Kæbeleddet er det mest brugte led i kroppen. Det åbner og lukker mellem 1.500 og 2.000 gange dagligt i forbindelse med forskellige bevægelser såsom spisning, tale, synkning og gabning. På grund af den høje belastning og komplekse funktionalitet er det ikke overraskende, at mange mennesker oplever problemer i og omkring kæbeleddet.
Typiske symptomer på problemer med kæbeleddet inkluderer kliklyde, knæk, kæbesmerter, asymmetrisk bid, nedsat bevægelighed, skurren fra leddet samt problemer med at åbne og lukke munden normalt. Disse symptomer kan variere i intensitet og optræde periodisk eller konstant, og de påvirker ofte både funktion og livskvalitet. Herunder kan du læse alt om kæben, og nederst på siden finder du vores video om kæbeanatomi og behandling.
Årsager til ondt i kæben og ondt i kæben ved øret.
Ovenstående problemer, kan stamme fra selve leddet, ledkapslen, de omkringliggende muskler eller fra disken i leddet. Kæbeleddet er et komplekst hængsel- og glideled, hvor åbnebevægelsen først sker ved en rotation i underkæben, efterfulgt af en glidende bevægelse fremad. Når kæben lukkes, sker bevægelserne i omvendt rækkefølge. En forstyrrelse i disse bevægemønstre – enten på grund af muskelspændinger, nedsat bevægelighed eller mekanisk ubalance – kan føre til forskellige symptomer.
En sådan dysfunktion kan give anledning til smerter i selve kæben, men også i nakken, hovedet og skuldrene. Det kan desuden medføre spændingshovedpine, øget følsomhed i ansigtets muskler samt svimmelhed. Nogle oplever kliklyde ved åbning og lukning af munden, eller at kæben føles låst i visse positioner.
Smerter i kæben, særligt tæt ved øret, opstår ofte fordi kæbeleddet (temporomandibulærleddet) ligger anatomisk meget tæt på øret. Irritation eller inflammation i leddet kan derfor give udstrålende smerter, som mærkes som ørepine – selv om selve øret er uden sygdom. I nogle tilfælde kan kraftige kæbesmerter også føre til tinnitus, altså en ringen, summen eller susen for ørerne. Dette kan ledsages af nedsat hørelse, trykfølelse i øret og balanceforstyrrelser.
Kæbeleddets påvirkning af resten af kroppen.
Kæbeleddet har stor indvirkning på resten af kroppen og bliver også let påvirket af andre strukturer. Bindevævet, også kaldet fascier, strækker sig som et sammenhængende netværk gennem hele kroppen og forbinder muskler, knogler og led – herunder også kæbeleddet. Derfor kan ubalancer eller dysfunktioner i eksempelvis ankel, knæ eller hofte påvirke kæbeleddets bevægelighed og funktion. Det er derfor vigtigt at se kroppen som en helhed og ikke kun fokusere på selve kæbeleddet ved symptomer.
Problemer i kæben kan desuden være forbundet med emotionelle eller psykiske belastninger. Muskulaturen omkring kæbeleddet har tæt forbindelse til det autonome nervesystem, som regulerer kroppens stressrespons. Mange spænder ubevidst i kæbemusklerne, især under pres eller følelsesmæssig belastning, og for nogle er det et af de første steder, spændinger opstår. Denne spænding kan blive kronisk og føre til smerter og nedsat bevægelse.
Kæben forsynes af trigeminusnerven, som udspringer fra kraniet og blandt andet styrer tyggefunktionen. Når der opstår problemer i kæben, kan det påvirke nervens funktion, og omvendt kan en irritation eller belastning af selve nervesystemet føre til forstyrrelser i kæbeleddets bevægelse og funktion. Trigeminusnerven står for omkring 35 % af kroppens samlede proprioception – den sans, der registrerer ledstilling og bevægelse. Derfor har den stor betydning for både balance, koordination og kropsopfattelse. Ubalance i kæben kan derfor potentielt føre til problemer eller skader andre steder i kroppen – både nye og gamle.

Kæbeleddet klikker – her er årsagerne
Det vi oftest møder i praksis er kæbeled, der klikker. Klikken i sig selv er ikke nødvendigvis et problem, men hvis det medfører ubehag, smerte eller problemer med at åbne munden, er det vigtigt at få undersøgt og behandlet årsagen. Mange beskriver det som et klik, skurren eller knasen i kæbeleddet, og det skyldes som regel disken, der sidder inde i selve leddet. På hver side af kæben findes en lille bruskskive (disk), der skal bevæge sig jævnt frem og tilbage, når man åbner og lukker munden. Hvis disken sætter sig fast, forskubber sig eller kommer i klemme, kan det give kliklyde og bevægeproblemer.
Denne dysfunktion opstår ofte i forbindelse med kæbespændinger, spændinger i nakken eller efter operationer som f.eks. tandudtrækninger eller andre indgreb i mundhulen. Kæbeleddet er dog meget følsomt, og symptomerne stammer i mange tilfælde ikke fra selve kæben, men fra andre dele af kroppen. En dysfunktion i ankel eller bækken kan faktisk påvirke kæbens bevægemønster, og derfor er det vigtigt at foretage en helhedsorienteret undersøgelse, hvis kæben klikker, knækker eller føles låst.
Vi ser ofte disse problemer i sammenhæng med låsninger i nakke, ryg, lænd og bækken, og årsagerne kan være mange. Nogle af de hyppigste tilstande, vi behandler i relation til kæbesmerter, inkluderer:
-
Muskelspændinger omkring kæbe og nakke
-
Problemer efter traumer, fald eller slag
-
Spændinger efter operation
-
Kroniske smertetilstande
-
Nedsat gabeevne og bevægelighed
-
Tænderskæren og tandpres
-
Symptomer relateret til hovedpine, svimmelhed og tinnitus
Disse tilstande kræver ofte en grundig undersøgelse og en målrettet tilgang, der tager højde for hele kroppens funktion og balance.
Typiske kæbeproblematikker
Typiske problemer vi undersøger og behandler i relation til kæben inkluderer blandt andet kæbesmerter, smerter i kæben, bidproblemer, skævt bid, skæv kæbe og kliklyde fra kæbeleddet. Mange oplever også låsning i kæben, spændt kæbemuskulatur og skurrende eller knasende lyde fra kæbeleddet ved bevægelse. Disse symptomer kan opstå isoleret eller i kombination og kan både være lokaliserede til kæben eller stråle ud i andre områder.
Ondt i kæben og kæbeproblemer ses ofte sammen med gener som tinnitus, hovedpine, migræne, nakkesmerter og tandproblemer. Især spændinger i kæbemusklerne kan føre til øget tryk i både kæbeled og omkringliggende strukturer, hvilket kan give udbredte gener. Problemer med bid, herunder skævt bid eller asymmetri i kæben, kan også belaste led og muskler og føre til funktionelle ubalancer.
Derudover kan tandrelaterede forhold som tandstilling, tandregulering eller behandling med bøjle bidrage til spændinger og smerter i kæben. Nogle patienter oplever også, at tand- eller kæbesmerter giver afledte gener i nakken og skuldrene, hvilket viser, hvor tæt forbundet kæben er med resten af kroppen. Alle disse tilstande vurderes altid grundigt for at kunne finde den bagvedliggende årsag.
Kæbesmerter, kæbeproblemer og osteopatisk behandling
Osteopaten undersøger, om kæben er den primære årsag til problemet, eller om symptomerne stammer fra andre steder i kroppen. Det er ikke ualmindeligt, at den egentlige årsag til smerterne er placeret et helt andet sted, end hvor ubehaget mærkes. Derfor er det afgørende at foretage en grundig helhedsvurdering, hvor blandt andet organsystemet, skulderen, nakken, ryggen, bækkenet, ben og fødder inddrages i undersøgelsen.
Når de underliggende årsager til kæbeproblemerne er identificeret og behandlet, fokuseres der på at minimere spændinger i kæbemuskulaturen og skabe øget blodcirkulation i området. Det kan også være nødvendigt at adressere eventuelle problemer med nerveforsyningen til kæben og det omgivende væv. Ved at løsne spændinger og forbedre gennemstrømningen i både muskulatur og bindevæv omkring kæbeleddet, understøttes kroppens evne til selv at genskabe balance og funktion.
Behandlingen har desuden til formål at sikre optimal bevægelighed i og omkring kæbeleddet. Særligt lægges der vægt på nakken og kraniets bevægelighed, da disse områder har stor betydning for kæbeleddets funktion. En forbedret mobilitet og afspænding i disse regioner kan ofte være afgørende for at opnå varig lindring og genskabe normal funktion i kæben.
