René Kiel
Aut. Osteopat D.O - M.D.O
Aut. Fysioterapeut
Hvad kan jeg hjælpe dig med
Som osteopat kan jeg afhjælpe mange problematikker, strækkende fra langvarige eller akutte problemer i muskel- og skeletsystemet til gener fra kroppens andre systemer. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at hjælpe dig til en hverdag med så få gener som muligt.
Jeg forsøger at give dig en forståelse af problemet og hvilke årsager, der kan ligge bagved, samt give dig nogle værktøjer til selv at kunne håndtere en livsstil, hvor der er plads til at være menneske.
Hvordan arbejder jeg
Ved gennemgang af symptom- og sygdomshistorik samt undersøgelse af kroppens funktion og bevægelse vil jeg i samarbejde med dig lægge en plan for, hvilke tiltag der skal til for at opnå resultater med forløbet. Dette kunne f.eks. være ved hjælp af mobilisering og manipulation af kroppens led, mobilisering og stræk af bindevæv, øvelser og træning, du selv kan lave hjemme.
Som osteopat anskuer jeg kroppen som en helhed, hvor alle systemer påvirker hinanden. Derfor findes årsagen til problemer og gener ofte flere steder, hvorfor dele af behandlingen rettes mod områder af kroppen, der ikke er i direkte relation til det sted, du har ondt.
Da mange af vores problemer opstår eller bliver vedligeholdt af vores livsstil og vaner, vil du sandsynligvis blive instrueret i øvelser og træning eller tilrettelser arbejdsmæssigt, så du bedst muligt kan undgå tilbagefald.
Hvad er mine specialer
Jeg behandler alle uanset alder og køn. Behandlingen tilrettelægges den enkelte i forhold til sikkerhed, fysisk formåen samt dine ønsker og grænser. Jeg har erfaring med de fleste patienttyper fra børn til elitesportsfolk og den helt almindelige gennemsnitsdansker.
Mine interesser og ekspertiser ligger særligt inden for problematikker vedrørende bækken, hofte, skulder, ryg, nakke, albue, mave-tarm-systemet og hovedpineproblematikker.
Jeg er desuden god til babyer, og jeg har også god erfaring med alle de klassiske sportsskader og har arbejdet med mange elitesportsudøvere.
Om mig
Jeg er autoriseret fysioterapeut siden 2011 og autoriseret osteopat siden 2018 og har arbejdet på klinik, siden jeg blev færdiguddannet som fysioterapeut. Sideløbende har jeg været tilknyttet forskellige sportsklubber inden for håndbold og fodbold på divisionsniveau, ligesom jeg selv har spillet fodbold, siden jeg var lille.
Privat bor jeg sammen med min kæreste og vores søn.
