Christoffer Müller

Aut. Osteopat D.O - M.D.O, M.N.O.F

christoffer@cphosteopati.com

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Jeg hjælper både dig med akutte smerter og dig, som har døjet med længerevarende gener. Mit arbejde spænder bredt fra kontorrelaterede spændinger og kropslige ubalancer til mere komplekse problematikker hos både aktive og mindre aktive personer.

Mit fokus er altid at finde og arbejde med den bagvedliggende årsag til dine symptomer, ikke kun det, der gør ondt her og nu. Målet er at skabe en vedvarende forbedring og støtte din krop til at fungere mere optimalt i din hverdag.

Uanset om du oplever nakkeproblemer, træthed, smerter i ryg, skuldre eller bækken, vil behandlingen blive tilpasset dig og dine behov. Jeg tilstræber at skabe mærkbare forandringer og lægger vægt på, at behandlingen giver mening for dig – både i øjeblikket og på sigt.

Hvordan arbejder jeg?

Når du kommer til mig, starter vi med en grundig samtale og undersøgelse. Jeg tager mig tid til at forstå dine symptomer, din hverdag og hvad du har brug for hjælp til. Jeg arbejder helhedsorienteret og ser kroppen som én funktionel enhed, ikke blot det sted, hvor du har ondt.

I selve behandlingen benytter jeg manuelle teknikker i kombination med vejledning og øvelser, så du får redskaber til selv at støtte din krop. Jeg lægger stor vægt på at skabe en tydelig plan sammen med dig – en plan, du forstår og kan mærke gør en forskel.

Hvad er mine specialer?

Jeg har særlig interesse og erfaring med:

  • Nakkerelaterede problematikker, herunder spændingshovedpine, mirgræne og kæbesmerter
  • Lænderyg- og bækkenbesvær, inkl. funktionelle holdningsproblemer
  • Stressrelaterede symptomer som indre uro, muskelspændinger og søvnproblemer
  • Skuldersmerter og nedsat bevægelighed
  • Skader og overbelastninger hos idrætsudøvere og aktive personer

Jeg har skrevet min afsluttende D.O.-opgave om frossen skulder, hvor jeg undersøgte, hvordan osteopatisk behandling kan støtte både bevægelighed og smertereduktion. Min bacheloropgave handlede om ME (myalgisk encephalomyelitis) og hvordan osteopati kan anvendes skånsomt og funktionelt i mødet med denne komplekse tilstand.

Om mig

Jeg er oprindeligt fra Norge og taler norsk, men forstår dansk godt. Min osteopatiuddannelse har jeg taget på Høyskolen Kristiania i Oslo, Norges eneste anerkendte osteopatskole.

Tidligere har jeg gjort tjeneste i Forsvaret og har selv en aktiv baggrund inden for både fodbold og styrketræning. Det har givet mig en god forståelse for kroppens belastninger – både de fysiske og mentale – og hvordan vi bedst kan arbejde med dem i behandlingen.

Som behandler er det vigtigt for mig at skabe et trygt og respektfuldt behandlingsrum, hvor du føler dig set, forstået og taget alvorligt. Jeg lægger vægt på kommunikation, grundighed og på, at du som patient oplever fremskridt og får redskaber til at mestre dine egne udfordringer.

Det siger vores kunder

Kontakt os

Du booker nemmest tid via vores online booking. Du opretter en profil på den person, der skal behandles og booker en tid via vores online booking.

Du kan altid kontakte os på telefon +45 93 888 303, hvis du ikke har mulighed for at online booke eller har brug for hjælp til at booke.

Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

Book online