Forstoppelse betyder, at man har afføring mindre end 3 gange om ugen, og en fjerdedel af toiletbesøgene ender med særlig hård afføring, der er sammenlignelig med små hårde kugler. Ca. 20 % af den vesteuropæiske befolkning lider af forstoppelse, så det er en ret almindelig tilstand. Forstoppelse medfører ofte symptomer som ondt i maven, oppustethed, dårlig mave, hård mave, luft i maven og generelle mavesmerter.
Forstoppelse betegnes som hård afføring eller træg afføring. Det kan være afføring, der er svær at komme af med, eller som nævnt kommer sjældent. Ved forstoppelse kan afføringen ligeledes være knoldet, hård og klumpende. I mange tilfælde kan der gå dage – og i sjældne tilfælde uger – før vedkommende formår at have afføring. Fysiologisk er det tyktarmen, som skal sørge for, at afføringen bliver formet og leveret ned til endetarmen. Forskellige problemstillinger med tyktarmen og/eller fordøjelsessystemets styring kan have indflydelse på udvikling af forstoppelse.
Hvis du i stedet for at læse det vil have en mere uddybende forklaring på video, kan du scrolle ned til bunden af siden.
Symptomer på langvarig forstoppelse
- Sjælden afføring, der går mere end 3 dage
- Træg afføring og svært ved at komme af med afføringen
- Mavesmerter, ondt i maven
- Fornemmelse af dårlig tømning af tarmen
- Rifter i endetarmen, hvilket kan resultere i frisk blod i afføringen
- Udspilet og oppustet mave
- Luft i maven
- Trykken nedadtil i maven
- Generel utilpashed
Årsager til forstoppelse
Der findes mange årsager til forstoppelse, og her er de mest almindelige:
- For lidt fibre eller for meget fedt i maden
- For lidt motion
- Stillesiddende arbejde
- Stress
- Medicin
- Mælk
- IBS (irritabel tyktarm)
- Undertrykkelse af toilettrang
- Graviditet
- Arvæv i tarmen
- Dysfunktioner i nervesystemet
- Sygdomme som MS, Parkinsons, hjerneblødning
Generelt om forstoppelse
Forstoppelse rammer bredt i befolkningen – især børn og babyer lider af forstoppelse, men forstoppelse hos gravide ses også hyppigt.
Lider man af forstoppelse generelt, betyder det, at musklerne i tarmen og nerverne ikke arbejder helt målbevidst sammen. Problemerne opstår oftest i den sidste del af tyktarmen. Forstoppelse findes på forskellige niveauer, startende fra forbigående forstoppelse (f.eks. på udenlandsrejser), forstoppelse pga. sygdom, forstoppelse grundet stressede perioder – til forstoppelse, der er så hårdnakket, at det bliver et permanent problem.
Især den sidste form for forstoppelse er det, vi møder på klinikken hos CPH Osteopati. Fælles for alle typerne af forstoppelse er, at de opstår pga. vaneændringer, stress og undtagelsessituationer. Vores tarm er et vanedyr, der bedst kan lide faste trygge rammer og rutiner.
Skjult forstoppelse
Mange kender til forstoppelse, men skjult forstoppelse er mindre kendt – og mange har det uden at vide det.
Folk med skjult forstoppelse har ofte afføring hver dag, men det betyder ikke nødvendigvis, at tarmen bliver tømt ordentligt. Skjult forstoppelse opstår, når tyktarmen har en funktionsforstyrrelse, og der ophobes afføring i små udposninger i tarmen. Selvom afføringsmønstret virker normalt, oplever man ofte oppustethed, mavesmerter, luft i maven, falsk trang til toiletbesøg og følelsen af ikke at være tømt.
Vagusnerven – fordøjelse og forstoppelse
Vagusnerven er vores 10. kranienerve og den, der overordnet styrer fordøjelsen samt hele den vigtige del af vores nervesystem, der har med restitution og afslapning at gøre – nemlig det parasympatiske nervesystem. Nerven udspringer fra nakken og går hele vejen ned gennem kroppen, passerer gennem mellemgulvet og spreder sig til fordøjelsesorganerne.
Hos vagusnerven er ca. 30 % af nervefibrene motoriske og kontrollerer fordøjelsen, mens cirka 70 % er sensoriske fibre. Nervus vagus overvåger således også vores fordøjelse og sender signaler tilbage til hjernen via nakken. Derfor kan forstoppelse og andre mavesmerter medføre spændinger, låsninger og smerter i nakken.
En optimalt fungerende vagusnerve hjælper dig til bedre hukommelse. Den giver også et styrket immunforsvar, optimal fordøjelse, mindre inflammation og bedre nattesøvn.
Tredagesreglen og forstoppelse
Tager du afføringsmidler mod forstoppelse, skal du kende til tredagesreglen. Tyktarmen består af tre dele: den opstigende, den tværgående og den nedstigende del.
Ved et almindeligt toiletbesøg tømmes som regel kun den nederste tredjedel. I løbet af det næste døgn fyldes denne del igen, og behovet for toiletbesøg opstår på ny.
Bruger man afføringsmidler, tømmes hele tyktarmen. Derfor kan der gå op til tre dage, før tarmen igen er fyldt nok til, at du føler trang. Mange begår den fejl at tage afføringsmiddel igen allerede dagen efter, men det kan forstyrre tarmens rytme. Efter afføringsmiddel skal man derfor give kroppen to dage ro og først på tredje dagen vurdere, om det er nødvendigt med hjælp igen.
Forstoppelse og stress
Langt de fleste med forstoppelse er også påvirket af en eller anden form for stress – enten psykisk, fysisk eller metabolisk. Uanset typen udløser stress en neurologisk reaktion i kroppen, hvor blodet omdirigeres fra fordøjelsessystemet og ud til muskler og hjerne (fight/flight-respons).
Dette nedsætter tarmens aktivitet og bevægelser (peristaltik), hvilket kan føre til eller forværre forstoppelse. Derfor er det vigtigt at identificere og håndtere de stressfaktorer, der påvirker kroppen – både for tarmens og hele kroppens trivsel.
Forstoppelse og ondt i ryggen
Rygsmerter og forstoppelse hænger ofte sammen. Det autonome nervesystem, som regulerer tarmfunktionen, udspringer fra rygsøjlens nederste del – særligt L1/L2-området. Når tarmens funktion forstyrres ved forstoppelse, kan det irritere disse nerver og give smerter i lænden.
Det svarer til mekanismen bag menstruationssmerter, hvor nervebanerne reagerer med smerter i ryg og underliv. Forstoppelse kan give ubehag og smerter langs hele tyktarmens forløb og give en tung, trykkende fornemmelse i lænden og korsryggen.
Forstoppelse og fysisk aktivitet
Når vi bevæger os, aktiveres det sympatiske nervesystem (”klar til kamp”), og det betyder, at fordøjelsen midlertidigt sættes lidt i baggrunden. Men fysisk aktivitet er stadig vigtigt for at fremme fordøjelsen på længere sigt.
Bevægelse stimulerer tarmens bevægelser (peristaltik), øger blodgennemstrømningen og løsner spændinger i kroppen. Mekaniske bevægelser i kroppen aktiverer receptorer i nervesystemet og får tarmene til at arbejde mere effektivt. En daglig gåtur kan være en simpel men effektiv måde at afhjælpe træg mave på.
Undgå forstoppelse – hjælp dig selv
Du kan selv gøre meget for at få gang i maven:
- Spis flere fibre – det sætter gang i tarmen.
- Drik rigeligt med vand – ellers virker fibrene ikke optimalt.
- Gå på toilettet, når kroppen beder om det – udsæt det ikke.
- Tag evt. probiotika og præbiotika – det kan styrke tarmfloraen.
- Bevæg dig – det hjælper tarmen i gang.
Hvis disse råd ikke hjælper, kan problemet skyldes en ubalance i dit nervesystem – og her kan osteopatisk behandling være en hjælp.
Osteopatisk behandling af forstoppelse
Målet med osteopatisk behandling af forstoppelse er at genoprette kroppens naturlige balance og funktion – uden brug af medicin.
Osteopaten arbejder med manuelle teknikker, der forbedrer tarmens bevægelighed og blodcirkulation. Behandlingen kan også inkludere arbejde med rygsøjle, nakke og kranie for at afbalancere nervesystemet, som har direkte indflydelse på fordøjelsen.
Osteopaten undersøger ofte også bækkenets stilling, eventuelle spændinger i mavens bindevæv og mobiliteten af de indre organer. Der kan være tale om skjulte spændinger eller arvæv, der påvirker tarmens evne til at bevæge sig og dermed bidrager til forstoppelse.
Du får også råd om kost, motion og livsstil – for kroppen fungerer som en helhed, og forstoppelse skyldes sjældent ét enkelt problem. Derfor er det vigtigt at se på alle de faktorer, der påvirker fordøjelsen – herunder søvn, stressniveau, hydrering og rutiner. Målet er ikke bare lindring her og nu, men varig bedring og en fordøjelse i balance.
Video om forstoppelse
