Mathias Molter

Master i Osteopati Stud. - M.D.O

Aut. Fysioterapeut

mathias@cphosteopati.com

Tager ikke i mod forsikringer til osteopati

Tager i mod forsikringer til fysioterapi uden for sygesikringen

Der er tilskud fra danmark

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Som osteopatstuderende og autoriseret fysioterapeut hjælper jeg mennesker i alle aldre med både akutte og længerevarende problematikker – fra hverdagens gener til sportsrelaterede skader. Mit udgangspunkt er en helhedsorienteret tilgang til kroppen, hvor jeg både ser på de fysiske, biomekaniske og indre sammenhænge. Når du kommer til behandling hos mig, vurderes hele din krop i relation til din udfordring, da årsagen til smerter ofte kan ligge et helt andet sted, end hvor de mærkes.

Uanset om du er elitesportsudøver eller ønsker at få hverdagen til at fungere bedre, finder vi sammen en løsning, der passer til dig og din livsstil.

Hvordan arbejder jeg?

Min tilgang kombinerer mine erfaringer som fysioterapeut med min nuværende uddannelse som osteopat. Det betyder, at jeg både arbejder manuelt – med teknikker på led, muskler, bindevæv og organer – og med aktive løsninger i form af målrettede øvelser. Du vil opleve, at vi sammen laver en plan, hvor din egen indsats er afgørende for, at vi lykkes. Øvelserne fungerer som et supplement til den manuelle behandling og giver dig redskaber til selv at tage styring over din krop.

Jeg går op i at se fremgang fra gang til gang – både store og små fremskridt – og jeg vægter et tæt samarbejde, hvor vi løbende tilpasser behandlingen efter dine behov og udvikling.

Hvad er mine specialer?

Jeg har særlig erfaring med behandling af komplekse og vedvarende problematikker, hvor almindelig fysioterapeutisk behandling ikke altid har været tilstrækkelig. En grundig undersøgelse er altid udgangspunktet for forløbet, og jeg lægger vægt på at få hele din smertehistorik og sygehistorie med. Jeg arbejder målrettet på at finde den specifikke årsag til dine smerter.

Mit fokus ligger især inden for smerter og funktionsforstyrrelser i bækken, ryg, nakke og hoved – herunder spændingshovedpine, ankel- og knæproblematikker, lændesmerter og bækkenrelaterede gener. Derudover har jeg stor interesse for sportsskader og hjælper gerne sportsudøvere tilbage til deres træning.

Du kan forvente, at jeg spørger ind til din livsstil og tidligere problematikker. Det giver et klart udgangspunkt for at kunne hjælpe dig bedst muligt – uanset om dine smerter er komplekse, akutte, længerevarende eller kroniske. Gennem en grundig undersøgelse og målrettet behandling arbejder jeg på at finde og behandle den underliggende årsag frem for blot symptomet, så vi sammen kan skabe langvarige resultater.

Om mig

Jeg er autoriseret fysioterapeut og studerer osteopati på 3. år hos International Academy of Osteopathy (IAO). Siden jeg blev færdiguddannet fysioterapeut i 2022, har jeg arbejdet på klinik og mødt mange forskellige mennesker med vidt forskellige problematikker. Jeg har en stor passion for kroppens komplekse samspil – og for at finde årsagen, når noget ikke fungerer, som det skal.

Mit mål er at hjælpe dig til en mere velfungerende hverdag – hvad enten det handler om at kunne præstere i sport, være smertefri i hverdagen eller få en bedre forståelse for din krop. Jeg er klar til at tage fat og støtte dig hele vejen med både faglighed, nysgerrighed og struktur.

Det siger vores kunder

Kontakt os

Du booker nemmest tid via vores online booking. Du opretter en profil på den person, der skal behandles og booker en tid via vores online booking.

Du kan altid kontakte os på telefon +45 93 888 303, hvis du ikke har mulighed for at online booke eller har brug for hjælp til at booke.

Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

Book online