Oplever du føleforstyrrelser og prikkende, stikkende, summende eller sovende fornemmelser ned i armen eller i fingrene?
Måske har du kramper og kolde hænder eller oplever varme hænder og en tunghedsfornemmelse? Har du ondt i skulderen, albuerne, underarmene eller håndleddene – især efter arbejde? Så kan det være, fordi du får afklemt de arterier, vener og nerver, der fører ud i armen. Dette kaldes thoracic outlet syndrome.
Her nede kan du læse alt, hvad du har behov for at vide om TOS – lige fra symptomer, årsager og sammenhænge til osteopatisk behandling og øvelser til selvhjælp.
Hvis du i stedet for at læse vil have en forklaring på video, eller scrolle ned til bunden af siden, eller bruge vores indholdsfortegnelse.
Årsager til TOS
Der findes mange årsager til TOS og ofte skal der en grundig undersøgelse til at identificere præcis hvor problemet stammer fra. Som osteopater hjælper vi hver uge mennesker der lider af TOS og langt de fleste årsager skulder funktionelle problemer som er oplistet her under.
-
Uheld, der involverer piskesmæld
-
Kontorarbejde
-
Dårlig holdning
-
Dårlige arbejdsstillinger
-
Låst ribben
-
Problemer med kravebenet, evt. tidligere brud
-
Låste nakkehvirvler
-
Spændt nakkemuskulatur
-
Spændt halsmuskulatur
-
Spændt brystmuskulatur
-
Andre strukturelle problemer
Generelt om TOS og dine halsmuskler
Den engelske betegnelse for brystkasse er thorax. Outlet kan oversættes til åbning eller port, og et syndrom kan betegnes som en samling af symptomer og tegn, som er typiske for en bestemt tilstand.
Thoracic outlet syndrome er således betegnelsen for en indsnævring i en af de porte, hvor store blodårer, vener samt nervekomplekset ’brachialis’ passerer. De porte, hvor afklemningen hyppigst sker, er porten mellem scalenermusklerne (scalene triangle), porten under det øverste ribben og kravebenet (costoclavicular space) eller under brystmuskulaturen (pectoralis minor space).
Thoracic outlet syndrome (TOS) er en tilstand, hvor plexus brachialis – nerverne til armen – eller blodårerne bliver klemt. Hvis dette sker, kan et eller flere af de ovennævnte symptomer opstå. Det kan desuden medvirke til seneskedehindebetændelse, tennisalbue, golfalbue, overbelastede håndled, skuldersmerter, skulder impingement, slimsækinflammation og meget mere.

Halsmuskler og TOS – scalener syndrom
Vores halsmuskler, scalenermuskulaturen, kan være årsag til, at du får snurrende, sovende, prikkende og stikkende fornemmelser ud i armen.
På forsiden af halsen passerer vores arterier og vener snævert mellem vores scalenermuskulatur (scalene triangle).
Piskesmæld, hjernerystelsestraumer, nakkelåsninger, nakkekink og spændinger fra halsen og nakken generelt kan afklemme nerverne og blodkarrene og give symptomerne ud i armen.
Denne problematik kaldes også for scalener syndrom. Her kan du se vores video, der forklarer scalener syndromet nederst på siden.
Kraveben, ribben og TOS – costoclavicular syndrom
Under kravebenet, mellem kravebenet og ribbenet, fortsætter nerverne gennem den næste “port”, hvor de kan blive afklemt. Her er meget snævert, og derfor er der ofte afklemning her. Kravebenet kan blive trukket ned og frem og mindske pladsen ved ribbenet, hvilket ofte kan ses ved “dårlig holdning”, hvor skuldre og hoved er fremtrukket og fremskudt. Stramme bh’er, der trækker over kravebenet, er ofte også en årsag til problemet, da det ligeledes afklemmer og mindsker pladsen. Derudover kan det øverste ribben “sætte sig fast” i en eleveret position – det kan ske under kraftig vejrtrækning eller træning af bryst og skuldre. Dette vil ligeledes indsnævre pladsen og mindske portens åbning og dermed medføre afklemning. Til sidst kan traumer, f.eks. brækket kraveben, nakke eller skulder, være årsag.
Brystmuskulatur og TOS – pectoralis minor syndrom
Vores lille brystmuskel, pectoralis minor, er den hyppigste årsag til TOS. Spændinger i denne muskel medfører rundet ryg, fremtrukne skuldre, vingende skulderblade – og vigtigst af alt: Den kan klemme på vener, arterier og nerver ud til armen. Dette kan meget ofte opstå under kontor- eller computerarbejde, hvor man sidder i samme stilling længe ad gangen. Ligeledes kan overtræning af brystets muskulatur være en årsag. Generelt vil man sige, at “dårlig holdning” kan være årsagen – hvor man har rundet ryg, fremskudt hoved og fremtrukne skuldre. Se vores video om pectoralis minor syndrom lige her.
Typer af TOS
Der findes 3 typer af TOS – alt efter hvilken struktur der bliver afklemt:
Neurologisk TOS: Nervekompression, som er den mest hyppige form. 95 % af alle tilfælde af TOS falder under denne kategori. Neurologisk TOS viser sig ved svaghed af muskulaturen i armen, som kan virke “død”, føleforstyrrelser, prikkende hånd og stikkende fornemmelser i underarm og/eller fingre. Nakkesmerter og hovedpine – især i baghovedet – hænger også ofte sammen med neurologisk TOS.
Venøst TOS: Kompression af hovedvenen – dette opstår i 4 % af tilfældene og kan give hævelse af armen, blå/rød farvet hud og en fornemmelse af varme og tunghed i hele armen.
Arterielt TOS: Kompression af arterierne – sker i 1 % af tilfældene og opleves tit med kolde hænder, bleg hud, smerter og kramper i underarmene. Dette problem forværres ofte under aktivitet.
Det er ikke altid muligt at skelne de tre typer af TOS fra hinanden, da strukturerne følges tæt ad og kan blive klemt samtidig. Derfor kan flere af de ovennævnte symptomer være til stede samtidig.

Behandling og osteopati
Osteopatien bestræber sig på at behandle årsagen til smerterne. Derfor vil osteopaten med meget specifikke tests forsøge at afdække, hvor problemet opstår, hvilken struktur der bliver klemt, og hvor i hvilken port afklemningen sker.
Den osteopatiske behandling vil begynde med en evaluering af det kranio-sakrale system for at sikre en god balance mellem kroppens nervesystemer.
Behandlingen vil derefter fokusere på at løsne op de steder, hvor afklemningen sker. Der skal derfor fokuseres på led samt muskel- og fasciebehandling omkring nakken, ryggen og skulderen.
Dette kan gøres ved manipulations- og mobiliseringsteknikker af nakkehvirvler, ryghvirvler, ribben og kraveben samt MET-teknikker for de muskler, som har indflydelse på de involverede led. Du kan læse mere om osteopatiske teknikker her.
Det overordnede formål er selvfølgelig at frigøre de klemte strukturer og genoprette normal blod- og nerveforsyning til armen.
Da årsagen til problemet ofte primært er af biomekanisk karakter, spiller holdningen en betydelig rolle i forbindelse med TOS. Det er derfor vigtigt med øvelser og god vejledning i forhold til dette.
Har du TOS? – hjælp dig selv
Problemet forsvinder ikke af sig selv, og det kræver i langt de fleste tilfælde en aktiv indsats af patienten foruden den osteopatiske behandling. Det er derfor vigtigt at omlægge vaner og rutiner for at kunne afhjælpe problematikken.
Du bør:
- Fokusere på din kropsholdning
- Dyrke motion minimum 30 min. dagligt
- Forbedre dine arbejdsstillinger
- Bruge hæve/sænkebord
- Reducere stress
- Lave udstrækningsøvelser for bryst- og nakkemuskulatur
- Styrke ryggens muskulatur
- Styrke din coremuskulatur
Hos CPH Osteopati på Amager, Østerbro, i Ballerup, Birkerød, Helsingør og Køge er vi eksperter i at behandle føleforstyrrelser og prikkende, stikkende, summende eller sovende fornemmelser ned i armen og fingrene. Der kan være en mere alvorlig bagvedliggende årsag til denne slags symptomer, og derfor bør du få udredt dine smerter og problemer hos en fagprofessionel. Du kan booke tid online eller kontakte os via mail her for at høre nærmere.