Alex Heidelbach

Aut. Osteopat - M.D.O

Aut. Fysioterapeut

alex@cphosteopati.com

Afdelingsleder CPH Osteopati Helsingør

Hvad kan jeg hjælpe dig med

Næsten uanset hvilken kropsrelateret problematik, smerte eller dysfunktion du måtte komme med, kan jeg hjælpe dig. Min lange erfaring og den helhedsorienterede osteopatiske tilgang kan give det nødvendige overblik og derved den rette behandling til netop dit problem. Jeg behandler alle – fra spæd til ældre, amatør til elite, kontorarbejdende til håndværker.

Jeg vil hjælpe dig til en bedre livskvalitet ved at reducere eller fjerne dine smerter samt give dig indsigt i, hvad du selv kan gøre.

Hvordan arbejder jeg

Jeg vægter højt, at behandlingen er professionel og en god oplevelse, hvor du føler dig godt modtaget, lyttet til, informeret og naturligvis relevant behandlet.

Hver person og hvert problem betragtes individuelt. En type problem kan have forskellige årsager og sammenhænge, selvom det ligner eller minder om det, ”naboen har”. Derfor er den osteopatiske, helhedsorienterede tilgang særlig effektiv, da den ikke bare symptombehandler, men inddrager og analyserer kroppens systemer og sigter mod at afklare og fjerne årsagen til symptomerne. Der rådgives og instrueres i forhold til øvelser, træning, livsstil, ergonomi og forebyggelse mod smerteproblemer.

Hvad er mine specialer

Jeg er meget grundig, når det drejer sig om at afdække et problem og mekanismerne bag, og jeg har dermed god erfaring med at hjælpe, hvor anden behandling ikke har været tilstrækkelig.

Generelt behandler jeg stort set alt, men har stor interesse i smerter relateret til bækkenet, fordøjelsesproblemer, hjernerystelse og piskesmæld samt fodrelaterede problematikker.

Om mig

Jeg har arbejdet som osteopat siden 2015, hvor jeg afsluttede den 5-årige uddannelse. Fra 2001 og frem til 2015 arbejdede jeg som fysioterapeut – først to år på hospital, siden på klinik.

Jeg er stolt af min faglighed, mit fag og elsker den mulighed, det giver for at hjælpe andre mennesker. Jeg har stor nysgerrighed i at møde dig og det problem, du præsenterer, og jeg forsøger altid at være nærværende i det samarbejde, der skal være mellem patient og behandler.

Jeg er gift og far til tre, og ud over familien har jeg surfing, windsurfing og musik (spiller bas), som fylder meget i mit liv.

– Alex

Det siger vores kunder

Kontakt os

Du booker nemmest tid via vores online booking. Du opretter en profil på den person, der skal behandles og booker en tid via vores online booking.

Du kan altid kontakte os på telefon +45 93 888 303, hvis du ikke har mulighed for at online booke eller har brug for hjælp til at booke.

Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

Book online