HAR DU KARPALTUNNELSYNDROM?

SYMPTOMER PÅ KARPALTUNNELSYNDROM

Karpaltunnelsyndrom kan forårsage en række forskellige symptomer, der påvirker håndleddet, hånden og fingrene. Disse symptomer kan variere i intensitet og gradvist udvikle sig over tid. De mest almindelige symptomer inkluderer:

Smerter: Personer med karpaltunnelsyndrom kan opleve smerter i håndleddet og hånden. Smerten kan variere fra mild til moderat og kan være konstant eller komme og gå. Smerten kan være værre om natten eller om morgenen og kan stråle opad i underarmen eller ned i fingrene.

Prikken og snurren: En karakteristisk fornemmelse af prikken, snurren eller følelsesløshed, kendt som paræstesier, kan forekomme i håndleddet, hånden og fingrene. Det kan føles som om, at hånden sover, og dette symptom kan være mest udtalt om natten eller efter længere perioder med håndaktivitet.

Følelsesløshed: Sammen med prikken og snurren kan der opstå følelsesløshed i håndleddet, hånden og fingrene. Dette kan påvirke forskellige dele af hånden, herunder tommelfingeren, pegefingeren, langfingeren og halvdelen af ringfingeren.

Svaghed: Nogle mennesker med karpaltunnelsyndrom kan opleve en følelse af svaghed i hånden. Dette kan påvirke greb- og kraftstyrken og gøre det vanskeligt at udføre daglige opgaver, såsom at gribe og løfte genstande eller tænde en nøgle i låsen.

Tab af fingerfærdighed: Avancerede tilfælde af karpaltunnelsyndrom kan resultere i tab af fingerfærdighed og koordination. Finmotoriske færdigheder, såsom at knappe knapper, binde snørrebånd eller skrive, kan blive påvirket.

1. Disse symptomer kan variere i intensitet og kan have indvirkning på ens evne til at udføre daglige aktiviteter og arbejde. Det er vigtigt at konsultere en læge, hvis man oplever vedvarende eller forværrede symptomer, da en tidlig diagnose og passende behandling kan hjælpe med at lindre ubehag og forhindre yderligere komplikationer.

ÅRSAGER TIL KARPALTUNNELSYNDROM

Årsagerne til karpaltunnelsyndrom kan variere, men det kan ofte skyldes gentagne bevægelser, som gentagne gange belaster håndleddet.

Det ses ofte ved kontor arbejde ved gentagne tastetryk eller mussetryk. Det kan også være arbejde med håndværktøj, instrumenter, håndværk som syning, strikning mv.

Det skyldes ofte overbelastningsskade eller betændelse tilstand i håndleddet, hormonelle ændringer, såsom under graviditet eller overgangsalderen, eller nogle medicinske tilstande, såsom diabetes, gigt eller skjoldbruskkirtelsygdom.

Men da håndleddene er en meget kompleks anatomisk struktur kan der være mange årsager og også kombinationer af flere årsager.

- BOOK TID ONLINE KLIK HER

- KONTAKT CPH OSTEOPATI 93888303

- AFDELINGER: AMAGER | BIRKERØD | BALLERUP | HELSINGØR | KØGE

ANATOMI HÅNDLED

Håndleddet (carpus) er den komplekse struktur mellem underarmen og hånden, der består af flere små knogler, ledbånd og sener. Det spiller en afgørende rolle i bevægelse, stabilitet og grebsfunktion i hånden.

Knoglerne i håndleddet består af otte små knogler, der er opdelt i to rækker: en proximal række (den nærmeste underarmen) og en distal række (den nærmeste hånden). Den proximale række knogler består af scaphoideum, lunatum, triquetrum og pisiforme.

Den distale række knogler består af trapezium, trapezoideum, capitatum og hamatum.

Mellem de proximale og distale rækker af knogler findes karpaltunnelen (canalis carpi), som dannes af en stram bue af bindevæv kaldet fleksorretinaklet. Karpaltunnelen danner en passage for flere strukturer, herunder medianusnerven og fleksorsenerne, der bukker fingrene og håndleddet.

De forskellige led i håndleddet giver bevægelighed og stabilitet. De mest markante led i håndleddet er radiokarpalledet (articulatio radiocarpea) mellem radius (spolebenet) og carpus, samt de interkarpale led mellem de små knogler i håndleddet. Disse led er forsynet med ledkapsler og omgivet af ledbånd, der bidrager til stabilitet og begrænser unaturlige bevægelser.

Håndledets muskulatur spiller en vigtig rolle i dets funktion. De fleksorer og ekstensorer i underarmen krydser håndleddet og styrer bøjning (fleksion) og strækning (ekstension) af håndleddet samt bevægelser i fingrene og tommelfingeren. Disse muskler omfatter flexor carpi radialis, flexor carpi ulnaris, extensor carpi radialis brevis, extensor carpi radialis longus og extensor carpi ulnaris.

Foruden knogler, led, ledbånd og muskler er håndleddet også rigt på sener, der forbinder musklerne i underarmen med knoglerne i hånden. Disse sener, herunder fleksorsenerne og ekstensorsenerne, passerer gennem håndleddet og muliggør bevægelser af håndleddet, fingrene og tommelfingeren.

Den komplekse anatomi i håndleddet muliggør dets bevægelighed og stabilitet, hvilket er afgørende for udførelsen af forskellige hånd- og fingerbevægelser. En forståelse af håndleddets anatomi er vigtig for diagnosticering og behandling af forskellige tilstande og skader, der kan påvirke håndleddet her under karpaltunnelsyndrom

- BOOK TID ONLINE KLIK HER

- KONTAKT CPH OSTEOPATI 93888303

- AFDELINGER: AMAGER | BIRKERØD | BALLERUP | HELSINGØR | KØGE

GRAVIDITET OG ONDT I HÅNDLEDDENE

Under graviditeten kan nogle kvinder opleve smerter i håndleddene, som kan være relateret til karpaltunnel syndrom. Dette skyldes primært hormonelle ændringer, som kan føre til ødem (væskeophobning) i kroppen og en stigning i trykket i karpaltunnelen.

Øget tryk i karpaltunnelen kan føre til nedsat blodgennemstrømning og ilttilførsel til median nerven (læs mere om dette senere), hvilket kan forårsage smerter, prikken og følelsesløshed i hånden og fingrene. Gravide kvinder kan også opleve en følelse af svaghed i hånden og have svært ved at gribe eller løfte genstande.

Andre faktorer, som kan forværre eller bidrage til smerter i håndleddene under graviditeten, inkluderer gentagne bevægelser, som gentagne gange belaster håndleddet, såsom gentagne tastetryk eller arbejde med håndværktøj, som kræver gentagne bevægelser af hænderne.Årsagerne til karpaltunnelsyndrom kan variere, men det kan skyldes gentagne bevægelser, som gentagne gange belaster håndleddet, såsom gentagne tastetryk eller arbejde med håndværktøj. Det kan også skyldes skade eller betændelse i håndleddet, hormonelle ændringer, såsom under graviditet eller overgangsalderen, eller nogle medicinske tilstande, såsom diabetes, gigt eller skjoldbruskkirtelsygdom.

Antallet af mennesker, der rammes af karpaltunnelsyndrom om året, varierer afhængigt af landet og den kilde, der citeres. I USA er det estimeret, at omkring 3-6% af befolkningen lider af karpaltunnelsyndrom på et tidspunkt i deres liv. I Danmark anslås det, at ca. 1-2% af befolkningen lider af karpaltunnelsyndrom, og at antallet af tilfælde er stigende på grund af øget brug af computere og teknologi, som kræver gentagne bevægelser af hænderne.

OVERGANGSALDER OG ONDT I HÅNDLED

Overgangsalderen kan også være en faktor, der bidrager til smerter i håndleddene, især hos kvinder. Under overgangsalderen falder niveauet af østrogen i kroppen, hvilket kan føre til tørhed og stivhed i leddene.

Dette kan påvirke håndleddene og forårsage smerter, især hvis der er en eksisterende tilstand som karpaltunnelsyndrom eller andre arvelige betingelser i familien, der kan øge risikoen for smerter og betændelse i håndleddene.

Nogle kvinder kan også opleve karpaltunnelsyndrom eller andre tilstande i håndleddene som følge af hormonbehandling, som ofte anvendes til at lindre symptomer på overgangsalderen.

Der er flere ting, som kvinder kan gøre for at lindre smerter i håndleddene under overgangsalderen. Disse inkluderer at holde håndleddene varme og bære handsker om vinteren, undgå gentagne bevægelser, som belaster håndleddene, og øve øvelser for at styrke musklerne i hånden og håndleddene.

HVAD ER MEDIAN NERVEN, NERVUS MEDIANUS

Medianusnerven er en af de tre største nerver i underarmen og hånden. Den har sin udspring fra nakkehvirvlerne C5-T1 og fortsætter ned gennem armen og underarmen. Medianusnerven passerer som tidligere nævnt gennem karpaltunnelen, som er en stram fordybning dannet af håndrodsknoglerne og fleksorsenene, hvor den inderverer fleksorerne i hånden og forsyner den med følesans på overfladen af håndfladen og fingerspidserne samt halvdelen af ringfingeren, langfingeren, pegefingeren og tommelfingeren.

Medianusnerven innerverer fleksorerne af håndledet, tommelfingeren, pegefingeren, langfingeren og halvdelen af ringfingeren. Den innerverer også flere muskler i tommelfingerens baller og mellemhånden, såsom musculus opponens pollicis og musculus abductor pollicis brevis. Medianusnervens motoriske funktioner inkluderer fleksion af håndleddet og fingrene, opposition af tommelfingeren og adduktion af tommelfingeren. Det vil side den overordnet styrer vores knytte og gribe funktion af hånden.

Diagnosticering af skade på medianus nerven eller karpal tunnel syndrom kræver ofte en grundig fysisk undersøgelse og elektroneuromyografi. Behandling af medianusnervens lidelser kan omfatte ikke-invasive behandlinger, såsom håndledsbandage, træningsøvelser, fysioterapi og osteopati. Hos CPH OSTEOPATI er vi specialister når det kommer til medianus nerven.

BEHANDLING AF KARPALTUNNELSYNDROM OSTEOPATI

Osteopati er en holistisk tilgang, der sigter mod at genoprette balance og funktion i kroppen som helhed, og behandlingen kan omfatte forskellige metoder og teknikker.

Vi starter altid med at optage en grundig anamnese, som er fundamenter for vores behandling. Vi har en lang række af behandlingsmuligheder.

Vi vil typisk udføre muskelær behandling for at løsne op i stramme eller spændte muskler i underarmen og hånden. Dette kan omfatte blide stræk, dyb vævsmassage, tværgående friktion og triggerpunktbehandling for at reducere muskelspænding og forbedre blodgennemstrømningen i området.

Vi vil også bruge forskellige manipulations- og justeringsteknikker, der kan anvendes på håndleddet og nærliggende led som albue og skulder, for at genoprette normal bevægelse og lindre tryk på medianusnerven. Dette kan omfatte blide manipulationer, strækninger og mobiliseringsteknikker, der sigter mod at forbedre leddets bevægelighed og reducere inflammation.

Det er vigtigt at der er plads til medianus nerven og vores behandling vil sigte mod at lindre kompressio. Dette kan omfatte blide strækninger og mobilisering af væv omkring karpaltunnelen for at reducere trykket på nerven. Vi kan også anvende teknikker som neural mobilisering eller nervemassage for at forbedre nervefunktionen og reducere symptomerne.

Da vi tager udgangspunkt en helhedsorienteret tilgang, vil vi også evaluere og behandle andre områder af kroppen, der kan påvirke håndleddet og karpaltunnelsyndrom. Dette kan omfatte evaluering og behandling af nakke, skulder, albue, ryg og brystkasse for at sikre optimal biomekanik og reducere belastningen på håndleddet.

Det er vigtigt at bemærke, at den specifikke behandlingstilgang vil afhænge af den individuelle patients behov og vores vurdering.

Vores behandling kan også omfatte øvelser, ergonomisk tilpasning og livsstilsrådgivning for at maksimere resultaterne. Det er altid bedst at konsultere en erfaren osteopat som os for at få en korrekt vurdering og anbefalinger til behandling af karpaltunnelsyndrom.

- BOOK TID ONLINE KLIK HER

- KONTAKT CPH OSTEOPATI 93888303

- AFDELINGER: AMAGER | BIRKERØD | BALLERUP | HELSINGØR | KØGE

ØVELSER FOR KARPALTUNNELSYNDROM

Øvelser kan være en nyttig tilgang til at lindre symptomerne på karpaltunnelsyndrom og styrke håndleddet. Det er vigtigt at konsultere en læge eller fysioterapeut for at få en korrekt diagnose og vejledning om hvilke øvelser der er mest hensigtsmæssige for din specifikke situation. Her er nogle eksempler på øvelser, der ofte anbefales:

1. Hånd- og fingerstrækninger:
   1. Lav en "klo" med dine hænder ved at sprede fingrene bredt og derefter bringe dem sammen igen gentagne gange.
   2. Lav cirkulære bevægelser med dine håndled, først med uret og derefter mod uret.
   3. Stræk forsigtigt hver finger individuelt ved at trække dem forsigtigt bagud mod håndfladen.
      
2. Fleksion- og ekstensionøvelser:
   1. Hold din arm udstrakt og bøj håndleddet opad (fleksion) og nedad (ekstension). Gentag denne bevægelse flere gange.
   2. Placer dine underarme på en flad overflade med håndleddene udhængende. Bøj langsomt håndleddene opad og derefter nedad.
      
      
3. Styrketræning:
   1. Brug en stressball eller en blød bold og klem den mellem dine hænder i 5-10 sekunder. Gentag dette flere gange.
   2. Brug en elastik og placer den rundt om fingerspidserne. Spred fingrene så langt som muligt mod modstanden fra elastikken og hold i et par sekunder.
      
      
4. Håndledsstrækøvelser:
   1. Hold dine arme udstrakte foran dig med håndfladerne opad. Brug den anden hånd til at trække fingrene forsigtigt mod dig, indtil en strækning mærkes i underarmen. Hold i 15-30 sekunder og gentag på den anden hånd.

Det er vigtigt at udføre øvelserne korrekt og undgå overanstrengelse eller smerte. Start med et moderat niveau og gradvist øg intensiteten og repetitionsantallet, hvis det er godt tolereret. Hvis smerten forværres under eller efter øvelserne, eller hvis symptomerne ikke forbedres, bør du kontakte en sundhedspersonale for yderligere vurdering og behandling.