Kender du KRAMS? – eller KRAMSSS?

Når vi taler om kroppen og dens evne til at fungere og hele, er det afgørende, at det grundlæggende er på plads. Og her kommer KRAMS ind i billedet.

 

Online booking +45 93 888 303

Erfarne behandlere
Vores behandlere er autoriserede osteopater og fysioterapeuter med høj faglighed.

Central placering
Klinikker beliggende på Amager, Østerbro, Birkerød, Ballerup, Køge & Helsingør. Tæt på offentlig transport og nem parkering.

Hurtig booking
Book online og få tid hurtigt – ofte samme uge. Vi prioriterer kort ventetid og høj tilgængelighed.

Skrevet af: Matti Kelmann

Når vi taler om kroppen og dens evne til at fungere og hele, er det afgørende, at det grundlæggende er på plads. Og her kommer KRAMS ind i billedet.

KRAMS er en forkortelse for Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Søvn – fem faktorer, som har enorm betydning for både din fysiske og mentale sundhed.

Faktorerne påvirker alt fra dit energiniveau og immunforsvar til din restitution, dine hormoner og ikke mindst kroppens evne til at regulere smerte og spænding.

Det hele hænger sammen. Du kan spise nok så sundt, men hvis du sover dårligt og aldrig bevæger dig, kommer kroppen stadig på overarbejde og derved opstår der ubalance. Omvendt kan du være fysisk aktiv, men hvis du ryger eller drikker for meget alkohol, bliver kroppen stadig presset, der opstår inflammationer og du får ikke det optimale ud af din træning, ubalance vil opstå.

Hos CPH Osteopati ser vi dagligt, hvordan netop disse faktorer spiller ind, når vi arbejder med smerter, spændinger og ubalancer i kroppen. Mange oplever, at behandlingen rykker hurtigere når de begynder at få styr på de grundlæggende ting i hverdagen og det er ofte en forudsætning for en sund krop i balance.

KRAMS er ikke en tjekliste, du skal leve perfekt efter – det er et pejlemærke. Og jo bedre du har det i de områder, jo bedre forudsætninger giver du din krop for at komme i balance og fungere optimalt, jo mere vil det understøtte den osteopatiske behandling og forbedre dine chance for at komme i balance og blive smerte eller symptomfri..

KRAMSSS – De ekstra s’er, der gør en forskel.

I dag taler vi ikke længere kun om KRAMS, men faktisk mere om KRAMSSS. De to ekstra S’er står for Stress og Sociale relationer eller socialt netværk– og de er mindst lige så vigtige som de første fem.

Her er en kort forklaring af hver faktor – og hvad Sundhedsstyrelsen og andre sundhedsmyndigheder anbefaler:

K – Kost

En varieret og balanceret kost med masser af frugt, grønt, fuldkorn, sunde fedtstoffer og en passende mængde protein er vigtigt for en sund krop i balancen. Sundhedsstyrelsen anbefaler min. 600 g frugt og grønt dagligt og at begrænse sukker, salt og forarbejdet mad.

R – Rygning

Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ effekt på helbredet generelt. Det anbefales helt at undgå tobak og nikotinprodukter, da selv små mængder øger risikoen for sygdomme og forsinker kroppens helingsevne og skaber inflammation i kroppen. Dette vil selvsagt være med til at besværliggøre at din krop hurtigt kan komme tilbage i balance.

A – Alkohol

Sundhedsstyrelsen anbefaler maks. 10 genstande om ugen og maks. 4 på én dag. Mindre er bedre. Alkohol påvirker søvn, leverfunktion, restitution og øger inflammatorisk respons i kroppen.

M – Motion

Mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen – og gerne sved på panden flere gange om ugen. Bevægelse styrker muskler, led, kredsløb og er essentiel for nervesystemets regulering af smerte.

S – Søvn

7-9 timers god søvn pr. nat for voksne. Søvn er central for heling, hormonregulering, immunfunktion og energiniveau. For lidt eller dårlig søvn gør kroppen mindre modstandsdygtig og mere smerteplaget.

S – Stress

Langvarig stress bør undgås eller reguleres gennem struktur, hvile, motion og social støtte. Stress kan måles i kroppen og har direkte indvirkning på muskeltonus, nerver og bindevæv.

S – Sociale relationer

Relationer er ikke bare “rare” – de er sundhedsfremmende. Et godt socialt netværk reducerer stress, stabiliserer hormoner og øger trivslen. Sundhedsstyrelsen peger på sociale relationer som en vigtig beskyttelsesfaktor mod ubalance og stress i kroppen.

Bækkenet og korsbenet

Korsbenet har en trekantet eller kileformet struktur, bredest foroven og smallere forneden. Det forbinder foroven med lændehvirvlerne via lumbosakralleddet og nedadtil med halebenet (coccyx). På siderne danner korsbenet led med hoftebenene gennem sacroiliakalleddene (SI-leddene), der forbinder rygsøjlen med bækkenet. Korsbenet spiller en afgørende rolle i at støtte kroppens vægt ved at overføre den fra overkroppen til bækkenet og videre til benene. Via hoftebenene fungerer korsbenet som en stærk base for rygsøjlen og hjælper med at stabilisere bækkenet, hvilket er essentielt for stående og gående bevægelser.

Online booking +45 93 888 303

Kramsss og osteopati, det hele hænger sammen

Hos CPH Osteopati møder vi ofte mennesker, der har været rundt i systemet. De har fået mange forskellige behandlinger, prøvet øvelser, måske endda været til scanning og udredninger – men smerterne bliver ved med at vende tilbage og ingen løsning bliver fundet.
Det er her osteopati er yderst effektivt til at skabe hele mennesker i en sund og smertefri krop

Men smerter skyldes ikke nødvendigvis, at der er noget “i stykker” i kroppen – men at kroppen mangler de rette betingelser for at kunne hele og fungere optimalt, hvilket den prøver at kommunikerer gennem smerter eller ubehag. Og det er her, KRAMSSS-faktorerne kommer ind.

Osteopati virker bedst når kroppen samarbejder

Vores behandling går i dybden. Vi arbejder med bevægelighed, kredsløb, nervesystem og vævsfunktion, lymfesystem, blodsystem og meget mere – men hvis kroppen er konstant belastet af stress, søvnunderskud eller manglende bevægelse, bliver det svært for den at holde fast i effekten af den osteopatiske behandling og det vil tage længere tid at komme tilbage i balance.

Du kan sagtens mærke lindring efter en behandling, men hvis du sover fire timer i døgnet, har travlt fra morgen til aften og sjældent bevæger dig, så falder kroppen ofte hurtigt tilbage i de gamle mønstre.

Det betyder ikke, at osteopati ikke virker – det betyder, at kroppen kæmper med at holde balancen, fordi fundamentet er ustabilt.

Vi ser hele dig, holistisk tilgang

Når vi, til den første konsultation, spørger til din søvn, din energi, dine vaner og din hverdag, så er det for at forstå helheden.
Vi ved, at det hele hænger sammen – og vi ved, at vi sammen kan skabe langt bedre resultater, når vi forstår det liv din krop er en del af, derfor er KRAMSSS så vigtigt.

Et bækkenproblem kan hænge sammen med dårlig søvn og langvarig stress. En skulder, der gør ondt, kan skyldes at nervesystemet er overbelastet. Et hold i nakken og en hovedpine kan være kroppens måde at sige: „Nu er det for meget.”

Når vi behandler dig, har vi det hele i det store billede, for at kunne hjælpe dig bedst muligt.. Jo bedre vi forstår dig, din hverdag og livsstil, jo bedre kan vi hjælpe dig og din krop tilbage i balance

Online booking +45 93 888 303

Vi tror på behandling og det langsigtede mål

Hos os får du ikke bare behandling. Du får en ærlig vurdering, sparring og – hvis du vil – også støtte til at se på de ting, der sker uden for klinikrummet. For vi ved, at de kan gøre en stor forskel.

Manuel osteopatisk behandling er ikke en erstatning for bevægelse, søvn, nærvær eller sund mad – behandlingen er et supplement. Osteopati skal ses som en katalysator. En hjælp til at komme tilbage i kroppen, så du kan bruge den, på den måde, der giver mening for dig og der ved opstår der balance og optimal heling af kroppen systemer og vævs problematikker. Hvad enten der er tale om længere varende mave/tarm problemer, hovedpiner, rygsmerter, nakkesmerter eller lignede.

Vores osteopater er uddannede til at kunne overskue hele kroppen og derved også alt det der påvirker den, både interne og externe faktorer. Vi er også trænede i at kunne analysere hvor du selv kan gøre en effektiv indsats for dine egen sundhed og for at komme i balace.
Osteopati er ikke et quick fix, men et samarbejde mellem osteopat og klient for at komme til det mål som vi i fælleskab har sat for dig og din situation.

Behandling af trykket ribben.

FAQ – KRAMS eller KRAMSSS

Q – Hvad betyder KRAMS?
A– KRAMS står for Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Søvn. Det er fem grundlæggende faktorer, som har stor betydning for både din fysiske og mentale sundhed. Det hele hænger sammen, og ved at optimere disse områder giver du din krop bedre forudsætninger for at komme i balance og fungere optimalt.

Q – Hvorfor er KRAMS så vigtigt for behandling?
A– Hos CPH Osteopati ser vi, at mange oplever hurtigere bedring, når de begynder at få styr på de grundlæggende ting i deres liv. KRAMS skaber et fundament, der understøtter behandling, og det giver kroppen bedre forudsætninger for at helbrede sig selv.

Q – Hvad betyder de ekstra S’er i KRAMSSS?
A– De ekstra S’er står for Stressog Sociale relationer. Stress kan have en direkte indvirkning på muskler, nerver og bindevæv, mens et godt socialt netværk hjælper med at reducere stress og øge trivsel. Begge faktorer er lige så vigtige som de andre i KRAMS.

Q – Hvordan påvirker kost min krops balance?
A– En sund og balanceret kost med masser af frugt, grønt, fuldkorn og sunde fedtstoffer er essentiel for en sund krop. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser mindst 600 g frugt og grønt dagligt og begrænser sukker, salt og forarbejdet mad.

Q – Hvorfor er rygning så skadelig for min krop?
A– Rygning er en af de største risikofaktorer for helbredet og kan forsinke kroppens helingsevne, samt skabe inflammation. Det anbefales at undgå tobak og nikotinprodukter helt for at fremme heling og balance i kroppen.

Q – Hvor meget alkohol er anbefalet?
A– Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du højst drikker 10 genstande om ugen og maks. 4 genstande på én dag. Alkohol kan påvirke søvn, restitution og øge inflammation i kroppen, hvilket gør det sværere at opnå balance.

Q – Hvorfor er motion så vigtig for min krop?
A– Motion styrker muskler, led og kredsløb, samt er essentiel for nervesystemets regulering af smerte. Det anbefales at få mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen og gerne træne intensivt flere gange om ugen for at holde kroppen i balance.

Q – Hvorfor er søvn vigtig for min heling?
A– God søvn (7-9 timer pr. nat) er central for heling, hormonregulering, immunfunktion og energiniveau. Dårlig søvn kan gøre kroppen mere modstandsdygtig over for sygdomme og smerter, og derfor er søvn essentiel for din generelle sundhed og restitution.

Q – Hvordan kan stress påvirke min krop?
A– Langvarig stress har en direkte effekt på muskler, nerver og bindevæv, hvilket kan føre til spændinger og smerter. Stress kan reguleres ved struktur, hvile, motion og sociale relationer, og det er vigtigt at finde balance for at fremme heling og velvære.

Q – Hvordan hjælper sociale relationer med min sundhed?
A– Et godt socialt netværk hjælper med at reducere stress, stabilisere hormoner og øge trivslen. Sociale relationer betragtes som en vigtig beskyttelsesfaktor mod ubalance og stress i kroppen og har en positiv indvirkning på både mental og fysisk sundhed.

Q – Hvordan hænger osteopati sammen med KRAMSSS?
A– Osteopati virker bedst, når kroppen er i balance og klar til at samarbejde. KRAMSSS faktorerne – især stress, søvn og bevægelse – har stor indflydelse på, hvor effektivt osteopati kan hjælpe dig. Når disse faktorer er i balance, understøtter de osteopatisk behandling og fremskynder helingsprocessen.

Information

Det siger vores kunder

Kontakt os

Du booker nemmest tid via vores online booking. Du opretter en profil på den person, der skal behandles og booker en tid via vores online booking.

Du kan altid kontakte os på telefon +45 93 888 303, hvis du ikke har mulighed for at online booke eller har brug for hjælp til at booke.

Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

Book online