøg og giv dig god tid, så tarmen kan arbejde i ro.
• Overvej fibertilskud som f.eks. HUSK, hvis du har tendens til forstoppelse – men husk at drikke nok vand samtidig.
• Brug friske, uforarbejdede råvarer og undgå færdigretter og industriforarbejdet mad i det daglige.
• Vær aktiv i hverdagen – rejse dig ofte, brug hæve-sænkebordet og undgå stillesiddende adfærd i længere tid ad gangen.
• Tyg maden grundigt – gerne 10 til 15 gange pr. mundfuld. Det er første skridt i fordøjelsen og hjælper maven markant.
• Lav daglige åndedrætsøvelser for at aktivere det parasympatiske nervesystem, som understøtter ro og fordøjelse.
• Tag dig god tid, når du spiser – spis i ro, uden forstyrrelser og med opmærksomhed på kroppen.

Der findes mange former for maveproblemer – lige fra generelle mavesmerter, reflux og ubalance i mavesyren til forstoppelse, diarré, candida-svamp og Leaky Gut. Nogle lider også af autoimmune tarmsygdomme som Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn. Selvom en osteopat ikke kan helbrede sygdomme, kan behandlingen lindre symptomerne og afhjælpe de komplikationer, der følger med – også ved kroniske lidelser. Kombinationen af osteopati og selvhjælp kan være en værdifuld vej mod bedre fordøjelse og øget livskvalitet.

Online booking +45 93 888 303

Lær mere om irritabel tyktarm i denne video