Har du problemer med din pudendus nerve?

Oplever du smerter i bækkenet, ved sex eller fra dine kønsorganer, kan pudendusnerven være årsagen. Det er en overset og ofte misforstået nerve, som mange går med i årevis uden korrekt diagnose. Her kan du læse mere om symptomerne og behandlingsmulighederne.

Online booking +45 93 888 303

Erfarne behandlere
Vores behandlere er autoriserede osteopater og fysioterapeuter med høj faglighed.

Central placering
Klinikker beliggende på Amager, Østerbro, Birkerød, Ballerup, Køge & Helsingør. Tæt på offentlig transport og nem parkering.

Hurtig booking
Book online og få tid hurtigt – ofte samme uge. Vi prioriterer kort ventetid og høj tilgængelighed.

Skrevet af: Matti Kelmann

Pudendusnerven er en overset nerve, der kan være skyld i kroniske problematikker, især relateret til smerter og/eller gener i og omkring bækkenbunden, inkontinens, kønsorganer, seksuelt samvær og erektion. Problemer med pudendusnerven er ofte tabubelagte, da de relaterer sig til kønsorganer og seksuel dysfunktion, og det kan være svært at finde information om emnet.

Problemer med pudendusnerven er meget ofte fejl- eller underdiagnosticerede, hvilket kan føre til lange behandlings- og undersøgelsesforløb uden resultat.

Denne side henvender sig til dig, der lider af smerter under sex, smerter fra kønsorganer, bækkenbunden eller mellemkødet, inkontinens, vandladningsproblemer, forstoppelse, vulvodyni, dyspareuni, manglende sexlyst, erektionsproblemer, føleforstyrrelser omkring bækkenbund og kønsorganer og meget mere.

Hos CPH Osteopati ser vi dagligt klienter med smerter og problemer, der relaterer sig til pudendusnerven. Vi har speciale i undersøgelse og behandling af denne nerve og årsagerne til gener herfra.

Anatomi og pudendusnerven

Anatomien for pudendusnerven er kompleks. Dette afsnit er for dig, der ønsker at gå i dybden – det kan sagtens springes over, hvis du bare vil forstå symptomerne og behandlingen.

Pudendusnerven udspringer fra korsbenet, på forsiden, inde i bækkenet. Den kommer fra de nederste segmenter i rygsøjlen: S1, S2 og S3. Nerven indeholder både sensoriske (følesans), motoriske (bevægelse) og autonome (ufrivillige funktioner) nervefibre. De fleste problemer relateret til nerven skyldes dog forstyrrelser i følesansen.

Efter den forlader bækkenet, passerer pudendusnerven mellem coccygeus-musklen (halebensmusklen) og piriformis-musklen, tæt ved iskiasnerven. Du kan se vores video om piriformis-syndrom og iskiasnerven her.

Nerven løber ud af bækkenet omkring og lige over det sacrotuberale ligament, sammen med vagusnerven, og laver derefter et skarpt sving for at gå ind i bækkenet igen – lige under det samme ligament. Herfra fortsætter den i den såkaldte pudenduskanal (Alcock’s kanal), hvorfra den sender signaler til bækkenbunden, musklerne omkring anus, urinrøret, penis og klitoris.

Pudendusnerven symptomer

Det mest almindelige symptom ved problemer med pudendusnerven er smerter i bækkenbunden, som bliver værre, når du sidder, og bedre når du står op eller sidder på toilettet. Omkring 50 % af alle med pudendusproblemer oplever dette.

Men fordi nerven har så mange funktioner og forsyner flere områder, kan symptomerne variere meget. Du kan opleve:

  • Smerter i bækkenbunden, mellemkødet, kønsorganerne eller anus

  • Sviende, brændende, jagende smerter eller en trykkende følelse

  • En følelse af hævelse eller som om der sidder en bold i mellemkødet

  • Problemer under sex (smerter, nedsat lyst, følsomhed, erektionsproblemer)

  • Inkontinens eller problemer med at tisse eller komme af med afføring

  • Prikken, summen eller føleforstyrrelser i bækkenområdet

  • Ømhed ved almindelige aktiviteter som at cykle, sidde eller køre bil

Problemer med pudendusnerven er desværre ofte både overset og misforstået. Mange går igennem lange forløb uden svar – men vi har specialiseret os i at finde og behandle disse problemer.

Online booking +45 93 888 303

Pudendusnerven og symptomer ved sex

Har du smerter under sex, ubehag ved berøring eller er du overfølsom omkring dine kønsorganer, kan pudendusnerven være årsagen.

Sexuel dysfunktion som smerter under samleje, smerter ved skedeåbningen, nedsat sexlyst eller erektionsproblemer hos mænd ses ofte ved problemer med pudendusnerven. Det skyldes, at nerven sender signaler til kønsorganerne og er med til at regulere både følesans og funktion.

Mange tror fejlagtigt, at det er normalt at have ondt under sex. Men det kan være et tegn på, at der er noget galt – og ofte handler det om nerven, ikke om psyken.

Hvis problemet skyldes pudendusnerven, vil besøg hos gynækolog eller praktiserende læge sjældent føre til en løsning.

Pudendusnerven og symptomer ved kønsorganer

Ved irritation af pudendusnerven kan du opleve forskellige typer smerter og ubehag i dine kønsorganer.

Kvinder kan få smerter eller en brændende, sviende fornemmelse i klitorisområdet, som kan være ekstremt følsomt. Mænd kan opleve smerter i penis, problemer med ejakulation og en generel overfølsomhed.

For begge køn kan smerterne også mærkes i mellemkødet, omkring anus eller urinrøret. Det kan føles som et tryk indefra, eller som om der sidder en kugle i mellemkødet – en fornemmelse mange beskriver som at sidde på en golfbold.

Disse symptomer kan være konstante eller opstå i bestemte stillinger, ved bevægelse eller seksuel aktivitet.

Pudendusnerven og tarmsystemet

Hvis du lider af forstoppelse, kan det skyldes, at din pudendus nerve giver signal til området omkring endetarmen. Problemer med nerven vil give problemer med at komme af med afføring, hvilket kan føre til forstoppelse.

Den kan også være årsag til det modsatte – nemlig rektal inkontinens – hvor afklemningen af nerven kan give signalforstyrrelser, der giver problemer med at trække anus sammen.

Hvis der er pudendus nerve problemer, viser de sig ofte minutter eller timer efter afføring med smerter.

Pudendusnerven og føleforstyrrelser

Prikkende, stikkende og summende fornemmelser, kulde- og varmeforstyrrelser eller følelsesløshed i og omkring bækkenbunden, kønsorganer, rektum og mellemkød ses ofte ved problemer med pudendusnerven. Det er klassiske symptomer ved nerveafklemning – ligesom mange kender det fra iskiasnerven, hvor det prikker eller summer ned i benene.

Du kan også opleve kraftig hypersensitivitet, hvor selv let berøring kan føles smertefuld, og det kan være svært at opleve nydelse under sex.

For nogle viser det sig også som føleforstyrrelser ved almindelige ting som at sidde, cykle, køre bil eller stå op gennem længere tid.

Online booking +45 93 888 303

Pudendusnerven og bækkenbunden samt graviditet

Som nævnt tidligere er smerter fra bækkenbunden det hyppigste symptom, hvis man har problemer med pudendusnerven. Det kan give smerter under sex, ved samleje, når man bruger bugpressen på toilettet eller når man sidder ned.

Aktiviteter, der øger trykket på bækkenbunden, kan give smerter – men det kan også være det indvendige pres, som påvirker nerven og skaber gener.

Under en graviditet opstår der naturligt et øget tryk indefra mod bækkenbunden, og det kan være en medvirkende årsag til problemer med pudendusnerven. I de fleste tilfælde forsvinder generne efter fødslen, men i nogle tilfælde fortsætter smerterne og bliver mere kroniske, fordi nerven har været belastet over længere tid. Her kan vi også hjælpe med behandling.

Pudendusneuralgi

Mange af de nævnte symptomer skyldes i flere tilfælde en afklemning af nerven i dens snævre forløb gennem bækkenet. Det kaldes også for afklemningssyndrom eller pudendusneuralgi.

Direkte afklemning sker sjældent, men nerven kan være irriteret eller påvirket – og det sker dobbelt så ofte hos kvinder som hos mænd.

Man inddeler som regel afklemningssyndromet i fire kategorier:

  1. Afklemning under piriformis-musklen, hvor den kommer ud sammen med iskiasnerven – læs mere om piriformissyndrom på vores hjemme side, brug søge funktionen i toppen

  2. Afklemning mellem de to ledbånd sacrotuberale og sacrospinale, hvor nerven laver sit karakteristiske sving

  3. Afklemning i Alcocks kanal

  4. Afklemning dér, hvor nerven ender

Det er oftest i disse områder, vi som osteopater leder efter årsagen til dine symptomer. Vi undersøger også korsben, bækken, hofte og lænd, da de har stor betydning for nervens udspring og funktion det er nemlig ofte funktionelle problemer der er årsagen.

Funktionel afklemning af pudendusnerven

En funktionel afklemning af pudendusnerven betyder, at nerven ikke nødvendigvis er i klemme et bestemt sted anatomisk, men at den er påvirket af omkringliggende strukturer, som forstyrrer dens bevægelse, glid eller funktion. Det kan skyldes ubalance, spændinger eller nedsat bevægelighed i det væv og de led, der omgiver nerven på dens vej.

Pudendusnerven skal kunne bevæge sig frit i takt med kroppens bevægelser, vejrtrækning og trykforandringer i bækkenområdet. Hvis der opstår spændinger i vævet omkring nerven – fx efter traumer, arvæv eller spændt muskulatur – kan det begrænse denne frie bevægelse og medføre irritation af nerven. Det kan give samme symptomer som ved en direkte afklemning.

Funktionel afklemning ses ofte efter traumer som fald på halebenet, sportsskader eller kraftige slag mod bækkenet. Også arvæv efter kejsersnit, endometrioseoperationer, fjernelse af cyster eller andre kirurgiske indgreb i underlivet kan skabe bindevævstræk, der påvirker nerven. Spændinger fra skeden, mellemkødet eller bækkenbunden kan give et konstant tryk mod pudendusnerven og skabe gener – især ved samleje, toiletbesøg eller længere tid i siddende stilling.

Nedsat bevægelse i hofterne, bækkenet og lænden spiller også en stor rolle. Hvis leddene ikke bevæger sig optimalt, kan det påvirke nervens forløb og medføre funktionel afklemning. En inaktiv livsstil og meget stillesiddende arbejde kan også føre til nedsat cirkulation, spændinger og nedsat glideevne i vævet omkring nerven.

Ved funktionel afklemning handler det derfor ikke om én tydelig struktur, der klemmer på nerven, men om flere faktorer, der samlet skaber en irritation. Det kræver en helhedsorienteret tilgang at finde årsagen og behandle de strukturer, som begrænser nervens funktion. Her under er de hygggste årsager til funktionel afklemning af pudendus nerven uddybet. Det er det vi oftest ser på vores klikker hos cph osteopati.

Online booking +45 93 888 303

Siddende stilling og problemer med pudendusnerven

En af de mest almindelige årsager til problemer med pudendusnerven er længerevarende siddende stillinger. Når du sidder i længere tid – især på hårde eller uergonomiske underlag – kan det skabe et vedvarende tryk på korsbenet og bækkenbunden, som påvirker nervens forløb og udspring.

Pudendusnerven udspringer fra korsbenet (S2–S4) og passerer gennem snævre anatomiske passager. Når man sidder længe, kan det forstyrre blodgennemstrømningen og forårsage kompression eller træk på nerven, især hvis bækkenet er i en bagoverkippet position. Det er særligt problematisk ved stillesiddende arbejde, lange bilture eller ved brug af kontorstol uden støtte til lænd og bækken.

For nogle kan det hjælpe at skifte mellem siddende og stående arbejde, bruge ergonomiske puder eller sidde på en pilatesbold. Men hvis nerverne allerede er irriterede, kan det være nødvendigt at behandle de biomekaniske årsager, der har skabt problemet – fx spændinger i bækkenbund, lænd, hofter og omkring halebenet.

Det er også vigtigt at se på, om der er nedsat bevægelighed i bækkenets led eller i lænden, da dette kan forværre problemet og skabe mere irritation på nerven.

Cykling og pudendusnerven

Cykling er en hyppig årsag til irritation af pudendusnerven. Saddeltrykket rammer direkte ned i området omkring mellemkødet, hvor nerven forløber tæt på overfladen. Især ved langvarig cykling, hårde sadler eller foroverbøjet siddestilling kan der opstå et vedvarende tryk på nervevævet.

Med udbredelsen af elcykler ser vi nu også flere tilfælde hos folk, der pendler længere distancer dagligt og derfor cykler mere, end de tidligere har gjort. Problemet forværres ofte af en siddestilling, hvor kropsvægten lægges direkte på mellemkødet, uden tilstrækkelig aflastning.

Symptomerne kan være stikkende eller brændende fornemmelser i området omkring anus, mellemkødet eller kønsorganerne. Mange oplever også føleforstyrrelser, svie eller jag, enten under cykling eller efterfølgende.

I nogle tilfælde kan sadlens udformning eller placering justeres, men ofte er det nødvendigt at behandle spændinger og restriktioner omkring bækken, hofte og bækkenbund, som har gjort området sårbart.

Online booking +45 93 888 303

Fødsel og pudendusproblemer

En vaginal fødsel er en stor belastning for bækkenet og vævet omkring bækkenbunden. Allerede under graviditeten kan det øgede tryk indefra begynde at påvirke pudendusnerven, og selve fødslen kan forværre det yderligere.

Under fødslen kan pudendusnerven blive strakt, irriteret eller midlertidigt afklemt – især hvis der opstår bristninger omkring skedeåbningen eller endetarmen, eller hvis der laves klip for at gøre plads til barnet. Den efterfølgende heling og dannelse af arvæv kan også medføre spændinger og træk i vævet, der påvirker nerven negativt.

For nogle forsvinder generne efter fødslen, men for andre kan smerter, føleforstyrrelser eller seksuelle gener blive mere vedvarende og i nogle tilfælde kroniske. Det kan skyldes, at pudendusnerven har været belastet over længere tid og ikke får ro til at komme sig.

Osteopatisk behandling kan her være en effektiv hjælp til at løsne op for strukturer, der trækker i eller generer nerven – særligt hvis der er arvæv, spændinger i bækkenbunden eller nedsat bevægelse i bækkenet.

Operationer, arvæv og pudendusnerven

Tidligere operationer i underlivet kan i mange tilfælde føre til problemer med pudendusnerven. Det gælder især ved kejsersnit, operationer for endometriose, fjernelse af cyster, indgreb på æggestokke, livmoder eller urinveje, samt andre gynækologiske eller urologiske indgreb.

Når der opstår arvæv efter operationer, kan vævet trække eller klistre sig fast til de omkringliggende strukturer. Det kan medføre spændinger og nedsat bevægelighed, som påvirker nervens forløb. I nogle tilfælde kan arvæv i dybden af bughulen trække i bækkenorganerne eller fascierne omkring nerven og skabe en indirekte afklemning.

Arvæv føles sjældent selv, men kan give store konsekvenser – især når det påvirker nerver. Mange oplever symptomer som smerter i mellemkødet, bækkenbunden, omkring skede eller penis, føleforstyrrelser eller ændret fornemmelse ved vandladning eller sex.

Ved osteopatisk behandling er det muligt at arbejde specifikt med arvæv og de strukturer, der er påvirket, og samtidig vurdere, om det kan være årsagen til dine symptomer.

Fald eller slag og pudendusnerven

Et direkte fald eller slag mod bækkenet, lænden, halebenet eller korsbenet kan give problemer med pudendusnerven. Stødet kan forårsage nedsat bevægelse i leddene eller skabe spændinger i vævet, som påvirker nervens forløb. Dette kan føre til tryk, irritation eller afklemning af nerven med symptomer som smerter, prikken, brænden eller føleforstyrrelser.

Hoften og hofteproblemer kan være indirekte årsag

Hvis du har problemer med hoften, kan det give pudendusproblemer – især hvis du mangler rotation i hoften. Piriformis og obturatorius musklerne er vigtige for udadrotation, og hvis de er spændte eller på stræk, kan de klemme på nerven dér, hvor den passerer ud og ind af bækkenet. Derfor undersøger og behandler vi altid hoften, når der er mistanke om pudendusproblemer.

Korsbenet og problemer med pudendusnerven

Nerverne, der danner pudendusnerven, udspringer fra korsbenet. Smerter fra SI-leddene eller korsbenet kan derfor påvirke nerven direkte. Nedsat bevægelighed eller tryk på korsbenet kan give gener og symptomer. Vi undersøger derfor altid korsbenets funktion og bevægelse.

Ryggen kan være årsagen

De nederste ryghvirvler har stor betydning for korsbenets bevægelighed. Gamle smerter eller problemer i lænden – som diskusprolaps, hold i ryggen eller spændinger – kan påvirke korsbenet og derved give problemer med pudendusnerven. Derfor undersøger og behandler vi altid rygsøjlen, når vi leder efter årsagen.

Osteopatisk behandling af pudendusnerven

Behandling af pudendusnerven kræver en grundig og helhedsorienteret tilgang. Det vigtigste er at identificere og fjerne det stimulus, der generer nerven – og det kan være en kompleks opgave. Med vores osteopatiske baggrund og lange erfaring med netop denne type problematikker arbejder vi ud fra en individuel og anatomisk forståelse af kroppen.

Den manuelle osteopatiske behandling starter med en grundig undersøgelse af hele kroppen for at finde frem til de strukturer, der kan trykke på eller irritere nerven. Vi undersøger og behandler typisk områder som bækken, ryg, hofte, korsben og haleben samt de muskler og fascier, der relaterer sig hertil. Derudover vurderer vi, om der er behov for at arbejde med bækkenorganer som livmoder, blære, urinrør eller prostata. I nogle tilfælde kan behandling af bækkenbunden være nødvendig – både med eksterne og interne teknikker – og vi inddrager dig naturligvis i behandlingsprocessen hele vejen.

Osteopatien fokuserer på at frigøre strukturer, der klemmer på pudendusnerven, og skabe balance i kroppen, så nerven får ro og bedre funktion. Vi undersøger altid de fire typiske afklemningssteder for pudendusnerven og ser desuden efter mere skjulte årsager som arvæv, forstoppelse, hævelser eller biomekaniske problemer i ryg, hofte og bækken. For mange kan dette være nøglen til at komme videre efter langvarige og uforklarlige symptomer.

FAQ

Q – Hvordan ved jeg, om mine symptomer skyldes pudendusnerven?
A – Hvis du har smerter i bækkenbunden, ved kønsorganer, under sex, når du sidder ned – eller hvis du oplever føleforstyrrelser, inkontinens eller forstoppelse uden klar årsag – kan det være relateret til pudendusnerven. En grundig osteopatisk vurdering kan hjælpe med at finde årsagen.

Q – Er det normalt, at det gør ondt at sidde ned?
A – Smerter der forværres ved at sidde og lindres ved at stå eller sidde på toilettet er et klassisk tegn på problemer med pudendusnerven. Det er ikke normalt – og det kan vi ofte gøre noget ved.

Q – Kan jeg have problemer med pudendusnerven uden at have haft en skade?
A – Ja, mange oplever problemer uden en konkret skade. Langvarigt stillesiddende arbejde, spændinger i bækkenbunden, arvæv fra tidligere operationer eller nedsat bevægelse i bækken og ryg kan sagtens være årsagen.

Q – Kan pudendusproblemer opstå efter graviditet og fødsel?
A – Ja. Tryk på bækkenbunden under graviditeten og traumer som bristninger eller kejsersnit kan påvirke nerven. Nogle oplever vedvarende symptomer, som først opstår måneder efter fødslen.

Q – Hvordan undersøger en osteopat pudendusnerven?
A – Vi starter med en samtale og funktionel undersøgelse af din krop. Vi mærker på bevægeligheden i bækken, ryg, hofte og relevante muskler og vurderer, om der er tegn på spændinger eller afklemning af nerven.

Q – Hvordan foregår behandlingen?
A – Behandlingen består af manuelle teknikker – både blide og mere præcise – der løsner spændinger, øger mobiliteten og forbedrer kroppens funktion. Nogle gange er det nødvendigt med interne teknikker, fx ved bækkenbundsspændinger, men det sker kun med din accept.

Q – Er behandlingen smertefuld?
A – Nej, vi arbejder altid med kroppen – ikke imod den. Der kan være ømhed, men vi tilpasser behandlingen til dig, og du bliver altid informeret om, hvad vi gør og hvorfor.

Q – Hvor mange behandlinger skal jeg have?
A – Det varierer meget. Nogle mærker bedring efter få behandlinger, mens andre har brug for et længere forløb, især hvis problemet har stået på længe. Vi vurderer det sammen undervejs men 4-6 behandlinger er minimum.

Q – Kan osteopati hjælpe, hvis jeg allerede har prøvet alt andet?
A – Ja, mange kommer til os som “sidste håb”. Fordi vi ser kroppen som en helhed og har stor erfaring med netop denne type nerveproblemer, kan vi ofte finde mønstre og løsninger, som andre ikke har fundet.

Q – Er osteopatisk behandling dækket af sygeforsikring eller sundhedsforsikring?
A – Ja, de fleste sundhedsforsikringer dækker osteopati, og der gives tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”, hvis du er medlem.

Information

Det siger vores kunder

Kontakt os

Du booker nemmest tid via vores online booking. Du opretter en profil på den person, der skal behandles og booker en tid via vores online booking.

Du kan altid kontakte os på telefon +45 93 888 303, hvis du ikke har mulighed for at online booke eller har brug for hjælp til at booke.

Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

Book online